Tyveriet af Guldhornene 1802 

I 1802 fandt et af Danmarkshistoriens mest berømte tyverier sted, nemlig tyveriet af Guldhornene. Forbrydelsen blev som bekendt ikke opklaret, før det var for sent. Det meget omtalte tyveri inspirerede Adam Oehlenschläger til at skrive sit berømte digt Guldhornene.

I 1802 havde Det Kgl. Bibliotek og Det Kgl. Kunstkammer til huse i det, der i dag er Rigsarkivets hovedbygning, nemlig fløjen over for indgangen til Folketinget. Et af Kunstkammerets hovedattraktioner var de to imponerende guldhorn, der i 1639 og 1734 var blevet fundet i Sønderjylland.

Gerningsmanden

Ved hjælp af falske nøgler lykkedes det natten mellem den 4. og 5. maj 1802 guldsmeden Niels Heidenreich uset at låse sig ind og stjæle hornene, og snart begyndte han at smelte dem om til salgbare guldmønter.

Efterforskningen

Trods en meget omfattende politiefterforskning og udlovning af en stor dusør på 2000 rigsdaler blev tyveriet først opklaret ét år efter, og da var det for sent! Heidenreich havde nemlig da nået at smelte begge horn om.

Når han trods alt blev afsløret, skyldtes det, at det sidste guld var af lavere karat, og derfor klagede en køber over ham til politiet for at sælge underlødigt guld.

 

 
Billede 1 af 2 | Se alle billeder

Københavns Politis Korrespondanceprotokol 1802

Efterforskningen i sagen om Guldhornene lå i hænderne på Københavns Politi, og alle mulige hypoteser blev afprøvet. Var tyvene mon ikke svenskere, jøder eller agenter for engelske rigmandssamlere? Ved årsskiftet 1802/3 bad overhofmarskal Hauch om en status, og politimesterens svar ses her indført i kopiprotokollen som brev nr. 1081.

Her finder du arkivalierne: Københavns Politi, Korrespondanceprotokol nr. 8, 1801-03. Brev nr. 1081. Politimester Haagen til overhofmarskal Hauch, 31. december 1802, Rigsarkivet