Tidslinje: Vejen til fri abort ca. 1920-1973

Tidslinje: Vejen til fri abort ca. 1920-1973

Følg udviklingen mod den fri abort og find samtidig tips til din kildesøgning.

alt

Introduktion

Udviklingen mod fri abort tager fart i løbet af 1920’erne, hvor det bliver et varmt diskussionsemne.

Der kommer opmærksomhed på, at den kvinde, der griber til abort eller barnemord, snarere er ulykkelig end ondsindet. Den dominerende holdning er dog, at kvinden skal have hjælp til at opfostre barnet –  ikke adgang til abort.

Med til at sætte gang i diskussionen er både retssager mod læger, der foretager ulovlige aborter, og kvindesagsforkæmpere. Abortdiskussionen fortsætter i årtierne derefter, også i Folketinget, og leder gentagne gange til lovgivningsarbejde.

Følg de (primært) parlamentariske skridt her på tidslinjen og se, hvor du kan finde arkivmateriale m.v. om bl.a. debat og lovgivning.

Tidslinjen omfatter lovgivningen, men ikke straffene for ulovlig fosterfordrivelse m.v. Dem finder du til gengæld i pdf’en “Tidslinje for dansk abortlovgivning”, som der er link til nedenfor. I den kan du kan få et overblik over strafferammer og hvem straffene omfattede i perioden 1683-1973.

1918 – Sagen mod læge Poul Nordentoft

I januar 1918 arresteres læge Poul Nordentoft i Vordingborg efter at have foretaget en illegal abort. Kvinden afgår senere ved døden. Der nedsættes en undersøgelseskommission, og det viser sig, at Nordentoft har udført flere aborter mod betaling. Sagen ender i 1921 med, at Højesteret idømmer Poul Nordentoft 12 års tugthus.

Arkivalier fra såvel undersøgelseskommission som kommissionsdomstol findes under ”Kommission af 17/1 1918 og 3/4 1919 til at pådømme læge Poul Nordentoft m.fl. for fosterfordrivelse m.v.”

1924 – Foreningen for seksuel Oplysning

Foreningen for seksuel Oplysning oprettes på initiativ af Thit Jensen og J.H. Leunbach. Thit Jensen er kvindesagsforkæmper og arbejder for frivilligt moderskab gennem oplysning og prævention. Hun er ikke ubetinget tilhænger af fri abort. Aborttilhænger er derimod lægen J.H. Leunbach. Foreningen har ikke afleveret arkivalier til Rigsarkivet.

1924 – Københavns Mødrehjælp

Københavns Mødrehjælp oprettes ved en sammenlægning af Foreningen til Hjælp for ulykkeligt stillede Mødre (1895-1924) og Foreningen til Hjælp for enligt stillede, nødlidende Kvinder med Børn (1907-1924). Fra 1939 er Københavns Mødrehjælp en statslig institution på lige fod med de øvrige mødrehjælpsinstitutioner.

Arkivserierne fra Københavns Mødrehjælp findes her

Da Københavns Mødrehjælp bliver statslig, fortsætter “foreningsdelen” i Foreningen til støtte for Mødre og Børn

1930 – Revision af straffeloven

Den borgerlige straffelov revideres og træder i kraft 1. januar 1933. Loven afskaffer straf- og tugthusarbejde, og fængselsstraffen lempes for såvel kvinder, der gennemfører en abort eller dræber deres nyfødte barn – og fosterfordriverne.

Borgerlig straffelov af 23. januar 1930 findes i sin helhed her

1932 – Nedsættelse af kommission

Justitsministeren nedsætter en kommission den 7. november 1932 “angående Lovligheden af Svangerskabsafbrydelser”. Årsagen er, at Retslægerådet har konstateret en uensartet opfattelse hos lægerne af, hvornår det er lovligt at redde en kvindes liv ved abort. Kommissionens opgaver er at undersøge, 1) om abort bør være lovlig og i givet fald under hvilke rammer, 2) om det bør være statens opgave at understøtte lægelig oplysning om hvordan graviditet undgås og 3) om det bør være lovligt at reklamere for prævention. Kommissionens formand bliver rigsadvokat August Goll. Kommissionen nedsætter senere tre udvalg, der hver behandler en af de tre opgaver.

Kommissionens betænkning udkommer i juni 1936

Arkivalier i Rigsarkivet:

 

1936 – sagen mod læge J.H. Leunbach

Læge Jonathan H. Leunbach bliver ved Østre Landsret den 7. december 1936 sammen med fire medtiltalte dømt for ulovlige aborter på tilsammen 650 kvinder.

