Historisk Personregister udpeget som ny national forskningsinfrastruktur og støttes med næsten 16 mio. kr

Uddannelses- og Forskningsministeriet har udpeget Rigsarkivets Historiske Personregister (HisPeR) til roadmappet for den nye digitale, nationale forskningsinfrastruktur.

Dermed bliver HisPeR et væsentligt bidrag til dansk forskning og samfundsudvikling som led i den strategiske plan for forskningsinfrastrukturer i Danmark.

HisPeR forlænger CPR-registret tilbage i tid og samler oplysninger om personer i Danmark fra 1645 og frem til etableringen af CPR-registeret. Når infrastrukturen står færdig, vil den omfatte omkring 100 millioner personregistreringer og gøre det muligt at følge livsforløb og familierelationer over op til 15 generationer.

Etableringen af HisPeR er allerede i gang gennem eksisterende projekter og en rudimentær infrastruktur i Rigsarkivet. Finansiering via Roadmap for Forskningsinfrastruktur skal understøtte de første trin i den videre etablering af infrastrukturen, og den langsigtede forankring af HisPeR som en permanent data- og forskningsservice, til gavn for både danske og internationale forskere samt andre interesserede brugere. HisPeR samler ca. 100 mio. personregistreringer fra 1645 til i dag.

Forskningsinfrastrukturen vil løbende blive udbygget med nye datasæt, der stilles til rådighed indenfor arkivlovens rammer.

HisPeR kombinerer historiske kilder fra Rigsarkivet og andre kulturinstitutioner, fx kirkebøger, folketællinger og administrative arkivalier, med moderne data fra CPR-registeret og skal understøtte forskning på tværs af en lang række områder, bl.a. demografi, uddannelse, sundhed, migration og sociale forhold.

”Ved at gøre det muligt at analysere livsforløb, relationer og befolkningsudvikling på tværs af generationer og tidsperioder giver HisPeR forskere adgang til en historisk dybde, der ikke tidligere har været mulig i Danmark,” fortæller seniorforsker og projektleder i Rigsarkivet, Barbara Revuelta-Eugercios.

HisPeR vil desuden kunne anvendes af andre, der arbejder med historiske data. Her vil man kunne undersøge befolkningsudvikling, sundhed eller sociale strukturer på nye måder med den nye forskningsinfrastruktur. Samtidig vil offentligheden få mulighed for at søge i historiske oplysninger om tidligere generationer.