Adresser, åbningstider og retningslinjer

Adresser, åbningstider og retningslinjer

Find adresser, åbningstider og retningslinjer for Rigsarkivets læsesale i København, Odense, Viborg og Aabenraa.

alt

Det skal du vide inden dit besøg

Husk sundhedskort og billede-ID når du besøger Rigsarkivets læsesale

Medbring dit sundhedskort hver gang og billede-ID første gang, du besøger en af Rigsarkivets læsesale. Alle besøgende på Rigsarkivets læsesale skal registreres elektronisk. For at blive oprettet som bruger af læsesalene skal du medbringe billede-ID og sundhedskort. Herefter skal du registrere dit besøg med dit sundhedskort, hver gang du besøger en af læsesalene.

 

Læs mere om elektronisk registrering nedenfor.

Se originale arkivalier

Se originale arkivalier, som du bestiller i arkivdatabasen Daisy. Digitaliserede arkivalier kan ikke bestilles til læsesalen. Dem kan du benytte på Arkivalieronline eller via Daisy.

Få hjælp

Du kan benytte læsesalens opslagsværker og andre hjælpemidler. Du kan få hjælp af en medarbejder fra arkivet og på udvalgte dage af en frivillig vejleder.

 

Tjek hvornår du kan få hjælp af en frivillig vejleder

Trådløst netværk på læsesalene

Du er velkommen til at tage din bærbare computer med på læsesalene, og vi tilbyder trådløst netværk.

Slå wifi til på din pc, find netværket SA-guest og accepter betingelserne.

Besøg af slægtsforskningshold

Slægtsforskningshold er velkomne i mindre hold på læsesalen, når blot de melder deres ankomst på forhånd.

Retningslinjer for brug af læsesalene

  • Du må gerne medbringe din computer og tablet, men ikke tasker eller omslag.
  • Du må kun medbringe blyanter, men ikke kuglepenne o.l.
  • Du må medbringe telefon, men den skal være lydløs. Det er ikke tilladt at føre samtaler eller besvare opkald på læsesalen.
  • Du må gerne medbringe kamera, men ikke taske/etui. (Læs mere under ”Foto og scanning”)
  • Op til 20 løse ark papir.
  • Du må medbringe brilleetui samt livsnødvendig medicin.
  • Du må medbringe de tilladte genstande i det omfang, de kan være i en gennemsigtig bærepose.

Men du må ikke:

  • medbringe overtøj, paraplyer, tasker, penalhus, kuglepenne, computeromslag eller lign.
  • medbringe scanner.
  • medbringe drikkevarer, mad, slik, cremer eller lign.

Husk sundhedskort og billede-ID

Alle besøgende på Rigsarkivets læsesale skal registreres elektronisk. For at blive oprettet som bruger af Rigsarkivets læsesale, skal du medbringe billede-ID og sundhedskort. Herefter skal du registrere dit besøg med dit sundhedskort, hver gang du besøger en læsesal.

Bliv oprettet med billede-ID

Før du kan registrere dit besøg, skal du oprettes elektronisk som bruger af læsesalene.

Det kræver, at du medbringer billede-ID til læsesalen, f.eks. pas eller kørekort sammen med dit danske sundhedskort.

Uden billede-ID kan du ikke blive oprettet.

Har du ikke et dansk sundhedskort?

Besøgende, der ikke har et dansk sundhedskort, vil kunne få et lånerkort med midlertidig gyldighed. Dette kræver også, at du kan fremviser billede-ID.

Registrering med sundhedskort/lånerkort

Når du er blevet oprettet som bruger af Rigsarkivets læsesale, skal du fremover registrere dit besøg ved at scanne dit danske sundhedskort/ lånerkort og indtaste din kode ved ankomst til læsesalen. Koden vælger du, når du bliver oprettet.

Du skal altså ikke scanne dit kort, når du går ud til pause eller lignende. Du kan dog i nogle tilfælde blive bedt om at scanne dit kort igen, når du kommer tilbage fra en pause.

Vigtigt: Glemt kode, mistet sundhedskort eller udløbet lånerkort

Hvis du har glemt koden, venter på at modtage nyt sundhedskort eller dit midlertidige lånerkort er udløbet, skal du medbringe billede-ID, så du kan blive oprettet igen.

Du må ikke fjerne lånt materiale fra læsesalen.

