Nyt forskningsregister skal fremme dansk forskning

Hvordan nedarves sygdomme gennem generationer? Hvorfor bliver nogle mennesker syge, mens andre med samme genetiske disposition ikke gør? Og hvordan påvirker sociale forhold familiers sundhed over tid?

De spørgsmål bliver nu lettere at besvare med Det Danske Multigenerationsregister – en unik forskningsinfrastruktur, der giver forskere nye muligheder for at forstå alt fra arvelige sygdomme og psykiske lidelser til social ulighed som en del af et sygdomsbillede.

Danmark er internationalt kendt for sine registre, men for personer født før familieoplysninger blev en del af CPR-registeret, mangler der systematiske oplysninger om slægtskab. Det hul lukker multigenerationsregisteret – og det giver forskere mulighed for at undersøge sammenhænge mellem arv, miljø og sociale forhold over flere generationer, end man har kunne tidligere.

En bevilling på 10 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden finansierer en treårig videreførelse af projektet. Det betyder, at registeret fremover vil omfatte af alle personer født i Danmark fra 1940 og frem, og en stor andel af de personer, der er født fra 1920 – 1939.

Multigenerationsregistret bygger på kirkebøger fra Rigsarkivet, hvor fødsler, familierelationer og død gennem århundreder er nøje dokumenteret. Ved hjælp af avanceret AI og maskinlæring har arkivet digitaliseret og struktureret disse data, så de kan linkes til CPR. Dette har krævet udvikling af specialiserede AI-modeller til at læse navne, datoer og familierelationer med høj præcision.

Projektleder i Rigsarkivet, Jeppe Klok Due, siger:

”Vi kommer til at se langt mere præcise analyser af sjældne sygdomme, psykiske lidelser og andre tilstande, hvor familiemønstre spiller en afgørende rolle. Og vi kommer til bedre at forstå, hvordan sygdomme, sociale forhold og demografi ophober sig i familier – fra bedsteforældre til børnebørn. Det kan gøre os bedre til at forudsige risici for arvelige sygdomme og på sigt gøre sundhedssektoren bedre til at tilpasse behandlinger til den enkelte patient.

Når forskere kan følge familier gennem flere generationer, bliver det muligt at besvare spørgsmål, som hidtil har været meget vanskelige eller umulige at svare på. Det kommer samfundet til gavn”

Projektet har allerede lanceret en betaversion, som projektet selv har brugt i et studie, der er publiceret i The Lancet Psychiatry.

Det viste blandt andet, at selv om psykiske lidelser ofte har en arvelig komponent, så udvikler langt de fleste med en nær slægtning med psykisk sygdom ikke selv den samme lidelse. Det type forskning kan både forbedre forebyggelse af psykiske lidelser og bidrage til at mindske stigmatisering.