I Preussen var der intet mellemled mellem kredsforvaltningen og den lokale forvaltning i kommunerne. Men landdistrikterne i Slesvig beholdt med visse omlægninger herredsfogderierne og godsejerne deres selvstændige politivæsen.
Herreds- og byfogdernes dømmende myndighed overgik til de nydannede amtsretter. Dermed blev den udøvende og dømmende magt endelig adskilt i underste retsinstans. I tilknytning til amtsretterne fungerede særlige amtsretsadvokater som anklagere og notarer, der var bemyndiget til at bekræfte kontrakter og andre dokumenter. Som et supplement til domstolene fandtes de lokale forligsmænd.
I 1867 adskilte man retsplejen fra forvaltningen, og herredsfogderne mistede dermed deres dømmende beføjelser. De forblev imidlertid indtil 1889 et administrativt mellemled mellem landråd/kreds og kommunerne, mens gods- og kogsdistrikterne forblev sideordnede.
Herredsfogderiernes politimyndighed blev endog udvidet, bl.a. varetog de brand- og byggeopsynet. Desuden overtog herredsfogderierne ansvaret for vej- og vandafledningsvæsenet og havde opsyn over kommunerne, erhvervslivet, foretog statistiske indberetninger m.v.
Faktisk havde herredsfogderierne visse udøvende administrative beføjelser eller i det mindste en kontrol- eller mellemledsfunktion i næsten alle områder af det offentlige liv.
Først den 1. april 1889 blev denne slesvigsk/danske særform af et administrativt mellemtrin afskaffet. Som afløsning indførte man amtsforstanderskaberne, som allerede var kendt i de andre dele af Preussen siden 1872. Herredsfogderiernes grænser svarede ikke ganske til de gamle herreder, men stort set til de nye amtsretsdistrikter.
Koge, godser, købstæder og (fra 1869) flækker blev ikke indlemmet i herredsfogderierne.
Herredfogderiarkiverne befinder sig på Landsarkivet for Sønderjylland. I de enkelte herredsfogderiarkiver er der bevaret mange typer af sager. Mens der i enkelte arkiver kun på tilfældig vis er bevaret enkelte sager, er andre næsten fuldstændige. Almindelige forvaltnings- og i endnu højere grad politisager danner langt den største del af indholdet.
I 1889 blev der indført en række embeder som amtsforstandere. Disse erstattede de hidtidige herredsfogderier samt godsernes og kogenes selvstændige politivæsen. Amtsforstanderen blev udpeget af overpræsidenten på grundlag af en kandidatliste fra kredsdagen.
Amtsforstanderne var et administrativt mellemled mellem kredsforvaltningen og kommunestyret. Ligesom forgængerne udøvede de opsynsfunktionen over næsten alle områder i det offentlige liv på det lokale plan.
I Nordslesvig blev der ofte i mangel af egnede tysksindede kandidater indsat lønnede kommissariske amtsforstandere, der hver forvaltede flere amtsdistrikter. Endnu i 1913 blev 25 amtsdistrikter administeret af kommissariske amtsforstandere.
I 1920 blev amtsforstanderinstitutionen ophævet, da politimesterembedet blev indført.
Til hjælp for politiet i landdistrikterne blev der udstationeret beredne og gående gendarmer fra den slesvig-holstenske gendarmeribrigade. Købstædernes kommunale politi blev opretholdt under statstilsyn.
Amtsforstanderdistrikterne var væsentlig mindre end herredsfogderierne, og købstæder og flækker blev holdt udenfor denne inddeling. Distrikerne omfattede sjældent flere end 2-3 kirkesogne. Da nogle amtsdistrikter i hele perioden blev forvaltet af en kommissarisk forstander for flere sogne, har disse ikke dannet selvstændige arkiver.
Amtsforstanderarkiverne befinder sig på Landsarkivet for Sønderjylland. Da amtsforstanderarkiverne blev flyttet rundt fra bopæl til bopæl ved et amtsforstanderskifte, og da der ikke fandtes ensartede regler, er det noget forskelligt fra amtsdistrikt til amtsdistrikt, hvad og hvor meget der er bevaret.
For det meste indeholder arkiverne forskellige slags politisager, dvs. politiske politisager, udlændinge- og optantsager, sager vedr. bygnings- og medicinalopsyn og ordenspolitisager, men også mangfoldige andre sager som forsikringssager, vej- og vandafledningssager, erhvervs- og landbrugssager m.m.
Amtsretterne blev efter 1867 den første instans i de fleste retssager i stedet for som hidtil magistraterne henholdsvis herredsfogderierne.
Større sager forhandledes ved den næsthøjere instans, landsretten (før 1879: kredsretten) i Flensborg.
Amtsretterne tog sig også af familieretsforhold, testamenter, skiftevæsen, tinglysning, registrering af selskaber, foreninger m.v.
Inddelingen af amtsretsdistrikterne gennemgik i 1870'erne adskillige fornyelser og fandt først i 1879 sin endelige form. Der var amtsretter i Haderslev, Rødding og Toftlund; Sønderborg, Nordborg, Augustenborg (indtil 1871) og Broager (indtil 1871); Tønder, Løgumkloster (1867-1871 og 1879-1920), Visby (indtil 1879), Aabenraa, Gråsten (indtil 1873) og Flensborg.
Udover retsinterne sager og personalesager findes i arkiverne: civilretssager (forligssager, processager, konkurssager m.m.), legitimationssager, taksationssager, sager om fængselsvæsenet, strafferetssager (domme, private og offentlige anklager), testamentesager, skiftesager, formyndersager, sager vedr. afløsning af realbyrder, firmaregistre, foreningsregistre og lignende. De fleste sager er ordnet alfabetisk efter personer.
Amtsretsarkiverne befinder sig på Landsarkivet for Sønderjylland. De fleste akter fra Flensborg amtsret findes i Landesarchiv Schleswig-Holstein (Abt. 355). Grundbøgerne for de dele af Flensborg amtsretsdistrikt, der i 1920 kom til Danmark, findes dog i de nyere amtsretters arkiver, hvor de danner en særskilt samling.
/log_ind.jpg)
Log ind