 

Rigsarkivets arkivalier returneres, når lånet afsluttes eller udløber. Lån kan forlænges via Daisy. Du kan have op til 15 enheder ad gangen.

København

Arkivalier bestilt til brug på læsesalen udleveres fra ekspeditionsskranken imod udfyldt seddel med navn, bestillings- og pladsnummer. Når vi har modtaget din seddel, bliver umiddelbart tilgængelige arkivalier stillet i reolen på en hylde med samme nr. som din plads eller udleveret på en vogn. Arkivalier med tilladelse mm udleveres i skranken. Arkivalier returneres på vognene under trappen eller på vogn ved skranken. Arkivalier, udleveret i skranken, afleveres i skranken. Arkivalier, du ønsker at benytte igen, afleveres på vognene, der står ved bordene ud for skranken. Husk at vedlægge en seddel med dit navn.

Viborg

Arkivalier bestilt til brug på læsesalen, finder du som udgangspunkt i reolen på læsesalen. De er markeret med dit efternavn. Fjernlån, arkivalier, som f.eks. kræver tilladelse mm. udleveres fra skranken. Oplys navn og bestillingsnummer. Arkivalier, du selv har hentet i reolen, afleveres på vognen ved reolen. Hvis du fortsat vil benytte arkivaliet sætter du det tilbage i reolen. Arkivalier udleveret ved skranken, afleveres også ved skranken. Giv her besked om du fortsat vil have dem liggende på reservationshylden.

Odense og Aabenraa

Arkivalier bestilt til brug på læsesalen udleveres fra skranken. Oplys bestillingsnummer, når du checker ind på læsesalen. Når du forlader læsesalen for resten af dagen, giv da besked ved skranken, om arkivalierne skal returneres, eller om du fortsat vil have dem liggende på reservationshylden.

Arkivalierne er unikke historiske dokumenter, som ikke kan erstattes, hvis de beskadiges eller går tabt. De skal derfor behandles sikkert og med forsigtighed. Rigsarkivet har en række sikringsregler til at understøtte dette formål:

  1. Der må kun være én pakke eller protokol på bordet ad gangen
  2. Fugt ikke fingrene under arbejdet
  3. Sæt aldrig streger eller mærker i arkivalierne
  4. Brug aldrig arkivalierne som skriveunderlag
  5. Fjern aldrig noget fra pakkerne
  6. Dokumenternes rækkefølge i pakken må ikke ændres

Foto og scanning

Du må fotografere arkivalier med eget kamera (uden lyd og blitz) samt benytte læsesalens scannere, såfremt der ikke er et foto- og scanningsforbud. Et forbud vil fremgå af adgangstilladelsen eller blive oplyst ved udlevering af arkivalierne.

 

Du må ikke ikke anvende håndskannere, bordscannere, scanningspenne og lignende materiel, der forudsætter en hårdhændet fysisk kontakt mellem optageudstyr og arkivalier.

 

Læsesalens personale kan til enhver tid standse eller forbyde fotografering eller scanning for at sikre arbejdsro, arkivaliers tilstand, sikringsmæssige forhold eller andet.

 

Du skal være opmærksom på gældende lovgivning, herunder ArkivlovenOphavsretsloven og Databeskyttelsesloven.

 

Du har ansvar for at henvise korrekt og entydigt til arkivalierne samt referere til, at arkivalierne befinder sig i Rigsarkivets samlinger.

Lån fotoudstyr

Vi stiller fotoudstyr til rådighed på læsesalene. På alle fire læsesale er der fotostativer, på læsesalene i København og Viborg er der også lamper til rådighed. Spørg efter udstyret hos personalet på læsesalen. Vi har desuden lavet en vejledning, så du hurtigt kan komme i gang. Lån vejledningen på læsesalen.

 

Brugen af udstyret er på eget ansvar.

Scanning

På læsesalene er der en bogscanner. Den kan lave digitale kopier af arkivalierne. Medbring selv en usb-nøgle til at gemme kopierne på. Indtil videre er det gratis at anvende bogscanneren.

 

Du må scanne arkivalier, såfremt der ikke er et foto- og scanningsforbud. Et forbud vil fremgå af adgangstilladelsen eller blive oplyst ved udlevering af arkivalierne.

 

Arkivalier, der ikke må scannes:

  • Arkivalier med segl
  • Pergamenter
  • Arkivalier, der er større end fladen på scanneren – f. eks. kort og tegninger
  • Originale folketællinger og lægdsruller
  • Arkivalier, hvis bevaringstilstand ikke tillader kopiering

Kopiering på kopimaskine

Der er ikke fotokopimaskine på læsesalene i København og Viborg.

