Bestil din dokumentation

Har du ikke selv mulighed for at komme på arkivet, kan Statens Arkiver lave en arkivundersøgelse for dig.

Bestil familieretslige oplysninger

Dokumentation om adoption

Leder du efter din egen adoptionssag, eller ønsker du at finde adoptionspapirer på en slægtning? På Rigsarkivet og landsarkiverne under Statens Arkiver finder du adoptionssager frem til 1988. Du kan selv finde sagen, eller du kan bestille en undersøgelse.

Hvornår er det aktuelt?

Adoptionssager efterspørges typisk af adoptivbørn, der ønsker at få oplysninger om deres egen adoption.

Det må du se

Adoptionssager indeholder oplysninger om private forhold. Fristen for, hvornår arkivalierne bliver umiddelbart tilgængelige, bestemmes af Arkivloven. Du kan søge om dispensation for fristerne

Fristen for at benytte familieretslige sager
Det må du se - om adgangsregler og ansøgning

Du kan lave undersøgelsen selv 

Adoption blev givet ved kongelig bevilling. Her finder du adoptionssagen:

  • Før 1947: adoptionssager findes i Danske Kancellis arkiv (indtil 1848) og Justitsministeriets arkiv (1849-1947), som findes på Rigsarkivet
  • 1948-1972: Adoptionssager findes i amtsarkiverne på landsarkiverne
  • 1972-2006: Adoptionssager findes i statsamtsarkiverne på landsarkiverne
  • Fra 2007: Adoptionssager findes i statsforvaltningerne, der ikke har afleveret materiale til Statens Arkiver endnu
  • Adoptionsager i amtsarkiver og statsamtsarkiver for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm findes på Rigsarkivet

Det såkaldte journalnummer er afgørende for, at sagen kan identificeres. Hvis du ikke har journalnummeret, skal du bestille et søgemiddel til adoptionssagerne og selv finde nummeret. 

Læs mere om, hvordan du selv kan lave undersøgelsen

Adoption - en vejledning   

Du kan bestille en undersøgelse

Hvis du ikke selv har mulighed for at komme på arkivet, kan Statens Arkiver tilbyde at lave undersøgelsen for dig mod betaling.

Bestil familieretslige oplysninger    

Det skal du vide på forhånd

For at du kan finde en adoptionssag, er det nødvendigt at kende:

  • Navnet på adoptivforældrene og adoptivbarnet
  • Året, hvor adoptionen fandt sted 
  • Stedet, hvor adoptionen foregik

 

Data om sundhed

Her indsamles, bevares og formidles originalt elektronisk datamateriale fra sundhedsforskningen.

Gå til DDA sundhed

Introduktion til Daisy.dk - Landsarkivet for Nørrejylland

31. maj 2012
Når alle landsarkivets arkivalier med udgangen af 2012 er registreret i Daisy, skal alle bestillinger ske i Daisy. Denne introduktion henvender sig derfor til alle arkivets brugere.
Se alle arrangementer

Spørg Arkivaren

Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål?

FAQ
Spørg Arkivaren