Luk

Søgning, hvor du kender arkivskaber

I dette eksempel leder vi efter arkivalier i Danmarks Radios arkiv.

Du skriver derfor "Danmarks Radio" i arkivskaber-feltet og klikker på "søg".

Søgningen resulterer i 135 poster (arkivskabere), hvori teksten "Danmarks Radio" indgår.

Ved at bladre blandt posterne, finder du arkivskaberen "TV-Avisen". Du kan bl.a. se, at afdelingen "TV-Avisen" blev oprettet i 1964.

Klik på vis arkivserier for at se listen over de arkivserier, som er skabt i TV-Avisens regi.

Søgning hvor du kender arkivskaber   

 

Liste over arkivserier

Listen viser samtlige arkivserier, der er skabt af TV-Avisen eller af TV-Aktualitetsafdelingen, som afdelingen egentlig hedder.

I listen over arkivserier vælges fx Oplæsermanuskripter, der dækker perioden 1965-1993.

Klik på navnet på arkivserien ("Oplæsermanuskripter") for at få flere oplysninger om disse arkivalier.

Liste over arkivserier 

 

Detaljer om arkivserie

Her kan du se, at disse oplæsermanuskripter også kaldes TV-Avisen manuskripter og rapporter, og at de består af 651 fysiske enheder (pakker).

Under arkivinstitution kan du se, at pakkerne befinder sig i Rigsarkivet.

Klik på vis/bestil for at se en liste over samtlige 651 pakker (fysiske enheder).

Detaljer om arkivserie  

 

Liste over arkivpakker (fysiske enheder)

Du får her en kort beskrivelse af, hvad hver pakke indeholder.

I denne liste over de fysiske enheder (pakker) med manuskripter fra TV-avisen, vælges fx pakken som indeholder manuskripter for perioden 26. januar 1966 til 2. oktober 1966.

Klik på gå til bestilling for at bestille pakken til benyttelse på en læsesal.

Liste over arkivpakker

 

Søgning, hvor du kender arkivskaber og arkivserie: se eksempel her
Søg efter en bestemt type arkivalier: se eksempel her
Søg i Daisy