På læsesalene i Odense og Aabenraa er der fortsat opstillet fotokopimaskiner, der har møntindkast.

 

Arkivalier, der ikke må kopieres på fotokopimaskine:

  • Arkivalier, der er indbundet – f. eks. journaler og kopibøger
  • Protokoller
  • Arkivalier med segl
  • Pergamenter
  • Arkivalier, der er større end A3 – f. eks. kort og tegninger
  • Originale folketællinger og lægdsruller
  • Arkivalier, hvis bevaringstilstand ikke tillader kopiering

Du har mulighed for at bestille kopier og scanninger af arkivalier, fx de arkivalier du ikke selv må scanne,

såfremt der ikke er foto- og scanningsforbud

 

Køb scanning af fysisk materiale

  • Læsesalen er arbejdsplads for mange mennesker. Vis derfor altid hensyn og tal sagte med personalet og hinanden.
  • Brugere af læsesalen skal registreres elektronisk hos vagten i visitationsskranken før indgang til læsesalen. Til registrering benyttes sundhedskort (det tidl. Sygesikringskort). Medbring derfor altid sundhedskort ved besøg på læsesalen. Til brug for oprettelse skal du, ud over sundhedskort, også medbringe gyldig billede-ID f.eks. pas, kørekort o.l. Udenlandske brugere får tildelt et særligt kort hos vagten mod forevisning af gyldig billede-ID.
  • Du skal fremvise dine medbragte effekter til en medarbejder. Medbragt computer eller tablet skal åbnes.
  • Du får anvist en læsesalsplads hos personalet, når du checker ind på læsesalen. Du skal bruge den plads, der er tildelt. Denne plads kan ændres af personalet f.eks. ved brug af særligt materiale eller af sikringsmæssige årsager.
  • Hvis du forlader din plads i mere end en halv time, skal du rydde bordet, så det kan benyttes af en anden.
  • Vagten/en medarbejder kontrollerer, at arkivalier ikke fjernes fra læsesalen. Dette sker ved visitation af medbragte papirer m.m. i medfør af Lov om visitation på visse statslige og statsanerkendte kulturarvsinstitutioner med publikumsadgang til samlingerne.
  • Alle brugere har pligt til at følge personalets anvisninger, samt gældende reglementer.

Overtrædelse af disse retningslinjer kan medføre bortvisning og udelukkelse som bruger.

 

Klager kan rettes til Rigsarkivet (mailbox@sa.dk)

Ud over Rigsarkivets regler for brug af læsesalene har Forskningslæsesalen (den fælles læsesal med Det kgl. Bibliotek i København) et særligt reglement.
Find reglementet for Forskningslæsesalen i Den Sorte Diamant her.

Retningslinjer for besøg af slægtsforskningshold på læsesalen i København

Slægtsforskningshold, der ledsaget af deres lærer ønsker at blive fortrolige med samlingerne af arkivalier og hjælpemidler er velkomne på læsesalen. Men de skal melde deres ankomst.

 

Af hensyn til læsesalenes øvrige brugere henstiller vi til, at slægtsforskningshold, der besøger læsesalen kun ankommer i mindre hold – max 6 personer.

  • Læreren informerer inden besøget sine kursusdeltagere om regler og vilkår på læsesalen.
  • Læreren skal selv påtage sig vejledning af sine kursusdeltagere på læsesalen.
  • Korte introduktioner på læsesalen foregår i små grupper – og i dæmpet og begrænset samtale.
  • Mere dybtgående vejledning skal henlægges til områder uden for læsesalene.

Herudover skal de almindelige regler på læsesalen naturligvis følges. Vær opmærksom på, at Forskningslæsesalen (Rigsarkivets læsesal i København) har et særligt reglement.

Senest en uge før det planlagte besøg skal Rigsarkivet, København orienteres om besøget. Du kan give os besked på mailbox@sa.dk.

 

Vi vil gerne have information om:

  • Dato
  • Tidspunkt
  • Lærerens navn
  • Lærerens mailadresse eller telefonnummer
  • Antal kursister, der forventes at møde op

Vi forbeholder sig ret til at melde tilbage, hvis den planlagte dato ikke er hensigtsmæssig, først og fremmest fordi andre slægtsforskningshold allerede har meldt deres ankomst.

