Enevælden er blevet undersøgt under forskellige vinkler. Nogle har fokuseret på mødeforløbet i efteråret 1660, andre har set enevældens indførelse i et længere udviklingsforløb. Faghistorikere har især interesseret sig for den historiske sammenhæng og i mindre grad for nytteværdien under en nutidig målestok.
Ved markering af et jubilæum trækker man forbindelseslinjer mellem fortid og nutid. Hvad der er relevant at trække frem kan variere over tid. Jubilæer kan illustrere nogle virkelige eller forestillede fællesskaber; de kan skabe nye traditioner og fungere som politiske manifestationer Man kan hæfte sig ved nogle nutidige forhold, der projiceres tilbage i tid.
For folk i dag kan det måske være vanskeligt at knytte forbindelse til enevælden, der kan virke fjern og uvedkommende. Mange nutidsmennesker siger den sikkert ikke noget.
Enevælden var imidlertid ikke bare en parentes i Danmarks historie. Den varede i ca. 200 år, og det har sat sig spor. Nogle love fra enevældens tid gælder stadig; kulturarven tæller bygninger fra enevoldstiden; ceremonier og rang har rødder i enevælden, men ikke mindst kan statsmagtens mangesidede virksomhed føres tilbage til enevælden. Udfordringen ved en markering af 350-året for enevældens indførelse er mere konkret at vise arven og forbindelseslinjerne til nutiden.
