Historikere har altid været optaget af enevældens indførelse.
Nogle har fokuseret på begivenhederne i slutningen af 1660 og begyndelsen af 1661. Stænderne mødtes for at bevilge penge, men mødet endte med en forfatningsændring. Der findes flere oplysninger om komplot og kup, men ikke tilstrækkeligt pålidelige kilder til endeligt at be- eller afkræfte dem. Materialet giver dermed mulighed for teori- og mytedannelser.
Mens begivenhederne på stændermødet i 1660 står i et lidt tåget og mystisk skær, var adelsvældens fald ikke overraskende ud fra de forudgående års udvikling. Historikere har derfor også interesseret sig for lange udviklingslinjer.
Adelens forrettigheder (privilegier) var betaling for standens militære pligter. Men efterhånden mistede adelen noget af sin militære betydning. Desuden erhvervede borgerstanden sig nye kvalifikationer, så adelens fortrinsstilling forekom urimelig. Også militært fremhævede borgerne deres betydning, blandt andet ved den svenske hærs storm på København februar 1659.
Historikere har også interesseret sig for borgernes og gejstlighedens forfatningsmål, og om kongen juridisk og moralsk handlede korrekt. Uanset om man har behandlet enevældens indførelse under en tidsmæssig snæver eller bred synsvinkel, skyldes interessen, at adelsvældens fald og enevældens indførelse er en milepæl i Danmarks historie.