Læsesalen i København (i Den Sorte Diamant)

Læsesalen – Forskningslæsesalen – er fælles med Det kgl. Bibliotek.

Åbningstider

September – juni

Tirsdag-torsdag: kl. 9-18

 

Juli – august

Tirsdag-torsdag: kl. 9-17

 

Efter kl.16.30 er det kun muligt at benytte arkivalier, du har fået udleveret før 16.30.

Åbningstider for serviceydelser

Udlevering af arkivalier
Tirsdag-torsdag: 9-16.30


Efter kl. 16.30 er det kun muligt at benytte arkivalier du har fået udleveret før 16.30.

 

Vejledning:

 

Juli – august
Tirsdag-torsdag: kl. 9-16

 

September – juni
Tirsdag-torsdag: kl. 9-17

 

Se dine øvrige muligheder for at få hjælp og vejledning.

 

Ekspedition fra magasinet
Normalt er ekspeditionstiden 2-3 dage.

Adresse

Forskningslæsesalen

Den Sorte Diamant
Søren Kierkegaards Plads 1
1221 København K

Telefon: 33 92 33 10
E-mail: mailbox@sa.dk

 

Find vej til Rigsarkivets læsesal i København

Læsesalen i Viborg

Åbningstider

Tirsdag-torsdag: kl. 9-16

Åbningstider for serviceydelser

Vejledning
Tirsdag-torsdag kl. 9-15.45

 

Se dine øvrige muligheder for at få hjælp og vejledning.

 

Ekspedition fra nærmagasin
I læsesalens åbningstid ekspederes normalt på følgende klokkeslæt:

 

10.00 (bestillinger godkendt før kl. 10.00)
11.30 (bestillinger godkendt før kl. 11.30)
12.00-16.00: begrænset ekspedition

 

Ekspedition fra fjernmagasin
Viborg – Ekspeditionstid op til 7 dage.
Århus og Odense – Ekspeditionstid op til 14 dage.

Adresse

Rigsarkivet, Viborg
Ll. Sct. Hans Gade 5
8800 Viborg

Telefon: 33 92 33 10
E-mail: mailbox@sa.dk

 

Find vej til Rigsarkivets læsesal i Viborg

Garderobe

Garderoben er i stueetagen. Både her og på 2. sal er der aflåselige skabe til mapper og tasker m.v., som ikke må tages med på læsesalen.

Frokoststue

På 2. sal findes en frokoststue, hvor medbragt mad og drikkevarer kan indtages. Der er gratis drikkevarer fra varmdriksautomat.

Offentlig transport

Arkivet ligger ca. 15 min. gang fra Viborg Banegård. Der er flere busstoppesteder inden for kort gåafstand af arkivet.

Parkering

Fra Rødevej og fra Reberbanen er der indkørsel til den store parkeringsplads (Garnisonspladsen) bag arkivet. Der er også offentlige parkeringspladser ved Fælledvej og Tingvej. Ingen af pladserne har tidsbegrænsning.

Forhold for besøgende med handicap

Besøgende med rollator eller kørestol kan komme ind på læsesalen via en handicaplift ved hovedindgangen. Fra garderoben i stueetagen er der elevator til læsesalen og til de besøgendes frokoststue på loftsetagen.

 

Læsesalen er indrettet således, at kørestols- og rollatorbrugere kan komme rundt. Arbejdsborde er lettilgængelige. Desuden er en lang række arkivhjælpemidler, kopier af registre og håndbøger placeret i en højde, hvor de umiddelbart kan benyttes af kørestolsbrugere.

 

Toiletter

I tilknytning til læsesalen er der to handicaptoiletter.

 

Parkering

Bag arkivets grå bygning er der en parkeringsbås forbeholdt brugere med handicapkøretøj. Derudover er der to p-båse for handicappede på den store p-plads (Garnisonspladsen) øst for arkivet.

Læsesalen i Odense

Åbningstider

August – juni
Onsdag og torsdag: kl. 10-15

 

Juli
Læsesalen er lukket

Åbningstider for serviceydelser

Vejledning
Onsdag og torsdag: kl. 10-14.45

Se dine øvrige muligheder for at få hjælp og vejledning.

