Modstandsfolk og forfulgte under besættelsen – Danske fængsler og lejre

Modstandsfolk og forfulgte under besættelsen - Danske fængsler og lejre

Se her, hvordan du søger oplysninger om indsatte i statsfængsler, Vestre Fængsel, Horserødlejren, Frøslevlejren m.m.

alt

Her skal du søge

En af hovedopgaverne for den danske samlingsregering var at opretholde den danske jurisdiktion, således at de danskere, der udførte forbrydelser mod besættelsesmagten blev efterforsket, dømt og fængslet ved danske politi- og retsinstanser.

 

I fængselsarkiverne findes kun sager vedrørende danskere, der afsonede domme for politiske forbrydelser i Danmark, frem til sommeren 1943. Afsoningen kunne ske ved forskellige fængsler, arresthuse og lejre.

 

Fra august 1944 kunne dømte danskere også afsone i Frøslevlejren.

 

Klik nedenfor på et emne, og se hvad du skal gøre for at søge efter oplysninger.

Åbn vejledninger

Efter krigen annulleredes de fængselsstraffe, som modstandsfolk var blevet idømt ved danske retter. Samtidig blev alle fangesager vedr. politiske fanger fra statsfængslerne fra Horsens, Nyborg og Vridsløse udtaget af fængslernes arkiver og arkiveret centralt hos Direktoratet for Kriminalforsorgen, 2. Kontor.

Sådan søger du efter en fangesag

  • Fangesagerne skal søges i arkivserien ‘Journalsager’ (1946-1949) under journalsag nr. 636/1947, der er fordelt over flere pakker (pakkenummer 200-209).
  • Sagerne er ordnet efter fængsel, men der synes ikke at knytte sig et navneregister til.

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er ikke skannet. Følg linket i det ovenstående til arkivdatabasen Daisy, hvor du kan bestille materialet til læsesalen.

 

Modstandsfolk, der blev indsatte i københavnske fængsler, kan søges i de generelle registre under arkivskaberen Københavns fængsler.

Sådan finder du fangesagerne

Start med at finde et G. K. nr. (generaliekortnummer)

Find herefter generaliekort og fangesagen

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er ikke skannet. Følg linksene i det ovenstående til arkivdatabasen Daisy, hvor du kan bestille materialet til læsesalen.

Mindre alvorlige domme for politiske forbrydelser kunne afsones ved det lokale arresthus.

Sådan finder du oplysninger om en indsat

  • Der findes kun sjældent sager fra arresthuse.
  • Du kan søge på navne under arrestjournalen fra det lokale arresthus.
  • Søg på ‘arrestjournal’ som arkivserie og se en liste over, hvilke arrester, vi har modtaget materiale fra.

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er ikke skannet. Følg linket i det ovenstående til arkivdatabasen Daisy, hvor du kan bestille materialet til læsesalen.

Materialet vedr. indsatte i Vestre Fængsels tyske afdeling blev destrueret af tyskerne umiddelbart før befrielsen. Dansk Røde Kors førte dog et kartotek over indsatte.

Sådan finder du oplysninger om arrestanter

På nettet eller på læsesalen?

Materialet er ikke skannet. Følg linket i det ovenstående til arkivdatabasen Daisy, hvor du kan bestille materialet til læsesalen.

Det må du se

Kartoteket er ikke umiddelbart tilgængeligt, men du skal søge tilladelse om at se det hos Dansk Røde Kors.

Horserødlejren blev under besættelsen benyttet til:

  • Tyske politiske flygtninge (august 1940 – august 1941)
  • Kommunister (juni 1941 – oktober 1943)
  • Gidsler (august–november 1943)
  • Jøder (oktober-november 1943)
  • Modstandsfolk (oktober 1943 – august 1944)

Sådan finder du oplysninger om tyske politiske flygtninge

Fra sommeren 1940 var her i alt interneret ca. 70 tyske emigranter, som de danske myndigheder gerne så udvist til Tyskland. Det drejede sig primært om tyske kommunister, socialdemokrater og jøder. 48 emigranter fra Horserød blev deporteret til Tyskland og udleveret til Gestapo.

