Kom til tastefest

Kom til tastefest

Vil du være en del af et aktivt fællesskab af frivillige, der fordyber sig i kulturhistorien? Så vær med når Rigsarkivet Aabenraa holder tastefest, hvor vi sammen indtaster navnekartoteket til Sankt Helena-medaljen.

alt

Tid og sted

Dato

lørdag den 04.
marts 2023

Tid

Kl. 09:30 - 15:00

Sted

Haderslevvej 45, Aabenraa

Der blev ikke fundet nogen elementer

Tastefest for frivillige

Arrangementet er til dig, der har lyst til at indtaste kilder – hvad enten du er erfaren slægtsforsker, helt ny indtaster eller et sted midt imellem.

Denne gang kaster vi os over danske modtagere af Sankt Helena-medaljen. Medaljen blev indstiftet af kejser Napoleon 3. i 1857 og var et hædersbevis, der blev uddelt til veteraner fra Napoleon 1.s krige (1792-1815).

Efter Københavns bombardement i 1807 havde Danmark allieret sig med Frankrig, og derfor deltog omtrent 20.000 danske soldater i kamphandlingerne på fransk side. Af disse modtog cirka 650 veteraner medaljen, mens 100 fik afslag.

Det er navnekartoteket til de danske veteraners ansøgninger, vi denne lørdag vil transskribere og gøre til et søgbart, frit tilgængeligt onlineregister.

Medbring egen computer

Du skal medbringe din egen computer, som kan bruge trådløst netværk. Vi sørger for kaffe, te, og vand, en let frokostanretning og kage i rigelige mængder.

Få mere at vide

Yderligere oplysninger om arrangementet kan du få ved at skrive til crowd@sa.dk

Vi glæder os til at se dig.

Tilmeld dig

Tilmelding skal ske senest den 26. februar. Det er gratis at deltage i arrangementet.

Tilmeld dig tastefesten.