Leunbachs dom lyder på 3 måneders fængsel samt frakendelse af borgerlige rettigheder. Han mister derved også retten til at praktisere som læge.

Ved løsladelsen den 11. april 1937 bliver han mødt af en støttedemonstration af kvinder, og dommen over Leunbach og de øvrige læger sætter fornyet gang i debatten.

Straffeakten mod Leunbach kan findes under Københavns Byret i arkivserien Landsretssager: Anke- og Nævningesager: Straffeakter. Sagens nummer er 604. Bestil arkivpakkerne ØL-568 og ØL-569.

1937 – Lov om foranstaltninger ved svangerskab

27. april 1937 vedtager Folketinget Lov om Foranstaltninger i anledning af svangerskab, som skulle være trådt i kraft den 1. april 1938, men fordi lovgivning om Mødrehjælpen først skal falde på plads (se herunder), bliver lovens udmøntning forsinket og træder først i kraft den 1. oktober 1939.

I følge loven kan abort tillades, hvis 1) kvindens liv er i fare (medicinsk begrundelse), 2) svangerskabet er et resultat af voldtægt eller incest (etisk begrundelse), eller 3) fare for psykisk eller fysisk sygdom hos fosteret (eugenisk begrundelse).

Abort med etisk og eugenisk begrundelse bør foretages inden udgangen af 12. uge.

Det bliver lovligt at reklamere for prævention – dog under den forudsætning, at det sker på en diskret måde.

1939 – Statslige mødrehjælpsinstitutioner

2. marts 1939 vedtager Folketinget Lov om Mødrehjælpsinstitutioner med ikrafttræden den 1. april 1939.

De offentlige mødrehjælpsinstitutioner skal vejlede gravide kvinder og give dem personlig, social og juridisk bistand. Samtidig åbnes for muligheden for, at Mødrehjælpen kan oprette Svangre- og Mødrehjem.

Hvis en gravid kvinde henvender sig med ønsket om at få en abort, skal Mødrehjælpen dels søge at “afholde hende fra overilede skridt” – dels give hende råd og vejledning om de muligheder hun har for at få hjælp af det offentlige, hvis hun gennemfører graviditeten. Desuden skal hun have fuld oplysning om farerne ved en abort.

Samtidig med oprettelsen af mødrehjælpsinstitutionerne nedsættes Mødrehjælpens Fællesråd (fra 1956 Mødrehjælpens Tilsynsråd),  som skal vejlede socialministeren i forhold til principielle spørgsmål om Mødrehjælpens virksomhed (generelt).

Mødrehjælpsinstitutionerne har afleveret arkivalier til Rigsarkivet. Find materialet via Daisy her, eller få overblikket og en lidt nærmere introduktion under Udforsk kilderne på siden Uønsket gravid – handlinger, holdninger, konsekvenser.

1939 – sagen mod læge Arne F. Lassen

I sommeren 1939 bliver læge Arne Frederik Lassen samt 15 kvinder og en mand dømt for fosterdrab ved Østre Landsret. Anklagen mod Lassen lyder på fosterdrab mod betaling. Kvinderne sigtes for enten at have bistået til fosterdrab eller at have fået foretaget en abort. 1

1 af de anklagede bliver dømt, men uden straf. De resterende kvinder og manden bliver frikendt. Lassen idømmes 16. juni 1939 et års fængsel.

Straffeakten mod Lassen m.fl. kan findes under Københavns Byret i arkivserien Landsretssager: Anke- og Nævningesager: Straffeakter. Sagens nummer er 661. Bestil arkivpakkerne ØL-636, ØL-637 og ØL-638.

1950 – Kommission skal evaluere lovgivning

Justitsministeriet nedsætter den 9. januar 1950 en kommission, der skal foretage en vurdering af, om lovgivningen fra 1930’erne skal revideres. Kommissionen nedsætter den 20. april 1950 fire underudvalg:

  • I. Underudvalg angående seksualoplysning,
  • II. Underudvalg om ændring af 12 ugers fristen og om evt. sterilisation i forbindelse med svangerskabsafbrydelse,
  • III. Underudvalg vedrørende fremgangsmåden ved tilladelse til og gennemførelse af svangerskabsafbrydelse
  • IV. Underudvalg angående udbygning af mødrehjælpens virksomhed og anden økonomisk  og social bistand.