 

Særlig vejledning for førstegangsbrugere
Efter aftale

 

Ekspedition fra nærmagasin
Onsdag og torsdag: kl. 10-12 og 13-14.30

 

Ekspedition fra fjernmagasin
Ekspeditionstid op til 4 dage

Adresse

Rigsarkivet, Odense
Jernbanegade 36
5000 Odense C

Telefon: 33 92 33 10
E-mail: mailbox@sa.dk

 

Find vej til Rigsarkivets læsesal i Odense

Garderobe

Garderoben er placeret umiddelbart til venstre for indgangen i tilknytning til trappeopgangen. Her er der toiletter og aflåselige bokse til tasker.

Frokoststue

Frokoststuen er på 1. sal. Adgang sker ad trappen. Der er opstillet en drikkeautomat til selvbetjening.

Grupper kan i særlige tilfælde reservere plads i det mødelokale, der findes på 1. sal i tilknytning til frokoststuen.

Transport og parkering

Den letteste måde at finde arkivet på er at orientere sig i forhold til Odense Banegård Center. Når man træder ud derfra, går man til højre (langs Kongens Have), og Jernbanegade er første vej på venstre hånd.

Parkering

Der er fri parkering for arkivgæster på de 20 parkeringspladser bag ved arkivet.

Forhold for handicappede

Indgangen

Arkivet har parkeringspladser tæt ved indgangen. Ved hovedindgangen bedes du trykke på knappen ved døren, hvis du ønsker at arkivets personale skal hjælpe dig indenfor.

 

Læsesalen

I stueetagen finder du arkivets læsesal. Indretningen af læsesalen gør det muligt for kørestols- og rollatorbrugere at bevæge sig frit. Arbejdsborde er let tilgængelige.

Registraturerne på læsesalen er placeret på reoler – hvis du har svært ved at nå det materiale, du ønsker, kan arkivets personale være dig behjælpelig.

 

Toiletfaciliteter

Arkivet har et handicaptoilet, der er placeret på 1.sal. Fra stueetagen kan du benytte elevatoren, der befinder sig i garderoben. Elevatoren er ikke frit tilgængelig, men arkivets personale kan give dig adgang til at benytte den.

 

Andre faciliteter

Du kan benytte såvel arkivets frokoststue som bibliotek på 1. sal. Arkivets personale kan være dig behjælpelig med at benytte elevatoren.

Læsesalen i Aabenraa

Åbningstider

August – juni
Tirsdag og onsdag: kl. 10-15

 

Juli
Læsesalen er lukket

Åbningstider for serviceydelser

Vejledning
Tirsdag og onsdag: kl. 10-14.45

Se dine øvrige muligheder for at få hjælp og vejledning.

 

Ekspedition fra nærmagasin
Tirsdag og onsdag: kl. 10-14.30

 

Ekspedition fra fjernmagasin
Ekspeditionstid op til 1 uge

Adresse

Rigsarkivet, Aabenraa
Haderslevvej 45
6200 Aabenraa

Telefon: 33 92 33 10
E-mail: mailbox@sa.dk

 

Find vej til Rigsarkivets læsesal i Aabenraa

Garderobe

I garderoben skal man efterlade overtøj, mapper og tasker m.v., da dette ikke må medbringes på læsesalen. Der findes aflåselige skabe ved siden af indgangen til læsesalen. Toiletter findes ved siden af garderoben.

Frokoststue

I foyeren og i arkivets frokostrum (forbeholdt personalet i tidsrummet 12.00-12.30 og 14.00-14.15) kan arkivbrugeren spise medbragt mad og drikke.

Offentlig transport

Arkviet ligger på Haderslevvej 45 i Aabenraa ca. 20 minutters gang fra Aabenraa busstation. Buslinje 23 kører direkte fra busstationen til busstoppestedet ved arkivet.

Parkering

Hvis du er i bil, er der gode parkeringsmuligheder på parkeringspladsen ved siden af arkivet.

Forhold for handicappede

Det er muligt at benytte læsesalen i Aabenraa, hvis du er handicappet eller gangbesværet. Pladserne på arkivets læsesal er indrettet, så der er plads til kørestols- og rollatorbrugere. Hvis du er kørestolsbruger eller i øvrigt ikke kan bevæge dig rundt på læsesalen, kan du i det omfang det er muligt, få hjælp af læsesalspersonalet til at hente arkivalier.

 

Toilet

Ved garderoben findes et handicaptoilet.

 

Parkering

Der findes to parkeringspladser tæt ved arkivets indgang, som er reserveret til handicappede.