Det første organiserede illegale arbejde, der blev taget op i Danmark, var den militære efterretningsvirksomhed til fordel for England. Allerede i 1940 sendte hærens og søværnets efterretningssektioner oplysninger via Sverige til England. Dette fortsatte frem til 29. august 1943, hvor hær og flåde blev opløst.
Den militære efterretningstjeneste opslog derpå hovedkvarter i Stockholm, hvortil et landsdækkende netværk af informatorer i Danmark til stadighed indsendte oplysninger om tyske styrker. På Rigsarkivet findes en større samling af dette og andet indsamlet efterretningsmateriale i det såkaldte Stockholmarkiv efter den militære efterretningstjeneste i Stockholm.
Den helt centrale kilde til belysning af den militære efterretningstjenestes arbejde, de tyske tropper og den generelle situation i Danmark, er det såkaldte "Stockholmarkiv" i Rigsarkivet. Arkivet er dannet i Sverige af Generalstabens Efterretningssektion (i det illegale miljø kendt som "Firmaet Nielsen og Møller").
Arkivet består primært af efterretningstjenestens administrative arkiv (B. Friggagatans arkiv), det egentlige efteretningsarkiv med indberetninger om tyske tropper (C. Bergtomtas arkiv), samt beslaglagt tysk materiale. Stockholmarkivet er trods omordning ikke særlig brugervenligt. Indgangen til sagerne er arkivnøglen og de registre og kartoteker, som dækker store dele af samlingen. Størsteparten af arkivet er frit tilgængeligt, men enkelte pakker samt hele Kontraefterretningsarkivet (Afdeling B.) bliver først tilgængeligt i 2025.
I Daisy er Stockholmarkivet registeret under "Generalstabens Efterretningssektion", men kan også findes under navnet "Stockholmarkivet".