Kommissionens betænkning udkommer i marts 1954.

Find Kommissionens bevarede arkivmateriale via Daisy her.

1950-1951 og 1964-1965 – Holst Knudsen-sagerne

I 1951 bliver den lokale læge i Toftlund i Sønderjylland, Mogens Holst Knudsen dømt første gang for ulovlig svangerskabsafbrydelse. Han får en dom på fem måneders fængsel.

Sagen kan findes under Toftlund Politi i arkivserien Opklarede sager 1923-1963. Sagens nummer er 1950-369. Bestil arkivpakke 91.

Sagerne mod kvinderne kan findes under Toftlund politi i samme arkivserie. Sagernes numre er 1950-370, 1950-374, 1950-379, 1950-383, 1950-385, 1950-393 og 1950-394.

Dommen får i første omgang Holst Knudsen til at stoppe med svangerskabsafbrydelserne, men efter flere opfordringer genoptager han indgrebene. I 1964 bliver han dømt ved retten i Rødding, denne gang seks måneders fængsel og fratagelse af retten til at udføre lægegerning i et år. Holst Knudsen appellerer dommen til Vestre Landsret i Sønderborg, som stadfæster dommen.

Vestre Landsrets III. afdelings dombog for straffesager 1920-1969 findes her. Dommens dato er 6. april 1965.

Landsrettens sag indeholder også dom og vidneforklaringer fra Retten i Rødding.

Vestre Landsrets sag findes i arkivserien Retssager 1919-1979. Den har nr. 1964-1946 og ligger i arkivpakken 1990/773.

Sagerne mod kvinderne findes i Toftlund Politis Kriminalsager 1964-1973. Sagerne har numrene 1964-N-22, 1964-N-23, 1964-N-24, 1964-N-31 og 1964-N-33.

Bemærk, at der skal søges om adgang til alle sager/domme.

1956 – Lov om foranstaltninger ved svangerskab

Med ikrafttræden den 1. oktober 1956 vedtager Folketinget den 12. juni Lov om foranstaltninger i anledning af svangerskab.

Loven præciserer, at der under den medicinske indikation skal tages højde for de forhold, som kvinden lever under, men loven indeholder ikke tilføjelsen af en egentlig social indikation, fordi det ligesom i 1937 anses for samfundets pligt at støtte den gravide kvinde frem for at tillade abort.

En ny indikation, “defekt-indikationen”, tilføjes derimod. Indikationen omhandler moderens eventuelt manglende evne – i fysisk eller psykisk henseende – til at tage vare på et barn.

Den vejledende 12 ugers grænse for aborten hæves til 16 uger, da det i praksis har vist sig vanskeligt at overholde 12-ugers grænsen, hvis der skal være tid til en grundig undersøgelse.

1956 – Abortsamråd

I forbindelse med Lov om foranstaltninger i anledning af svangerskab ændres også lov om mødrehjælpsinstitutioner.

Ifølge en ny paragraf 6A skal der oprettes et eller flere samråd under hver mødrehjælpsinstitution bestående af institutionens leder og to læger – så vidt muligt en speciallæge i gynækologi og en speciallæge i psykiatri. Samrådet afgør i alle sager, om betingelserne for abort er til stede – og altså om kvinden kan få en abort. Godkendelse af abort kræver enstemmighed i samrådet.

Lov om ændringer i lov om mødrehjælpsinstitutioner, vedtaget af Folketinget 12. juni 1956, med ikrafttræden 1. oktober 1956.

Gennem Daisy finder du abortsamrådenes arkivalier her. Bemærk, at listen også indeholder enkelte adoptionssamråd.

1956 – Centralnævn for svangerskabsafbrydelser

Samtidig med oprettelsen af abortsamrådene oprettes et overordnet nævn, Nævnet for Svangerskabsafbrydelse, der skal føre tilsyn med og udarbejde retningslinjer for samrådene (Lov om ændringer i lov om mødrehjælpsinstitutioner, § 6A, stk. 3). Et af formålene med nævnet er at sikre ensartet praksis.

Find det afleverede materiale via Daisy fra Nævnet her

1967 – Udvalg vedrørende svangerskabsafbrydelser

Den 7. februar 1967 fremsætter SF lovforslag om ændring af den gældende svangerskabslov. Lovforslaget vinder ikke fremme, men den 21. februar nedsætter justitsministeren et udvalg, der får til opgave at overveje en ændring af reglerne om adgang til svangerskabsafbrydelse.

