Rigsarkivet

Danmarks hukommelse

Anonymitet og plejeanbringelse ca. 1770-1900

Anonymitet og plejeanbringelse ca. 1770-1900

Arbejd såvel kvalitativt som kvantitativt med data fra Fødsels- og Opfostringsstiftelsen. Det handler om de ugifte kvinder - og ikke mindst om deres børn.

alt

Arkivalier om ugifte kvinder og deres børn

Mellem 1750 og 1937 havde ugifte kvinder mulighed for at føde anonymt på det, der med tiden fik navnet Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse. I 1910 overtog Rigshospitalets fødeafdeling opgaven.

Børnene blev i første omgang anbragt i pleje af fattigvæsenet i København. Senere, fra 1770, sørgede Opfostringsstiftelsen for, at børnene blev sendt i pleje på landet, fortrinsvis blandt husmænd på Sjælland. I 1804 blev Fødselsstiftelse og Opfostringsstiftelse slået sammen.

Centrale arkivserier fra såvel Fødselsstiftelse som Opfostringsstiftelse er digitaliseret og gør det muligt at følge børnenes skæbne. En sjælden gang får man dog også et glimt af moderen, når hun forsøger at hente barnet tilbage fra plejeanbringelsen. Fra 1804 indeholder de såkaldte udsætterprotokoller mere systematisk oplysninger også om moderen.

Fra 1804 til 1899 er arkivseriernes indhold ikke kun tilgængelige som indscannede billeder, men også indtastet af frivillige.

Vi har trukket indtastningerne ud til en excel-fil, der gør statistiske undersøgelser muligt. Den kan du downloade under overskriften “Data fra udsætterprotokollen” længere nede på siden.

Børneliv på spil

Når staten i sidste halvdel af 1700-tallet begyndte at interessere sig for børn af ugifte kvinder, skyldtes det blandt andet, at børn udgjorde en potentiel arbejdskraft. Som i dag blev udbuddet af arbejdskraft betragtet som en forudsætning for vækst og velstand.

Med Opfostringsstiftelsens oprettelse i 1770 blev børnene systematisk sendt i pleje på landet. På den måde fik de også den nødvendige uddannelse – for det var ikke mindst på landet, at man manglede arbejdskraft.

Det var især kongens livlæge og i et par år Danmarks mest magtfulde mand, Johan Friedrich Struensee, der var hjernen bag rationalet.

Foruden Opfostringsstiftelsen tog han initiativ til oprettelse af en babyluge (“Casse”), hvor nyfødte børn kunne henlægges anonymt – som et supplement til muligheden for at føde anonymt på Fødselsstiftelsen. Et par år efter Struensees fald, i foråret 1774, blev babylugen dog nedlagt igen. Ifølge den offentlige mening opfordrede babylugen til “Liderlighed og Frækhed,” når det blev så nemt at blive frugterne af utugten kvit.

I modsætning til babylugen overlevede Opfostringsstiftelsen Struensee med tre årtier, indtil den i 1804 blev en del af Fødsels-, Pleje og Opfostringsstiftelsen.

1771 oprettedes en babyluge: “hvor de slette Mødre, som vilde skille sig af med deres Børn, kunde henlægge samme uden at disse spæde uskyldige Fostre skulde, saaledes som nu skeer, henkastes paa Gaderne og derved lettelig crepere“.
Brev fra Direktionen over Opfostringsstiftelsen til Direktionen over Fødselsstiftelsen 1. februar 1771

Blev børnene reddet?

Børnedødeligheden var generelt høj i 1700-tallets anden halvdel. På baggrund af forskellige forskeres undersøgelser i forskellige danske sogne, kan det anslås, at ca. en tredjedel døde, før de blev 10 år gamle.

Men hvordan gik det børnene, der blev født på Fødselsstiftelsen? Det varierede meget fra år til år, ikke mindst så længe børnene var på institutionerne, for her havde børnesygdomme og andre infektioner gode vilkår. 1775 var hverken det værste eller det bedste år. Det år blev der født 505 børn på fødselsstiftelsen. 38 børn var dødfødte.

