Carsten Niebuhr og Den Arabiske Rejse
I 1761 drog 6 mænd afsted fra København for at udforske Arabien.
6 år senere vendte den eneste overlevende, Carsten Niebuhr, tilbage med et væld af optegnelser, genstande, målinger og aftegninger. Ekspeditionen blev kendt som "Den Arabiske Rejse" og fik afgørende betydning for en lang række videnskabelige områder.
I Rigsarkivet i København findes en samling originale dokumenter fra Den Arabiske Rejse.
|
En af de første videnskabelige ekspeditioner overhovedet! Sådan beskrives Den Arabiske Rejse ofte, fordi det eneste formål med rejsen var at gøre opdagelser og lære nyt. |
|
En udførlig instruks på 43 paragraffer og 100 videnskabelige spørgsmål beskrev den opgave, der skulle løses på Den Arabiske Rejse. |
|
At udarbejde pålidelige landkort over Arabien var Niebuhrs egentlig hovedopgave på rejsen. Det blev gjort med stor omhu, og resultaterne var utroligt præcise. |
|
Niebuhrs rejsedagbøger indeholder mange detaljerede skildringer af ceremonier og hændelsesforløb, som forekom ham fremmedartede. |
|
Kopiering af antikke indskrifter var en af ekspeditionens hovedopgaver. Særligt kendt er Niebuhrs afskrivning af hieroglyffer i Ægypten og kileskrift i Persepolis. |
|
Forholdet mellem kønnene var også på Niebuhrs tid et punkt, hvor der var meget stor forskel mellem vestlig og orientalsk kultur. Niebuhr reflekterede over emnet flere steder i sine bøger. |
|
To musikalske kulturer mødtes på Den Arabiske Rejse, når Niebuhr og Baurenfeind spillede violin og fløjte for deres værter, og selv oplevede orientalsk musik og dans. Men det kunne være noget af en prøvelse for begge parter. |
|
Som brevskriver viser Niebuhr de menneskelige sider af sig selv. Han fortæller om kærlighed eller mindreværd og brokker sig over dagligdagens små problemer. |
|
De lutherske missionærer i Trankebar var lærde og talte tamilsk, og Niebuhr udfordrede dem med besynderlige spørgsmål. |
|
I Bombay pressede Niebuhr Asiatisk Kompagni til gratis transport og sikkerhed for en veksel, før han i 1764 forlod Indien for at fortsætte Den Arabiske Rejse som ekspeditionens sidste overlevende. |
|
Asiatisk Kompagni transporterede ekspeditionens gods til København, men ad en stor omvej den halve klode rundt. |
|
Efter hjemkomsten til København afleverede Niebuhr et regnskab, der både fortæller om aflønning af deltagerne og om håndtering af skiftende valutaer og emsige toldere. |
Hjemmeside om 250-års jubilæet for Den Arabiske Rejse: http://arabiskerejse.tors.ku.dk/