Var de kupmagere? Borgmester Hans Nansen, biskop Hans Svane og Frederik 3

Frederik 3. (1609-1670)

Borgmester Hans Nansen (1598-1668)

Biskop Hans Svane (1606-1668)

Forløbet af stændermødet i efteråret 1660 er kendt. Men bag kulisserne var der kontakt mellem kongen, borgerstanden og gejstligheden. Der findes oplysninger om et komplot, men det er svært med sikkerhed at sige noget om kontakten.

Stændermødet i 1660 rummer alle de ingredienser, der skal til, for at fastholde folks opmærksomhed. Der findes en afskrift af et brev fra Frederik 3. til Københavns borgmester, Hans Nansen, og biskop Hans Svane. I afskriften, der er dateret den 26. september 1660, giver kongen dem lov til at indvie andre i det, de har aftalt, ligesom de opfordres til at træde i aktion. Et mærkeligt, ukonkret brev, der kun øger mystikken. Det kendes kun gennem historikeren Niels Slange, der ikke er særlig troværdig, og som kan have konstrueret brevet.

Få dage efter - den 5. oktober - omtaler en anden beretning et møde mellem Svane, Nansen og kongens kammerskriver Christoffer Gabel i Københavns bispegård. Hvis beretningen er sand, blev arverigeforslaget skrevet på dette møde. Forfatteren er anonym, men på det tidspunkt blev der arbejdet med et forslag om arverige.

Den 10. september blev forslaget givet til rigsrådet, der kun talte halvt så mange mennesker, som det skulle ifølge håndfæstningen. Samtidig blev Københavns porte lukket og bevæbnede borgere mobiliseret. Under synligt militært pres skulle rigsrådet tage en afgørelse. Der var tale om et kup.

På stændermødet udviklede der sig et bevilligsmæssigt kapløb mellem understænder og adel for at vinde kongens gunst. Kongen accepterede adelens højere bevillinger. Hvis der samtidig har været kontakter med understænderne om et arverigeforslag, får hele forløbet et kynisk præg.

 

Enevældens indførelse i Danmark