Af de 467 levendefødte børn døde 40 – eller ca. 9 % – i løbet af de i ca. 7 dage (godt og vel), børnene var tilknyttet Fødselsstiftelsen. 124 børn tog med deres mor hjem, og hvordan det gik disse børn, ved vi sjældent.

332 børn kom “i transit” under Opfostringsstiftelsen, ventende på at blive hentet af en plejefamilie. I 1775 gik det hurtigt med at finde en plejefamilie, og heldigvis for det – børnene ventede i gennemsnit 6,61 dage – og alligevel døde ca. 20 %. I 1800, hvor det gik noget langsommere med at finde en plejefamilie, og børnene derfor måtte vente længere på institutionen, var dødeligheden helt oppe på 40 %.

I 1775 kom stort set hele antallet af overlevende børn (269) i pleje på landet. Efter 6 år var der 75 (28% af de 269) levende børn tilbage.

Ud af de i alt 467 levendefødte børn fra Fødselsstiftelsen var mindst 297 døde undervejs og i løbet af deres første seks leveår (som nævnt ved vi ikke, hvordan det gik de “udbragte”). En maksimal overlevelsesprocent på 36-37 var ens for 1775, 1790 og 1800. I 1785 var den nede på 25. Hvor omkring en tredjedel af børnene på landet normalt døde, var det altså kun omkring en tredjedel af børnene fra Fødselsstiftelsen, der overlevede.

Diagram, som viser antallet af børn født på fødselsstiftelsen i 1775 og hvor stor en andel, der kommer i pleje, hvor mange der følger med deres mor - og hvor mange der dør undervejs.

Arkivalierne 1770-1804

Fem arkivserier er relevante for denne periode, hvis man ønsker at finde fødslerne og de fødte børn. De er alle tilgængelige på Arkivalieronline.

Fra 1857 blev Fødselsstiftelsen et selvstændigt sogn, og fra dette år findes der også en kirkebog, hvor hvert enkelt barn fik et nummer (et “tegn”), der kan genfindes i Fødselsstiftelsens Hovedprotokol.

Af hovedprotokollen fremgår, om barnet forlod stiftelsen sammen med moderen (“udbragt”), blev frigivet til at komme i pleje på landet (“Cassen”) – eller om det døde forinden.

Blev barnet frigivet til plejeanbringelse, overtog Opfostringsstiftelsen forsorgen. De børn kan genfindes i Opfostringsstiftelsens Protokol over kassebørn. Det fremgår af protokollen over kassebørn, om børnene rent faktisk nåede at komme i pleje eller om de døde, inden de blev hentet af plejeforældrene.

Kom børnene i pleje, kan de genfindes i udsætterprotokollen. Til udsætterprotokollen er der et register, som er alfabetisk efter forbogstavet på barnets fornavn. Registeret henviser både til sidetal og barnets nr. i udsætterprotokollen. Udsætterprotokollen skildrer – omend fortrinsvis gennem de kvartalsvise udbetalinger af plejeløn, hvordan det gik barnet de første seks leveår.

Herefter hørte plejelønnen op. Formentlig blev nogle plejebørn boende og gik (fortsat) plejeforældrene til hånde. Men omvendt kan det ikke udelukkes, at børn, der lige var fyldt syv, blev skubbet ud på arbejdsmarkedet og selv måtte søge plads som hyrde eller yngstepige/dreng på en gård. De stod i princippet alene i verden.

Med barnet Jens som eksempel fremgår det af galleriet herunder, hvordan de forskellige arkivserier hænger sammen – og hvordan den ene leder frem til den anden.

Den Kgl. Fødsels- og Plejestiftelse (sogn): Enesteministerialbog (kirkebog) 1759-1813

Den Kgl. Fødsels- og Plejestiftelse: Hovedprotokol over de på fødselsstiftelsen fødte børn 1774 (31. december) – 1925

Den Kgl. Opfostringsstiftelse: Protokol over kassebørnene 1771-1806

Den Kgl. Opfostringsstiftelse: Registre til udsætterprotokollerne 1771-1810

Den Kgl. Opfostringsstiftelse: Udsætterprotokol 1770-1804

Foto af kirkebog fra Fødselsstiftelsen 1775. Barnet Jens har fået nr. 68

Fødselsstiftelsens kirkebog indeholder oplysninger om barnets (for-) navn, fødsels- og dåbsdato samt det nummer, man kan finde barnet under i hovedprotokollen. Jens blev døbt fire dage gammel sammen med tre andre (bl.a. Friderich Berginius) den 18. februar 1775. Jens fik nummer 68.

