I Erhvervsarkivet findes arkiver fra erhvervsorganisationer, der har til formål at varetage interesserne for små og store erhvervs- og brancheforeninger. Et organisationsarkiv indeholder både materiale om organisationens arbejde og om dens deltagelse i råd, nævn og kommissioner. De ældste erhvervsorganisationer er fra midten af 1700-tallet, men antallet steg først stærkt fra 1880'erne.
De ældste danske erhvervsorganisationer blev dannet allerede i midten af 1700-tallet.
Det var dog først fra 1880'erne, at antallet af organisationer steg stærkt. Det skyldtes, at organiseringen af de økonomiske interesser fik øget betydning, bl.a. fordi skellet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere efterhånden trådte meget tydeligt frem, og fordi det økonomiske liv blev omfattet af en efterhånden vidtgående offentlig regulering.
Erhvervsorganisationerne har til formål at varetage de erhvervsøkonomiske interesser for deres medlemsvirksomheder. Det sker ofte i samspil med de offentlige myndigheder og lønmodtagernes organisationer.
Der er mange typer af erhvervsorganisationer, der spænder bredt fra små lokale håndværkerforeninger og handelsstandsforeninger til store landsdækkende brancheforeninger og arbejdsgiverforeninger.
Der sondres generelt mellem fagspecifikke og ikke-fagspecifikke (også kaldt tværfaglige). De fagspecifikke er knyttet til en enkelt branche som f.eks. en murermesterforening og en fiskehandlerforening. De ikke-fagspecifikke omfatter typisk en hel erhvervssektor, f.eks. en håndværkerforening eller en handelsforening i en bestemt by.
Arbejdsgiverinteresserne i mange erhvervssektorer er ofte udskilt til særlige arbejdsgiverforeninger, mens de øvrige interesser varetages af en fagspecifik organisation.
Endelig skelnes der mellem lokale, regionale og nationale (landsdækkende) organisationer.
/1030_829.jpg)
/nyhedsmail_grafik_II.gif)
Modtag nyheder fra arkivet.