I 1657-1660 var Danmark og Sverige i krig. Den svenske hær stormede København den 11. februar 1659, men angrebet blev slået tilbage. Både i samtiden og i eftertiden blev Københavns borgere gjort til hovedstadens redningsmænd, og som tak for deres indsats fik de del i adelens privilegier (forrettigheder). Der blev hermed slået et hul i adelens privilegier før enevælden.
Med deres nye privilegier blev Københavns borgere fri for skat, og de fik samme adgang til embeder som adelen. Der blev også oprettet en borgerrepræsentation. To af dets medlemmer skulle have adgang til kongen - en slags borgerlige rigsråder - og byen skulle inddrages, når man drøftede rigssager.
Københavns privilegier brød adelens århundreder gamle fortrinsstilling. Borgerne var på vej op, og privilegierne viste et samarbejde mellem kongen og borgerstanden. Også på mindetavlen, der blev opsat i 1917, gøres borgerne til hovedstadens redningsmænd. Tavlen rummer portrætter af borgmester Hans Nansen og af Frederik Thuresen, der ledede borgervæbningen. Ingen adelsmand er gengivet.
Uden at bagatellisere borgernes forsvarsvilje var det de ca. 10.000 danske og nederlandske soldater, der slog den svenske hær tilbage. Men Frederik 3. belønnede Københavns borgere med nye privilegier for deres forsvar af hovedstaden. Københavns privilegier var et varsel om adelsvældens afslutning.