I Fødselsstiftelsens hovedprotokol blev levende og dødfødte børn registreret. Nr. 68, Jens, født 14. februar 1775, blev “udbragt” en uge efter sin fødsel. Det betød, at hans mor tog ham med sig. Nr. 67 derimod, Friderich Berginius kom “paa Cassen”. Dermed var det Opfostringsstiftelsen, der skulle tage sig af ham. Og det betød som regel, at han ville blive sendt i pleje på landet.

Friderich Berginius genfindes den 23. februar 1775 i Opfostringsstiftelsens protokol over kassebørn. Han nåede dog ikke at blive sendt i pleje, før han døde. Selv om Jens egentlig var udbragt sammen med sin mor, er han også at finde i protokollen. Forklaringen får vi i noten: “Samme Barn bragte Moderen med Sig ud Herfra har siden efter foregivende lagt det i En forstue udi Store Kongensgade og efter Hrr Justice Raad Lundings Ordre her igien indtaget.” Dagen efter blev Jens sendt på landet.

Det alfabetiske register til udsætterprotokol er for hvert bogstav inddelt i år – måned og dato. Jens findes under J, året 1775, i februar, den 22. Den vigtigste oplysning i registeret er henvisningen til udsætterprotokollens side 199 og løbenummer 892. Registeret giver dog også et fingerpeg om barnets skæbne: Udg: 81, betyder, at Jens endnu levede i 1781. Da udgik han som 6-årig han af Opfostringsstiftelsens forsorg. Ikke alle børn var så heldige. ”D” betyder død (og årstal).

Udsætterprotokollen giver lidt flere oplysninger om Jens’ plejeforældre: Johannes Angermand var skovfoged og hans kone hed Dorthe Marie. De boede i Mogenstrup by i Jydstrup sogn – og fik Jens udleveret den 22 februar 1775 med 2 Rdl til Klæder. Herefter kan man følge udbetalingerne: 24 skilling pr. uge, typisk udbetalt bagud for et kvartal ad gangen. Børn som Jens finder man i folketællingerne fra Sjælland typisk som “cassebørn” eller “opfostringsbørn”.

En sjælden gang henvendte barnets mor sig til Opfostringsstiftelsen med henblik på at få barnet udleveret igen. Når moderen kunne oplyse barnets nummer, kunne Opfostringsstiftelsen finde ud af hvem barnet var, og hvor det var anbragt. For Opfostringsstiftelsen var det en besparelse ikke længere at skulle udbetale plejeløn. Som det fremgår for Jacob Nielsens vedkommende her, betalte moderen dog selv 2 rigsdaler som en erkendtlighed til plejeforældrene, da hun efter 3/4 år hentede Jacob.

Bearbejdede arkivalier 1804-1899

I 1804 blev Fødsels- og Plejestiftelsen og Opfostringsstiftelsen samlet under én institution, Fødsels- og Plejestiftelsen. Fødsels- og Plejestiftelsen varetog fra nu af både fødselshjælpen, børnenes pleje og deres opfostring. Med organisationsændringen ændrede arkivdannelsen sig også.

Efter 1804 blev der ikke længere ført et register til udsætterprotokollerne. Til gengæld skrev man en henvisning i hovedprotokollen, som pegede direkte på udsætterprotokollens nummer, hvis barnet blev sat i pleje enten hos moderen eller hos plejeforældre. Først og fremmest ændrede udsætterprotokollen udseende og indhold. Den indeholdt nu oplysninger om moderen, men fulgte ikke barnets skæbne helt så længe gennem plejelønsudbetalinger i 6 år.

I galleriet herunder kan du se, hvordan de “nye” udsætterprotokoller ser ud. Du vil også kunne se illustreret, hvordan data er blevet trukket ud af udsætterprotokollen, gjort søgbare i Rigsarkivets indtastningsportal og til sidst bearbejdet til et excel-ark, der gør statistiske undersøgelser muligt.

