Vacciner og sundhedsdata i Rigsarkivet

Mange danskere bliver vaccineret mod efterårets og vinterens sygdomme. I Rigsarkivet finder du kilometervis af arkivalier og data om sundhed og sygdom – også om, hvad danskerne er blevet vaccineret for, siden det første vaccinationsprogram startede i 1810.

Vaccination var et af de væsentligste fremskridt for folkesundheden i 1800-tallet.

Den første vaccination, der nogensinde blev udviklet var imod kopper. Det var den britiske læge Edward Jenner, der gennemførte succesfulde vaccinationsforsøg med kokopper allerede i 1796. Hans hypotese var, at indpodning af sårsekret fra personer med kokopper ville beskytte folk mod kopper. Hypotesen blev bevist, da han med succes vaccinerede sin gartners 8-årige søn, James.

Kopper var i 1700-tallet en af de mest frygtede sygdomme i Danmark. Derfor ønskede lægerne, at der blev indført tvungen koppe-vaccination af alle børn. Det ville Frederik 6. dog ikke gå med til. Men med ”Vaccinationsforordningen af 3. april 1810” skulle en vaccinationsattest fremvises som betingelse for bl.a. for at begynde i skole (og siden 1814 skulle alle gå i skole), for at blive konfirmeret (alle skulle konfirmeres) og for at blive gift. Så selvom vaccination officielt var frivillig, kunne danskerne ikke slippe udenom den.

I løbet af 1900-tallet blev der udviklet flere nye vacciner i takt med de mikrobiologiske fremskridt, bl.a. imod gul feber, mæslinger, kighoste og polio og i det 21. århundrede imod HPV, ebola og COVID.

Oprindeligt blev oplysninger om vaccinationer indført i håndskrevne protokoller. I dag er oplysningerne i digitale registre, fordi sundhedsvæsenet, ligesom alle andre dele af den offentlige forvaltning, er blevet digitaliseret.

Statens Serum Institut (SSI) forebygger og bekæmper infektionssygdomme og medfødte sygdomme. Et af deres redskaber til at overvåge forekomsten af forskellige sygdomme er databaser, som læger og andet sundhedspersonale skal indberette til.

En lang række af disse databaser bliver afleveret til Rigsarkivet, fordi den grundlæggende historiske dokumentation af danskernes sundhed er samlet i arkivet: Hvilke sygdomme har plaget os tidligere? Hvilke sygdomme fejler vi stadig? Hvorfor smitter en bestemt sygdom historisk set?

Den seneste aflevering fra SSI er Det Danske Vaccinationsregister (DDV). Systemet er egentlig oprettet i 2009, men SSI har indtastet oplysninger tilbage til 1996.

DDV anvendes til at indsamle og opbevare oplysninger om vaccinationsstatus, så borgere og sundhedspersonale har et samlet overblik over borgerens vaccinationer. Det bruges blandt andet til at overvåge, hvor effektive forskellige vacciner er i praksis ved at spore, hvordan de påvirker sygdomsforekomsten over tid. Men det bruges også til at planlægge vaccinationskampagner i Danmark, f.eks. børnevaccinationsprogrammet.

Læs mere om Det Danske Vaccinationsregister.

Når et it-system bliver afleveret til Rigsarkivet, omdanner vi det til en digital arkivkopi (en såkaldt arkiveringsversion). En arkiveringsversion skal indeholde udtræk af systemets data og en databeskrivelse samt oplysninger om, hvordan data er struktureret i arkiveringsversionen.

Mange offentlige systemer har en kompleks teknisk struktur, og systemerne er som regel ikke designet med tanke på, hvordan de skal omdannes til en arkiveringsversion. Derudover består de af flere hundrede tabeller, hvor vi skal udvælge dem, der har langsigtet historisk værdi og skal bevares.

Målet med at lave arkiveringsversionerne er, at myndighedernes systemer bliver langtidsholdbare og systemuafhængige.

Det vil sige, at man ikke behøver at have et bestemt system installeret for at se data. Rent teknisk skal data bevares i et format, vi kan tilgå i fremtiden. Men det er også vigtigt, at, at dokumentation og beskrivelser er så detaljerede, at fremtidige brugere kan aflæse og forstå de arkiverede data. Derfor laver vores testværksted et grundigt kvalitetstjek af alle arkiveringsversioner for at sikre, at de lever op til kravene.

Sådan sikrer vi nemlig at data også kan bruges og forstås om 100 eller 300 år og skabe værdi for fremtidens samfund.