Udvalgets flertal kan ikke gå ind for fri abort, men stiller en række forslag til lempelser af abortlovgivningen. I 1969 afgiver udvalget sin betænkning.

Betænkningen indeholder også bilag, f.eks. beretninger fra Mødrehjælpen og Nævnet for Svangerskabsafbrydelse.

Find udvalgets arkivalier via Daisy her

1968 – Individ og Samfund

I 1968 oprettes foreningen Individ og Samfund, der både i ord og handling arbejder for fri abort – det sidste ved at arrangere abortrejser. Rejserne går til f.eks. Polen og England, hvor lovgivningen ikke er så restriktiv som i Danmark.

Individ og Samfund står på skuldrene af Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds i København. Ungdomskredsen er oprettet af en gruppe studerende i 1963 i opposition til Dansk Kvindesamfunds officielle linje i abortspørgsmålet. Det er, da det i 1968 kommer til brud mellem ungdomskreds og moderorganisation, at Individ og Samfund stiftes med fabrikant Bjørn Selden som formand.

Find de afleverede arkivalier fra foreningen her

1970 – Lov om svangerskabsafbrydelse

Den 18. marts 1970 vedtager Folketinget en ny lov om svangerskabsafbrydelse med ikrafttræden den 1. april samme år. Der indføres nu fri abort, dvs. uden særlig tilladelse, for kvinder over 38 år og kvinder, som har født mindst fire børn, der alle er hjemmeboende og under 18 år.

Derudover indfører loven en ny abortindikation, som gør, at helt unge kvinder kan ansøge om abort. Endelig tilføjes den sociale indikation, der entydigt tager hensyn til kvindens sociale situation.

Kvinder, der får udført en ulovlig abort, bliver afkriminaliseret, så det kun er den, der udfører den ulovlige abort, som straffes.

Samtidig med lempelserne nedsættes abortgrænsen dog igen til 12 uger.

1970 – Abortankenævnet

Med loven i 1970 bliver Abortankenævnet nedsat. Her får kvinder mulighed for at klage over abortsamrådenes afslag på abort.

Abortankenævnet har endnu ikke afleveret arkivalier til Rigsarkivet.

1970 – Kristeligt Folkeparti

Den 13. april 1970 stiftes Kristeligt Folkeparti. Mærkesagerne er modstand mod fri abort og mod frigivelse af pornografi. Ved folketingsvalget i 1971 er partiet allerede tæt på at opnå repræsentation i Folketinget, men spærregrænsen overskrides først ved det såkaldte jordskredsvalg den 4. december 1973, partiet opnår 4 % af stemmerne og får 7 mandater i Folketinget.

I Kristeligt Folkepartis (nu Kristendemokraternes) arkiv i Rigsarkivet findes blandt andet arkivserien Abortpolitik og organisationspolitik 1977-1989

1970 – Rødstrømperne

Den 14. april 1970 afholdes et møde blandt feminister. Mødet bliver for alvor startskuddet for rødstrømpebevægelsen i Danmark. Én af rødstrømpernes store mærkesager er den fri abort. Rigsarkivet har via Kvindehistorisk Samling modtaget arkivalier fra lokalforeninger og forskellige frontfigurer i bevægelsen.

Se f.eks. denne liste.

Samme år samler der sig i Dansk Kvindesamfund et flertal for at gå ind for fri abort.

Plakat med program for demonstrationen den 18. februar 1973 – med listen af arrangører herunder nu også Dansk Kvindesamfund. I vinteren/foråret 1973 havde Folketinget to næsten enslydende lovforslag om svangerskabsafbrydelse under behandling – ét fra SF og ét fra regeringen. Plakat fra Kvindehistorisk Samling, plakatsamling, 1010-1019. Rigsarkivet.

1973 – Lov om fri abort

Den 24. maj 1973 vedtager Folketinget Lov om Svangerskabsafbrydelse – med ikrafttræden den 1. oktober 1973. Loven indfører fri abort for alle kvinder indtil udgangen af 12. uge – uden ansøgning.

Med loven er kvinden heller ikke længere tvunget til at søge Mødrehjælpens vejledning om støttemulighederne, hvis hun vælger at beholde fosteret.

Forud for loven er gået en betænkning fra Folketingets retsudvalg, der vurderer, at tiden nu er inde til at indføre fri abort. Såvel lov som retsudvalgets betænkning m.v. findes her.