Ansøg om en børne- og anbringelsessag

Leder du efter materiale om anbringelser, kan du danne dig et overblik over, hvor materialet befinder sig gennem hjemmesiden De Anbragtes Danmarkskort.

Kortet dækker perioden 1945-2006 og indeholder oplysninger om anbringelsesmyndigheder og anbringelsesinstitutioner, og hvor arkivmaterialet findes, hvis det er bevaret. Bemærk at der er ikke oplysninger fra særforsorgen på kortet.

Oplysninger om børne- og anbringelsessager kan ligge 4 forskellige steder.

Søg alle fire steder

Det kan i udgangspunktet være en god idé at søge alle steder, hvis du vil være sikker på at udtømme alle muligheder for at få oplysninger om anbringelse:

1. Rigsarkivet: kan have overordnet materiale fra statslige og regionale myndigheder samt fra kommuner og institutioner.
2. Kommunens arkiv (stadsarkiver): kan have materiale fra blandt andet børneværn, forvaltninger og institutioner.
3. Kommunens forvaltninger (start i Borgerservice): kan have oplysninger, der ikke er afleveret til arkiv.
4. Institutionen, hvor du var anbragt (hvis den stadig eksisterer): kan have materiale, hvis de ikke har afleveret til et arkiv.

Hvis du har boet i flere forskellige kommuner eller har været anbragt flere forskellige steder, skal du også søge hos relevante kommuner, kommunearkiver og/eller institutioner, foruden din ansøgning til Rigsarkivet.

På De Anbragtes Danmarkskort kan du se en liste med oplysninger om, hvad der er bevaret fra de enkelte kommuner og anbringelsesinstitutioner.

Læs mere om børnesager i arkiverne på borger.dk.

Kommunen kan have været involveret i forhold omkring hjemmet uden, at det har ført til en anbringelse. Der kan f.eks. have været underretninger fra lærer, pædagoger og andre samt sager om PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Du skal være opmærksom på, at mange sager med underretninger og PPR om børn ikke er blevet bevaret.

Hvis materialet er bevaret, kan det indeholde oplysninger om:

• Forhold i hjemmet
• Notater og vurderinger af barnet

Du skal være forberedt på, at der i mange anbringelsessager er bevaret få eller ingen dokumenter. Det betyder dog ikke, at alle oplysninger om anbringelsen er kasseret. Der har typisk været flere forskellige myndigheder og institutioner involveret i sager om børns anbringelse, og deres dokumentation kan se forskelligt ud.

En anbringelsessag fra kommunen kan indeholde:

• Oplysninger om familien
• Sagsbehandlers notater om barnet og anbringelsen
• Årsagen til anbringelsen
• Notater og kopier fra andre myndigheder og sagsbehandlere

Materiale fra børnehjem er meget forskelligt fra sted til sted, men kan bestå af:

• Få eller mange sider, der skitserer de grundlæggende oplysninger om anbringelsen
• Notater fra børnehjemmets personale om barnet og barnets trivsel og udvikling
• Årsagen til anbringelsen
• Notater og kopier fra andre myndigheder og sagsbehandlere
• Psykologiske vurderinger
• Breve sendt til og fra barnet

Rigsarkivet har materiale om børne- og anbringelsessager fra forskellige aktører som for eksempel:

• Halvdelen af landets kommuner: socialforvaltning og børneværn
• Statslige og regionale myndigheder
• Nogle børnehjem og spædbørnshjem
• Nogle skolehjem, optagelses- og iagttagelseshjem
• Nogle ungdomspensioner og kostskoler
• Behandlings- og Julemærkehjem
• Mødrehjælpen
• Nogle private organisationer og foreninger

Når du ansøger om oplysninger om dig selv via Rigsarkivets blanket, bliver du bedt om at udfylde en række oplysninger om dig selv og din barndom. Her kan du se, hvilke oplysninger vi skal bruge for at finde dine oplysninger i arkiverne:

Du modtager dine oplysninger fra Rigsarkivet i form af en scannet kopi af dokumenterne. Du kan ikke få udleveret de originale papirer.

Du har ikke ret til at se følsomme oplysninger om andre end dig selv – også selvom oplysningerne står i de dokumenter, der handler om dig. Det betyder, at din kopi af dokumenterne typisk har anonymiserede tekststykker, hvor følsomme oplysninger om andre personer er sløret.

Det afhænger således af din rolle i sagen, hvilke oplysninger du kan få indsigt i, da du alene har ret til at få indsigt i oplysninger om dig selv.

Du skal bruge en fuldmagt, hvis du hjælper en anden med at ansøge om oplysninger fra Rigsarkivet. I skal begge underskrive fuldmagtsblanketten, som skal vedhæftes ansøgningen.

Print og udfyld blanket til fuldmagt:

Din ret til indsigt i oplysninger om dig selv fra offentlige arkiver fremgår af arkivlovens §§39 a og b.

Se arkivlovens bestemmelser om ret til indsigt i egne personoplysninger på retsinformation.dk