Data fra udsætterprotokoller

Frivillige tilknyttet Rigsarkivet har afskrevet ’Udsætterprotokoller’ 1804-1899, og de kan hentes som en Excel-fil og bearbejdes statistisk. De frivillige indtastere har gennemgået hver enkelt side i protokollerne og efterfølgende overført oplysningerne til de relevante kolonner i et indtastningsskema.

Find indtastningsvejledningen til Den Kgl. pleje- og fødselsstiftelsesarkiv 

Efter endt indtastning har andre frivillige læst korrektur på afskrifterne. Der vil dog stadig være stavefejl og ord, som indtasterne ikke har kunnet læse (angivet med ??).

Det regneark, du kan downloade her, er en tilrettet udgave af de indtastede oplysninger, hvor de data, der udelukkende drejer sig om datas ophav er fjernet, de enkelte oplysninger er flyttet til de rigtige kolonner, og formaterne er ensrettet.

I Excel-regnearket ’Den Kgl. Fødsels- og Plejestiftelses udsætterprotokoller’ findes oplysninger om

  • Picture_cs_link (som er et link til indtastningsbilledet)
  • Nr
  • Barnets navn
  • Køn standardiseret
  • Født standardiseret
  • Undernr
  • Døbt standardiseret
  • Udsat/udleveret standardiseret
  • Død standardiseret
  • Moderens nr
  • Morens navn
  • Morens fødselsdag
  • Modtagers nr.
  • Bemærkning til udsat/udleveret (som indeholder oplysninger om enten plejeforældrenes eller morens navn og adresse)
  • Andre Bemærkninger

I det Excel-regneark, du kan hente her, har vi lavet følgende rettelser:

  • Kolonnen ’Køn’: Tilretning af tekst til enten ’K’ (pige) eller ’M’ (dreng)
  • Kolonnen ’Født’: Tekst fjernet og datoformat tilrettet
  • Kolonnen ’Døbt’: Tekst fjernet og datoformat tilrettet
  • Kolonnen ’Udsat/udleveret’: Tekst fjernet og datoformat tilrettet
  • Kolonnen ’Død’: Tilretning af datoformat
  • Kolonnen ’Morens fødselsdag’: Tilretning af datoformat
  • Tilføjelse af kolonnen ’Morens alder’: I de tilfælde, hvor der er skrevet en alder på moren i en af de andre kolonner, er denne oplysning flyttet hertil. For dem, hvor alderen ikke fremgår, kan den ofte beregnes ud fra oplysningen i kolonnen ’Morens fødselsdag’ og ’Født’

I ’Tabel over oplysninger i udsætterprotokoller’ får du en oversigt over hvilke oplysninger, du kan finde i Excel-regnearket, og hvilke oplysninger, der er blevet slettet. Der står også, om der er tale om en direkte afskrift eller en bearbejdning af data. Dette kan du bruge til at vurdere pålideligheden af de data, som du bruger.

Excel-regnearket over ’Den Kgl. Fødsels- og Plejestiftelses udsætterprotokoller’ kan fx bruges til at belyse børnedødeligheden i perioden 1804-1899 og ved en bearbejdning af data, kan man desuden lave undersøgelser af, hvor mange børn, der blev hos moren, hvor mange børn, der blev sat i pleje, og hvor de kom i pleje.

Både tabellen og excel-arket kan du downloade under nederst i dette afsnit.

Hvis du gerne vil have den originale udgave af de indtastede oplysninger, hvor der ikke er foretaget nogen validering eller databehandling, kan du bestille den på Rigsarkivets hjemmeside. I denne udgave indeholder felterne ikke altid de korrekte dataformater, eller de korrekte oplysninger, idet datasættet ikke er renset for stavefejl og mangelfuld tydning.

Ud over de afskrevne udsætterprotokoller 1804-1899 findes der ’Udsætterprotokoller’ for perioden 1900-1918, som er digitaliseret og findes på Arkivalieronline.

Gå til ‘Udsætterprotokoller’ på Arkivalieronline.