  • Slå op i arkivet fra Emigrantlejren i Horserød under arkivserien ‘Emigrantsager’ (1940-1941).
  • Der er ikke registre til sagerne, så du må bladre dig frem.

På nettet eller på læsesalen?

 

Materialet er ikke skannet. Følg linket i det ovenstående til arkivdatabasen Daisy, hvor du kan bestille materialet til læsesalen.

Sådan finder du oplysninger om kommunister

Fra juni 1941 og til langt ind i 1943 internerede dansk politi kommunister og tidligere Spaniensfrivillige i Horserød. Den 29. august 1943 overtog tyskerne lejren. De internerede, som det ikke lykkedes at flygte, blev i oktober 1943 deporteret til Kz-lejren Stutthof i Østpreussen.

På nettet eller på læsesalen?

 

Materialet er ikke skannet. Følg linket i det ovenstående til arkivdatabasen Daisy, hvor du kan bestille materialet til læsesalen.

Om oplysninger om gidsler, jøder og modstandsfolk

Der findes i Horserødslejrens arkiv ingen arkivalier om gidslerne i august – november 1943. Ej heller om jøderne i oktober-november 1943 eller om de danske modstandsfolk fra oktober 1943 til august 1944.

 

I august 1944 blev lejren tømt for modstandsfolk, som blev overført til den nybyggede Frøslevlejr i Sønderjylland (se afsnit om Frøslevlejren nedenfor)

Frøslevlejren blev i august 1944 oprettet som en ”Polizeigefangenenlager” med tysk vagtmandskab og dansk forplejning. Frem til maj 1945 havde ca. 7.000 danske fanger et kortere eller længere ophold her. Ca. 1.600 danskere sendt videre fra Frøslevlejren til Kz-lejre i Tyskland.

 

Du kan søge efter indsatte i Frøslevlejren på to måder:

  • Via fangekartoteker
  • Via indsættelses- og løsladelsesordrer

Sådan finder du oplysninger om fanger i Frøslevlejren

Søg via fangekartoteker

  • Slå op i arkivet fra Politiets Efterretningstjeneste under navnekartoteker over fanger. Der er afleveret flere forskellige kartoteker til Rigsarkivet.
  • Kartotekerne indeholder oplysninger om den enkelte fange, bl.a. om ankomst- og afrejse samt ophold i lejren.

Søg via indsættelses- og løsladelsesordrer

På nettet eller på læsesalen?

 

Materialet er ikke skannet. Følg linket i det ovenstående til arkivdatabasen Daisy, hvor du kan bestille materialet til læsesalen.

 

Tip til din søgning

 

Frøslevlejrens Museum har samlet oplysninger om fanger i Frøslevlejren 1944-1945 og gjort dem søgbare på siden Frøslevlejrens fangekartotek.

 

Gå til hjemmesiden Frøslevlejrens fangekartotek

Det må du se

De fleste fangesager og kartoteker hertil ligger i arkivserier, der i deres helhed er mere end 75 år gamle og dermed frit tilgængelige.

 

Ligger sagerne i arkivserier, som også indeholder materiale, der er mindre end 75 år gamle, skal du søge om tilladelse.

 

Søg om tilladelse til at se arkivalier

 

Bemærk, at du først skal søge tilladelse direkte hos Dansk Røde Kors, hvis du ønsker at se materiale fra organisationens arkiv (læs mere i afsnittet om Vestre Fængsels tyske afdeling).

Mere om danske fængsler og lejre

Det lykkedes i store træk frem til efteråret 1942 at holde jurisdiktionen på danske hænder, men herefter begyndte tyskerne selv i stigende grad at foretage efterforskning af politiske forbrydelser, pådømme disse ved tyske krigsretter og deportere de dømte til afsoning i tyske fængsler og Kz-lejre.

 

Efter den 29. august 1943 fortsatte det danske retssystem med at fungere, men sager rettet mod besættelsesmagten blev næsten udelukkende behandlet ved tyske krigsretter – og med afsoning i Tyskland, dog fra august 1944 også i Frøslevlejren.

 

Læs mere i vejledning til tyske fængsler og lejre