Fødselsstiftelsens arkiv – Kom godt i gang!

Fødselsstiftelsens arkiv - Kom godt i gang!

I 1750 blev Fødselsstiftelsen i København oprettet. Her kunne kvinder fra hele landet føde anonymt og få gratis lægehjælp. I arkivet kan du finde oplysninger om driften af fødselsstiftelsen og om de kvinder og børn, som fik hjælp.

alt

De oplysninger finder du i Fødselsstiftelsens arkiv

  • Barnet: Arkivet rummer oplysninger om barnets identitet og fødsels-/dåbsdato.
  • Moren: Med mindre moren ikke oplyste sit navn til Fødselsstiftelsen, kan du også finde oplysninger om morens navn, alder, civilstand og antal fødsler.
  • Plejeforældre: Hvis barnet blev sat i pleje, findes der oplysninger om plejeforældrene og opgørelser over de plejepenge, som plejeforældrene modtog.

Ud over oplysninger om de kvinder og børn, som fik hjælp, indeholder arkivet oplysninger om driften af stiftelsen.

Her skal du søge

Her søger du i Daisy

Arkivskaber:

  • Fødselsstiftelsen

Hvis du søger på “Fødselsstiftelsen” i feltet arkivskaber i arkivdatabasen Daisy kan du finde en oversigt over arkivets indhold.

Tips til din søgning

Særligt om hemmeligt fødende

På Fødselsstiftelsen kunne kvinder føde hemmeligt. Formålet var at undgå drab på nyfødte, og moderen blev lovet anonymitet til “evig tid”. Denne regel blev dog ændret i 2007.

 

Nogle hemmeligt fødende kan identificeres, mens andre ikke kan identificeres. Hvis du vil prøve at finde navnet, skal du kende barnets navn og helst også fødselsåret på forhånd.

 

Start i kirkebogen

 

Start med at tjekke fødselsstiftelsens kirkebøger. Her finder du hovedprotokolnummer på mor og barn. Nummeret henviser til ‘hovedprotokol over fødte’, hvor det blandt andet fremgår, om barnet kom i pleje. Hvis det var tilfældet, henviser hovedprotokollen til udsætterprotokollen, der rummer oplysninger om plejeforældrene.

 

Efter 1812 kom barnet ofte i pleje hos den biologiske mor. Derfor er udsætterprokokollen den vigtigste kilde til identificering af moren.

 

For børn født før 1910 skal du kigge i kirkebøgerne fra det sogn, der hedder Den Kgl. Fødsels- og Plejestiftelse. Efter 1910 skal du kigge under Rigshospitalets Præsteembede.

 

Gå til kirkebøgerne på Arkivalieronline

Søg i indtastede protokoller

Frivillige i Rigsarkivet arbejder med at indtaste udsætterprotokoller og hovedprotokoller fra Fødselsstiftelsen. Du kan søge i indtastningerne i søgemaskinen Søg i samlingerne.

 

På vores indtastningsportal kan du se præcis hvilke protokoller, der bliver indtastet.

 

Gå til Søg i samlingerne

 

Gå til Den Kgl. pleje- og fødselsstiftelse på Rigsarkivets indtastningsportal

Det må du se

Fødselsstiftelsens arkiv indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

 

Du kan søge om tilladelse til at benytte arkivalier der er mindre end 75 år gamle.

 

Søg tilladelse til at benytte arkivalier

Mere om fødselsstiftelsen

Fødselsstiftelsen blev oprettet i 1750 og varetog 3 funktioner:

  1. Fødselsanstalten, der ydede fødselshjælp
  2. Plejeanstalten, der rummede ammestuerne, hvor børnene fik de første pleje
  3. Opfostringsanstalten, hvorfra børnene blev udsat til plejeforældre eller deres egne mødre mod en ugentlig understøttelse

Da stiftelsen oprettedes i 1750, havde den også til opgave at opfostre de børn, der blev overladt til stiftelsens forsorg – de såkaldte hittebørn. Denne opgave overtoges af Den kongelige Opfostringsstiftelse, der blev oprettet som en selvstændig institution i 1770.

 

Fra 1804 samledes stiftelserne under samme ledelse under navnet Fødsels- og Plejestiftelsen.

 

I 1910 blev stiftelsen lagt ind under Rigshospitalet og blev til fødeafdelingen.