Kongekronen, rigsvåbenet og offentlig heraldik
Kongekronen, rigsvåbenet og offentlig heraldik
Statslige myndigheder kan bruge kongekronen eller rigsvåbenet i deres logo, når Rigsarkivet har godkendt udformning af kronen. Virksomheder og foreninger kan ansøge om at bruge kongekronen. Læs om reglerne og få vejledning af Rigsarkivets heraldiske konsulent.
Statskendetegn
Hvem må bruge kongekrone og rigsvåben?
Kongekronen og rigsvåbenet er statskendetegn, der som udgangspunkt kun må bruges af Kongehuset og Staten. Statslige myndigheder kan anvende kongekronen og rigsvåbenet. Rigsarkivet kan rådgive og vejlede i brugen af statskendetegn og skal godkende udformning og design af kongekronen og rigsvåbenet.
Virksomheder og foreninger kan søge tilladelse til at bruge kongekronen i deres logo, hvis det kan begrundes historisk.
For statslige myndigheder
Statslige myndigheder og institutioner må gerne anvende kongekronen og rigsvåbenet i fx logo og visuel identitet, og skal ikke ansøge om tilladelse til at bruge disse statskendetegn. Den præcise udformning og design af kronen skal godkendes af Rigsarkivets heraldiske konsulent.
Vejledning
Hvis I som statslig institution eller myndighed ønsker at bruge rigsvåbenet eller kongekronen, enten for sig selv eller som en del af et logo, skal I henvende jer til Rigsarkivets heraldiske konsulent, som er behjælpelig med rådgivning og vejledning.
Det er en god ide at rådføre jer med den heraldiske konsulent tidligt i jeres designproces, og allerede når I har et udkast til jeres brug af kronen eller rigsvåbenet. Sådan sikrer I at overholde de heraldiske principper, der knytter sig til brugen af statskendetegn.
Godkendelse
Den heraldiske konsulent skal godkende den endelige udformning af kronen.
Alle spørgsmål om offentlige våbener, segl og emblemer skal I også rette til Rigsarkivets heraldiske konsulent.
Kontakt
Ronny Andersen
Arkivar og heraldisk konsulent
Træffes mandage og fredage.
For virksomheder og foreninger
Som virksomhed eller forening kan I søge om tilladelse til at bruge kongekronen i jeres logo.
Krav til virksomheder og foreninger
Det er et krav at jeres brug af kronen kan begrundes historisk. Derudover skal I opfylde et eller flere af følgende forhold:
- Foreningen/virksomheden har fået tilladelse af et medlem af Kongehuset til at kalde sig ”Kongelig”.
- Foreningen/virksomheden har fået tilladelse af en statslig myndighed til at kalde sig ”Kongelig”.
- Et medlem af Kongehuset har repræsenteret foreningen eksempelvis som æresmedlem.
Ansøg om brug af kongekrone som virksomhed eller forening
Hvis du repræsenterer en virksomhed eller forening, skal du søge tilladelse til at bruge kongekronen eller rigsvåbenet via nedenstående blanket.
Din ansøgning skal indeholde:
- Dokumentation eller sandsynliggørelse af de ovennævnte forhold.
- Gengivelse af logo, hvori kongekronen indgår.
- Foreningens vedtægter eller beskrivelse af virksomheden.
Ansøg om fortsat brug af kronen som kgl. hofleverandør
For virksomheder, der som kgl. hofleverandør ansøger om fortsat brug af kongekronen efter hofleverandørordningens ophør, skal ansøgningen indeholde:
- Dokumentation for, hvornår virksomheden fik prædikat af kgl. hofleverandør.
- Gengivelse af det påtænkte logo med kongekrone og uden prædikat
- Derudover vil der blive lagt vægt på, at virksomheden kan dokumentere en historisk og kontinuerlig brug af kongekronen.
Virksomheders anvendelse af kongekronen – en vejledning
Kongekronen
Den danske kongekrone er Christian V’s fysiske kongekrone, der er udstillet i Skatkammeret på Rosenborg Slot.
Når kongekronen gengives grafisk, skal tegningen afspejle den fysiske krones vigtigste karakteristika, herunder:
- Kroneringens bladlignende palmetter
- De fem synlige bøjler, der samles under et rigsæble
- Bøjlernes svungne og fligede udformning og kløverbladskorset øverst på rigsæble
- I en grafisk gengivelse af kongekronen skal kronen først og fremmest kunne genkendes.
Heraf følger også, at:
- Bøjlerne ikke må bøjes på en unaturlig måde eller danne figurer
- Hvis der er detaljer i kroneringen, skal disse detaljer afspejle kroneringens besætning af sten og diamanter
- Rigsæblet med korset øverst ikke kan omdannes til en særlig figur
Farvelægning
Kongekronen kan som oftest gengives i den farve, der passer til den givne situation. Hvis kongekronen skal farvelægges heraldisk, gælder følgende:
- Kronen er af guld, med rød puld, hvide perler og diamanter
- I kroneringen er der to røde og én blå sten
- Rigsæblet er lyseblåt
- Kløverbladskorsets detaljer er af guld
- Guld gengives ofte med en gul farve
- Rigsarkivet konsulteres gerne om aktuelle spørgsmål om kongekronens farver.
Anvendelse og placering af kongekronen
Generelt skal kongekronen behandles respektfuldt. Det vil fx sige:
- Kongekronen skal altid gengives i hel figur og må ikke halveres eller gengives delvist
- Kongekronen må ikke vendes på hovedet, sættes på skrå eller på anden vis gengives på en måde, der ikke lever op til den respektfulde måde, som statskendetegn skal behandles
- Kongekronen skal altid gengives i en overordnet placering i sammenhængen. Fx. skal kongekronen altid stå foran eller over tekst i et logo.
Rigsarkivet er Statens Heraldiske Konsulent
Rigsarkivet er ansvarlig for offentlig heraldik i Danmark og har siden 1985 fungeret som Statens Heraldiske Konsulent.
Vi behandler sager, der vedrører brug af rigsvåbenet og rådgiver offentlige myndigheder i spørgsmål om, hvordan offentlige våbener, segl og emblemer må bruges og udformes. Det gør vi for at sikre, at brugen af kongekronen, rigsvåbenet og offentlige våbener er i overensstemmelse med de heraldiske principper.
Ud over regulering af brugen af kongekronen og rigsvåbenet, behandler vi sager om offentlige våbener, segl og emblemer, som f.eks. kommunevåbener og Forsvarets våbenskjolde og mærker.
Lovgivning
Rigsarkivet behandler sager om brug af rigsvåbenet ifølge Arkivlovens § 5, som også beskriver den heraldiske konsulents rådgivende rolle overfor offentlige myndigheder i spørgsmål vedrørende offentlige våbener, segl og emblemer.
Se Arkivloven på retsinformation.dk
Rigsvåbenet og kongekronen er statskendetegn og forbeholdt Kongehuset og Staten. Retsstridig brug er strafbar ifølge Straffelovens § 132.