Grønlands Blinderegister 1920-2007

Grønlands Blinderegister 1920-2007

alt

Om registret

Hvert år siden 1962 har der været udsendt øjenlægekonsulenter til Grønland med henblik på registrering og behandling af blinde og svagsynede.

Øjenlægekonsulenternes arbejde foregår i tæt samarbejde med Statens Øjenklinik, og siden 1962 har der ved Øjenklinikken eksisteret et ”Grønlands Blinderegister”. Dette register rummer de oplysninger, øjenlægekonsulenterne hvert år indberetter fra deres rejser til Grønland. Det er Øjenklinikkens opgave hvert år at forsyne øjenlægekonsulenterne med oplysninger om de patienter, de skal tilse i Grønland.

Der er således samlet meget væsentlige informationer om blinde og svagsynede i Grønland, og der er siden 1980 udarbejdet en årsberetning for Grønlands Blinderegister.

Optagelseskriterierne er en synsstyrke < eller = 6/60, for børn dog < eller = 6/18.

I 1986 oprettedes en edb-version af Grønlands Blinderegister. Alle eksisterende oplysninger i det manuelt baserede register overførtes til edb-versionen, dog ikke personer der var døde inden 1986. I dag er edb-versionen det eneste registreringsmedie om blinde og svagsynede i Grønland. Dog indsamles kopier af øjenlægekonsulenternes fuldstændige journalnotater i Statens Øjenklinik.

Registrets indhold

Periode

1920-2007

Afleverende myndighed

Kennedy Centret (1920-2002)

Statens Øjenklinik (1920-2007)

Registeransvarlig

Ikke oplyst

Population

Blinde og svagsynede i Grønland

Udvalgte variable

Dato for optagelse

Året for sidste undersøgelse

Angivelse af om patienten er afgået ved døden

Cpr-nr.

Køn

Diagnose

Synsstyrke