I Rigsarkivets samling af forfatningsdokumenter fra middelalderen til idag skiller Frederik 3.s håndfæstning fra 1648 sig ud. Kongens underskrift er skåret ud og har efterladt et hul. Frederik 3. blev i 1660 løst fra sin håndfæstning, der blev annulleret. Herefter forsøgte han at slette sporene efter sin tidligere begrænsede magt. Det nærmer sig historieforfalskning, beordret oppefra.
Afstanden mellem stænderne var stor, da de på stændermødet i 1660 forhandlede om en forbrugsafgift. Så stor at understænderne tilbød Frederik 3. arvelig tronfølge for at stille ham friere. Da rigsrådet den 13. oktober under militært pres accepterede understændernes forslag, handlede Frederik 3. hurtigt. Han nedsatte et udvalg, der gennemgik håndfæstningen for at tilrette den i overensstemmelse med arveretten. Men udvalget bar modsætningerne fra stændermødet med ind i udvalgsværelset.
Det eneste, stænderne kunne enes om, var at kassere håndfæstningen. Og så formodede de, at kongen ville udarbejde en ny regeringsform. Kongen udnyttede situationen. Håndfæstningen blev kasseret, og for at vise, at den var ugyldig, kradsede og skar man kongens underskrift ud af håndfæstningen. Man slettede sporene af kongens tidligere begrænsede magt, fordi det var stødende for en absolut monark. Pudsigt nok kunne man ikke finde rigsrådets eksemplar af håndfæstningen, så udskæringen blev foretaget på kongens eksemplar.
Historien om hullet i Frederik 3.s håndfæstning er ikke alene historien om den danske konges erhvervelse af uindskrænket magt. Det nærmer sig historieforfalskning - at man forsøger at slette dele af historien.
/hullet_hele_siden.jpg)