Socialhistorien opstod oprindeligt som opposition til den altdominerende politiske historie, men fik i løbet af det 20. århundrede tilkæmpet sig en plads i historievidenskaben på lige fod med denne - i perioder sågar en dominerende plads.
Socialhistoriens retninger er mange og af forskellig karakter, men har det til fælles, at den - på mikro- eller makroplan - koncentrerer sig om sociale forhold i samfundet:
Som det fremgår af de nævnte retninger, er også socialhistoriens analytiske metoder stærkt varierende: Fra rent kvantitative analyser til hermeneutisk prægede undersøgelser.