Multigenerationsregistret – nye muligheder for forskningen

Danmark har altid været internationalt anerkendt for vores unikke, detaljerede befolkningsdata, og med Rigsarkivets nye Multigenerationsregister (MGR) har vi taget et kæmpe skridt videre. Allerede nu kan forskere få adgang til en beta-version (MGR Beta).

MGR er et register, der forbinder generationer.  Det er skabt ved at kombinere historiske kirkebøger, moderne teknologi og avanceret kunstig intelligens (AI). Ved at sammenstille informationerne med CPR-registret, kan MGR identificere slægtsbånd mellem danskere helt tilbage til 1920.

De oplysninger skaber helt nye muligheder for forskning. I videoerne kan du høre et udpluk af eksempler på, hvad MGR vil kunne bruges til.

Med etableringen af Multigenerationsregistret åbnes der for hidtil usete muligheder for at udforske familierelaterede forhold i Danmark. Registeret gør det muligt at spore forbindelser mellem generationer og opbygge detaljerede familietræer, der strækker sig tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede.

Dette unikke datagrundlag giver forskere mulighed for at analysere, hvordan sygdom, sundhed, økonomi og social adfærd videreføres i familier. Med registeret kan vi identificere individer og deres relationer på tværs af tid, hvilket er enestående for Danmark og skaber nye perspektiver for forskning inden for medicin, sociologi og andre videnskabelige discipliner.

Hør, hvad forskerne siger om MGR

I 3 små film fortæller danske og internationale forskere om Multigenerationsregisteret. De medvirkende beskriver de store potentialer som MGR giver for forskning indenfor både medicin og sundhedsvidenskab, social- og samfundsvidenskab og historie og humaniora. Filmene er på dansk og har undertekster på dansk både danske og engelsk.

Medvirkende i filmene

• Sune Lehmann, Professor DTU Compute og chefforsker i CAISA
• Lisbeth Harbo, Chefkonsulent, Danmarks Statistik
• Jennifer Lynn Baker, Forskningsleder, Center for Klinisk Forskning
• Ismail Gögenur, Klinisk professor, Center for Surgical Science, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet
• Andrew J. Schork, Seniorforsker, Institut for Biologisk Psykiatri, Københavns Universitetshospital
• Esben Agerbo, Professor, Center for Registerforskning, Aarhus Universitet
• Merete Korneup, Afdelingsleder, Psykiatrifonden

Med Multigenerationsregistret får sundhedsforskningen adgang til enestående data, der kan forbedre patientbehandlingen og folkesundheden markant. Registeret gør det muligt at vurdere individuelle risici og prognoser mere præcist ud fra patientens familiemæssige baggrund, hvilket åbner for mere skræddersyede behandlingstilbud. For kirurger og klinikere betyder det, at de kan tilpasse behandlingen ud fra patientens familiehistorik – en vigtig faktor, især inden for psykiatrien, hvor familiehistorik er en af de få pålidelige biomarkører.

Registeret kan også bidrage til at identificere patienter med øget risiko for sygdomme som kræft, så ressourcerne i befolkningsscreeninger kan prioriteres mere effektivt. Jo flere familiemedlemmers data, der indgår i risikomodellerne, desto mere præcise bliver estimaterne. På den måde kan Multigenerationsregisteret ikke alene forbedre risikoestimeringer, men også understøtte klinikernes beslutninger og skabe værdi for både patienter og sundhedssystemet.

Multigenerationsregistret åbner for en dybere forståelse af, hvordan sygdomme, økonomi og ressourcer overføres på tværs af generationer. Det gør os i stand til at skelne mellem, hvornår der er tale om personlig medicin, og hvornår der skal iværksættes samfundsrettede indsatser inden for personlig medicin. Med registeret kan vi nu analysere, hvordan sygdomme som kræft og psykiske lidelser løber i familier, og hvordan arvelighed og miljømæssige faktorer spiller sammen over tid.

Dette er særligt værdifuldt for at udvikle mere effektive løsninger inden for psykiatri, behandling og forebyggelse. Registeret kan bidrage til at afdække, hvor stor en rolle familiære faktorer spiller i sygdomsudvikling, og hvordan vi kan optimere forebyggelsen. MGR er dermed en afgørende ressource for at blive klogere på samspillet mellem arv og miljø – til gavn for både det enkelte menneske og samfundet som helhed.

Multigenerationsregistret bliver muliggjort af en bevilling på 48 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden. Det er Rigsarkivet, der leder projektet i samarbejde med forskere fra Aarhus og Københavns Universiteter.

Forskere kan få adgang til data fra Multigenerationsregistret via Danmarks Datavindue, hvor det er en del af befolkning-pakken.

Gå til Danmarks Datavindue.