Sådan bestiller du materiale fra Danica-samlingen

Ved bestilling af kopier på papir skal du bruge følgende oplysninger:

  • Håndskriftsamlingen XVI
  • Danica-arkiv nr.
  • Pakke nr.

Ved bestilling af film skal du bruge følgende oplysninger:

  • Danica-filmsamlingen
  • Danica-arkiv nr.
  • Film nr.

Du kan få et overblik over Danica-samlingen
ved at søge i arkivdatabasen Daisy.

Skriv "Danica" i søgefeltet.

Rigsarkivets Danica-samling

Hvad er Danica? 

Danica er arkivalier i andre lande om Danmark og danskere.

Rigsarkivet rummer først og fremmest arkivalier, der er blevet til hos danske myndigheder og private. Men der er spørgsmål om Danmark og danskere, som man kun kan finde svar på i arkiver og samlinger i andre lande.

Udenrigsministerierne i lande med tæt forbindelse til Danmark rummer særlig mange oplysninger om Danmark, men også andre myndigheder og private ligger inde med oplysninger af interesse for dansk historie, fx om danske indvandrere og erhvervsvirksomheder.

Historien bag Danica-samlingen 

Endnu i mellemkrigsårene måtte danske historikere rejse til udlandet, hvis de ønskede at studere Danica. En del af dem tog afskrifter, og nogle af disse indgik senere i Rigsarkivets Håndskriftsamling eller samlingen af privatarkiver.

I 1930'erne udvikledes mulighederne for at fremstille billige og holdbare mikrofilm eller fotokopier. Efter afslutningen af 2. verdenskrig begyndte Rigsarkivet at udsende medarbejdere til arkiver i Europa og USA for at lokalisere vigtige Danica, og i de følgende årtier blev der indkøbt mange film og kopier af sammenhængende rækker af Danica.

Fra hvilke lande stammer Rigsarkivets Danica-film og kopier?

I overvejelserne om, hvilke Danica, der skulle kopieres, indgik ikke alene almen væsentlighed og aktuelle forskningsbehov.

Det var tillige nødvendigt at vurdere geografisk nærhed og adgangsforhold, og der måtte tages økonomiske hensyn. Norge og Sverige har overordentlig mange Danica, men der er ikke blevet anskaffet mange kopier eller film, fordi forskerne let kunne besøge arkiverne i disse lande.

England, Tyskland og Rusland fik højeste prioritet, men også andre lande i Europa blev prioriteret.

Henvisninger i listerne 

Der henvises til følgende registraturer i listen: 

  • Håndskriftsamlingen XVI (proveniensordnet samling af kopier fra andre lande). Dens indhold er registreret dels i Oversigt over Håndskriftsamlingen, dels i Folioregistratur 268. Begge findes på Rigsarkivets læsesal.
  • Danica-filmsamlingen. Den er registreret i Folioregistratur 268.
  • Filmsamling D (=Diverse). Den er registreret i Seddelregistratur 3 på Rigsarkivets læsesal.

Bemærk: Udover de omtalte Danicafilm og -kopier befinder enkelte spredte Danica sig i Håndskriftsamlingen og i arkiver af offentlig og privat proveniens.

Læs mere om Danica fra forskellige lande:

England
USA
Rusland
Tyskland
Sverige
Norge
Polen
Østrig
Holland
Spanien
Italien
Vatikanet
Schweiz

Rundvisning på Erhvervsarkivet kl. 13.30

18. juni 2012
Erhvervsarkivets smukkke bygning fylder 110 år, og det fejrer vi med gratis rundvisninger hele dagen mandag den 18. juni.
Se alle arrangementer