Under krigen flygtede omkring 20.000 danskere til det neutrale Sverige. Frem til efteråret 1943 drejede det sig kun om ganske få hundrede, men ikke mindst jødeaktionen i oktober 1943 satte skub i flygtningestrømmen.
Med de illegale ruter eller ad individuelle veje fandt mange tusinde flygtninge i de sidste 1½ år af besættelsen over Øresund. Den største gruppe på omkring 10.000 var modstandsfolk, jøderne udgjorde ca. 7000 og i april 1945 overførtes mere end 2000 fanger fra tyske koncentrationslejre med Bernadotte-aktionen.
For at varetage administrationen af det store antal flygtninge oprettedes Det Danske Flygtningekontor (Den Danske Flygtningeadministration) i Sverige under ledelse af Det Danske Gesandtskab i Stockholm. Læs mere om Den Danske Flygtningeadministration.
Flygtningene forsøgte at føre en så normal hverdag som muligt, men det var svært med lejrliv og uvante omgivelser. Skolegangen blev passet på danske skoler i Malmø og Gøteborg. For at fortrænge mismodet i det fremmede blomstrede det danske foreningsliv i Sverige. Læs mere arbejde, skole og foreningsliv.
Journalist Ebbe Munck fra Berlingske Tidende i Stockholm blev en koordinerende faktor i det modstandsarbejde, som skete fra svensk jord. Hans store kontaktnet til illegale kredse i Danmark og Sverige, til det britiske SOE og til svenske myndigheder, gav ham en central position, hvilket hans arkiv i Rigsarkivet tydeligt afspejler. Fra Sverige er også bevaret arkivet efter Kontaktudvalget i Stockholm. Læs mere om modstandsbevægelsen i Sverige.
En stor del af de danske flygtninge indtrådte i Den Danske Brigade, som oprettedes ved årsskiftet 1943-44. Brigaden var udset til at blive indsat i Danmark i forbindelse med en tysk kapitulation. Læs mere om Den Danske Brigade.
/nyhedsmail_grafik_II.gif)
Modtag nyheder fra arkivet.