Wolfgang Heimbachs maleri fra 1666 af arvehyldingen 18. oktober 1660

Adelen boejer sig_2

Øverst er gengivet hele Wolfgang Heimbachs maleri fra 1666 af arvehyldingen 18. oktober 1660. Det originale maleri hænger på Rosenborg Slot. Klik på foto for at se det i stort format.

Adelen bøjer sig

En adelsmand bukker for en borger! Heimbachs billede af arvehyldingen den 18. oktober 1660 signalerer, at borgerstanden efter enevældens indførelse fik en højere status og nye muligheder i samfundet.

Enevælden afskaffede hverken stænderne eller privilegiesystemet. Den indførte en ny målestok for lagdelingen i samfundet, rangsamfundet. Rangen var fastsat af kongen og afhang af statstjeneste. Det blev mindre afgørende, hvilken stand man var født ind i.

Under adelsvælden fandt mange borgerlige det uretfærdigt, at de trods dygtighed blev udelukket fra embeder, der blev givet til adelige. Men efter enevældens indførelse rykkede borgerstanden ind på adelens enemærker. Nu betød dygtighed og kvalifikationer noget.

Under adelsvælden, der netop var afskaffet, udførte bondestanden, borgerstanden, gejstligheden og adelen hver sin funktion i samfundet. Til gengæld nød de forskellige forrettigheder (privilegier). Især adelen, der skulle forsvare landet, havde store privilegier som fx skattefrihed og ret til bestemte embeder. Adelsvældens samfund byggede på en ulighed, der var nedfældet i lovene. For en bonde eller borger var det næsten umuligt at hæve sig op i adelstanden. Under adelsvælden lignede Danmark et kastesamfund. Man forblev i den stand, man var født ind i.

Den underdanige adelsmand findes på Wolfgang Heimbachs store billede af arvehyldingen den 18. oktober 1660. Billedet rummer andre situationer med en klar symbolik.

Adelen måtte i 1660 bøje sig for det politiske pres, og adelsvælden faldt. Når adelsmanden på Heimbachs billede af arvehyldingen også rent fysisk bøjer sig for borgeren, nær ved den opstillede borgervæbning, indfangede Heimbach noget symbolsk vigtigt, ikke ved arverettens, men ved enevældens indførelse. Arveret og enevælde er ikke det samme. Da Heimbach malede billedet i 1666, var ikke kun arveretten, men også enevælden indført, så betydningen af arverettens indførelse er tolket ud fra senere begivenheder.

Nederst til venstre har Heimbach placeret sig selv, hvor han stolt præsenterer sit maleri.

 

Enevældens indførelse i Danmark