Rentekammersystemet blev taget i brug tilbage i 1700-tallet, og det havde en lang levetid helt frem til efter 2. verdenskrig.
Rentekammersystemet blev brugt i den centrale finansforvaltning Rentekammeret (til 1848), og det blev overtaget af de ministerier, der "nedstammer" fra Rentekammeret. Det gælder fx Finansministeriet og Landbrugsministeriet.
Princippet i rentekammersystemet er, at hvert brev/skrivelse fik sit eget nummer, også selv om det angik en sag, der i forvejen verserede og var kendt i journalen.
Systemet er karakteriseret ved, at en journalsag består af flere journalnumre.
Du finder sammenhæng mellem numrene via henvisninger i journalen, der i princippet holder styr på, hvordan sagen hænger sammen.
I journalen findes henvisninger til rækken af journalnumre. Henvisningerne kaldes "tilbagevisninger" og "fremvisninger". I det klassiske rentekammersystem er alle dokumenterne i en sag henlagt på sidste (nyeste) journalnummer.
Når du skal finde en sag, skal du finde et af de journalnumre, som sagen har fået og så følge henvisningerne frem til det sidste (nyeste) journalnummer.
Selvom journalen udskiftedes én gang om året, kunne sagen godt fortsætte over flere år.