7. Kronen

Klik på illustrationerne for at se dem i stort format.

Lille segl med en krone brugt i 1348 af Valdemar Atterdag under et brev, der befinder sig i Rigsarkivet. Den åbne krone var almindelig i middelalderen.

Redningsberedskabets medalje udført af medaljør Jan Petersen, Den kgl. Mønt, 1994. Kongekronen hviler på et skjold med Dannebrogskorset. Kronens danske identitet træder frem i kløverbladskorset og de karakteristiske palmetter. Medaljen tildeles ansatte, værnepligtige og frivillige i redningsberedskabet, der har udført en fortjenstfuld humanitær indsats uden for Danmarks grænser.

Kongevåben holdt af vildmænd og omgivet af ordenskæder under et våbentelt. Udskåret i træ og bemalet i 1730’erne. Våbenet hang oprindelig i Den røde Bygnings arkivhvælving og befinder sig nu i Rigsarkivet. Ligesom kronen udtrykker våbenteltet suverænitet. Elefantordenens og Dannebrogordenens kæder har været kombineret med monarkens våbenskjold siden 1693.

Som fænomen er kronen betydeligt ældre end heraldikken.

Den har udviklet sig af perserkongernes diadem, som Alexander den Store overtog efter at have erobret Perserriget i 330 f. Kr.

Romerske kejsere lod sig afbilde med et diadem med takker, der symboliserer stråler. I 325 e. Kr. indførte den første kristne kejser Konstantin den Store et purpurfarvet diadem smykket med perler og juveler.

I 900-tallet blev kejserkronen efter byzantinsk forbillede forsynet med en bøjle over kronens ring, hvorpå der sattes et kors. Efterhånden ændrede også kongerne deres hidtidige åbne kroner til lukkede bøjlekroner med purpurfarvet puld.

Kronen er konge- og statsmagtens vigtigste symbol. Bøjlekronen i den form, den kendes kontinuerligt i Danmark, er udviklet siden renæssancetiden. Typen blev indført af Christian IV i 1624, selv om den fysiske krone forblev åben til 1648.

Rigsæblet, der er placeret på bøjlernes foreningspunkt, symboliserer universet og blev et kendetegn for fyrster, der hævdede en ophøjet stilling.

I historiens forløb har den fysiske krone været anvendt under kronings- og salvingshøjtideligheder og har derved fået en sakral karakter. Korset øverst på rigsæblet vidner om statens og monarkens tilhørsforhold til den kristne konfession.

Kronen er både en genstand og en idé. Siden 1671 har Christian Vs krone på Rosenborg været den danske kongekrone.

Set forfra har kronen fem synlige bøjler, og på rigsæblet øverst sidder et kløverbladskors. Der er flige under bøjlerne, som er forbundet med kroneringen ved hjælp af store palmetter.

De kroner, andre lande, monarkier som republikker, benytter, har hver deres karakteristiske udformning.

 

Den svenske kongekrone, “Gustavskronan”, er udviklet på baggrund af traditioner fra 1700- og 1800-tallet og fik i midten af 1900-tallet en meget karakteristisk form. Den engelske kongekrone har tre synlige bøjler, og på kroneringen er Englands nationalhelgen og en historisk prætention symboliseret ved St. Georgskors og franske liljer.