Der findes mange kilder til din hjemegns eller dit lokalområdes historie og de mennesker, der har boet der. Kilderne er forskellige alt efter om det er livet på landet eller i byen, du interesserer dig for. Viden om magtens hierarki kan hjælpe dig på vej. Der er materiale både på landsarkiverne og på Rigsarkivet.
Begynd altid med at få overblik over den overordnede historiske udvikling i lokalområdet. Start med at undersøge, hvad der allerede er skrevet. I bøgerne kan du også finde henvisninger til interessante arkivalier.
Kilderne er forskellige alt efter om du interesserer dig for et landområde eller en købstad. Nogle kildegrupper, som folketællinger og kirkebøger, er dog altid et godt udgangspunkt for undersøgelser af bebyggelse og befolkning.
Overblik over antallet af gårde og huse og byens størrelse og udvikling, kan være et godt fundament for den videre undersøgelse.
Kort kan også give spændende detaljer.
Familieforhold, husstandsstørrelser, slægtsforhold? - Du kan fx bruge folketællinger og kirkebøger. Her kan du også se om folk var tilflyttere, og du kan se, hvor de kom fra.
På landet giver fæstebreve og skattemandtal også navn og tal på bønder, husmænd, møllere og skovfogeder.
Var der et stort gods i området? Så kan du finde meget spændende materiale i et godsarkiv.
Der findes også mange andre kilder til forholdene på landet.
Bybefolkningens erhverv kan også undersøges i folketællingerne, og yderligere oplysninger om bybefolkningen kan du finde fx i et lavsarkiv eller rådstuearkiv.
Større virksomheder kan have haft stor betydning for et lokalområdes indbyggere. Prøv at søge på virksomhedens navn i Daisy. Måske er der afleveret et privatarkiv?
Beslutninger om lokalsamfundet blev taget på flere forskellige niveauer i magtens hierarki. Du kan derfor finde kilder om et emne hos forskellige arkivskabere og det kan være nødvendigt at følge en sag gennem flere instanser.
Interesse for lokalhistorie fører dig vidt omkring i Statens Arkivers samlinger. Landsarkiverne er et godt sted at starte, men der findes også kilder til lokalhistorien på Rigsarkivet. Mange lokale embedsmænd har jo gennem tiden skulle indberette om stort og småt for centraladministrationen i København.
Du må også vide noget om hvordan arkivsamlingerne er opbygget.
Er du i tvivl om hvilken arkivskaber, der har haft med dit emne at gøre? Eller er det svært at finde mening i kilderne?
Brug opslagsværker og få den nødvendige baggrundsviden. Håndbøgerne findes på læsesalene. Brug fx
Kort over danske amter, herreder og sogne, 1793-1970
Indgang til historisk og nutidig lokallitteratur.
Privat hjemmeside. Dansk Kalender år 1500-2099, lavet med Bauers kalender som kilde.
Privat hjemmeside. Slå de københavnske gaders sognetilhørsforhold op i gaderegisteret.
Find oplysninger på matrikelnummer.
Kort- og matrikelstyrelsens søgetjeneste for digitale, historiske kort.
Kirkeministeriets sogneportal
Samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen i Århus og Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseum. Centret har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.
Portal til lokalhistorie på Fyn.
/1030_179.jpg)
/opgaveforslag_for_studerende.jpg)
Er du studerende inden for historie eller etnologi? Find spændende problemformuleringer og forslag til arkivalier.
/Tema-livet_p%C3%A5_landet_-_jordebog.jpg)
Hvem var folkene på landet? Hvilke vilkår levede de under? Hvor finder man dem i arkiverne? Få viden og inspiration om 1700- og 1800-tallets landbosamfund.