Bestilling og ekspedition af e-arkivalier

E-arkivalier skal bestilles på forskellige måder, afhængigt af hvordan e-arkivaliet kan benyttes. Det er endnu ikke muligt at bestille e-arkivalier gennem Daisy. Bestilling af e-arkivalier vil i langt de fleste tilfælde kræve, at du først har søgt om adgang til at benytte arkivaliet. Ekspeditionstiden er forskellig afhængig af, hvilken type e-arkivalie der er tale om og af, om e-arkivaliet er oparbejdet eller ej.

Forskellige måder at benytte e-arkivalier på - forskellige måder at bestille på

Måden du skal bestille et e-arkivalie på, hænger sammen med den måde e-arkivaliet kan benyttes på.

E-journaler og dokumentation om systemet for alle typer e-arkivlier kan bruges med programmet Sofia. Begge dele kan bestilles på læsesalen eller ved at bruge en bestillingsblanket her på hjemmesiden.

E-registre, skal bestilles som en kopi af arkivaliet og benyttes på egen pc med tilhørende databaseserver. Du skal selv betale for at få lavet en kopi af e-registret.

For alle typer e-arkivalier gælder, at du mod betaling kan få Statens Arkiver til at lave en arkivundersøgelse for dig, med henblik på at finde de oplysninger du skal bruge.

Læs mere om e-arkivalier
Bestil e-journaler eller dokumentation om systemet
Kopiering af arkivalier
Bestil arkivundersøgelse

Enkeltopslag - identifikation af en konkret sag

Skal du bruge et enkelt opslag i en e-journal for at kunne identificere en konkret sag med henblik på senere at bestille sagen og/eller søge om adgang til sagen, tilbyder Statens Arkiver i begrænset omfang at lave enkeltopslag i e-journaler.

Bestil enkeltopslag i e-journal

Ekspeditionstider

Ekspeditionstid for e-journaler

Ekspeditionstiden kan variere, men som hovedregel gælder at:

  • hvis arkivaliet allerede har været benyttet af andre brugere, er ekspeditionstiden ca. 1 uge.
  • hvis e-arkivaliet ikke tidligere har været benyttet, skal det oparbejdes så det kan bruges med Sofia. Så er ekspeditionstiden ca. 3 uger.

Ekspeditionstid for dokumentation om systemet

Dele af dokumentationen om systemet er umiddelbart tilgængelige.

Umiddelbar tilgængelig dokumentation om systemet kan benyttes på læsesalen uden foregående bestilling, hvis arkivaliet, har været brugt før og derfor allerede er oparbejdet eller efter ca. en uge hvis arkivaliet ikke er oparbejdet.

Ekspeditionstid for kopi af e-registre

Kopier af e-registre ekspederes inden for 14 dage.

Ekspeditionstid for enkeltopslag

Vi bestræber os på at svare inden 7 dage, regnet fra den dag hvor vi har modtaget bestillingen.

Rundvisning på Erhvervsarkivet kl. 13.30

18. juni 2012
Erhvervsarkivets smukkke bygning fylder 110 år, og det fejrer vi med gratis rundvisninger hele dagen mandag den 18. juni.
Se alle arrangementer