Forskningsseminar: Ego-dokumenter som kilder

Forskningsseminar: Ego-dokumenter som kilder

Deltag i det tværfaglige forskningsseminar om, hvordan erindringer, dagbøger og andre ego-dokumenter åbner for nye perspektiver på fortidens liv, erfaringer og praksisser.

Forskningsseminar: Ego-dokumenter som kilder

Tid og sted

Dato

tirsdag den 6.
oktober 2026

Tid

Kl. 10:00 - 16:00

Sted

Rigsarkivet i Odense. Jernbanegade 36, Odense

Seminaret

Ego-dokumenter giver et fascinerende indblik i menneskers liv på måder, som få andre kilder kan. De optræder i mange forskellige former – som erindringer, dagbøger, breve, personlige optegnelser m.m. – og rummer et betydeligt forskningspotentiale på tværs af fagområder. Dette forskningsseminar samler forskere fra universiteter og kulturarvsinstitutioner til en tværfaglig drøftelse af muligheder, udfordringer og nye perspektiver i arbejdet med ego-dokumenter.

Undervejs i seminaret vil vi forholde os til spørgsmål som fx: Hvad er forholdet mellem det fortalte liv og det levede liv? Får vi svar på det, vi spørger om, når vi indsamler erindringer? Hvordan påvirker digitale metoder forskernes og arkivernes indsamling, registrering og analyse af erindringer?

Program

9:30-10:00 Ankomst og kaffe

10:00-10:10 Velkomst og dagens program ved Mette Seidelin.

10:10-11:10 Session 1

Nye kilder til familiehistorie.

Oplægsholdere: Klaus Petersen, professor, Syddansk Universitet, og Cecilie Bjerre, lektor, Syddansk Universitet.

Etiske dilemmaer i historiefaget – refleksioner over brugen af andres og egen historie.

Oplægsholder: Marie Meier, post. doc., Københavns Universitet.

11:15-12:15: Session 2

Erindring om og i forandring. Beretninger på Nationalmuseet.

Oplægsholder: Mikkel Thelle, seniorforsker, Nationalmuseet

Hvad kan studenterbiografier fortælle os? Kildekritik, metode og erindringernes værdi.

Oplægsholder: Nicholas Martin Ford, adjunkt, Syddansk Universitet.

12:45-13:45: Session 3

De deporteredes stemmer. Oktober ’43 fra et nyt perspektiv.

Oplægsholder: Silvia Goldbaum Tarabini, forsker, Rigsarkivet

Arkivers rolle i sandheds- og forsoningsprocesser.

Oplægsholder: Astrid Nonbo Andersen, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier.

14:00-15:00: Session 4

At bygge bro mellem erfaringer, erindringer og livsforløb – om tilblivelsen af et nyt datasæt.

Oplægsholdere: Amalie Olga Lyngstad, videnskabelig assistent, Rigsarkivet, og Mette Seidelin, seniorforsker, Rigsarkivet.

Rigsarkivet og Ego-dokumenter – Indsamling af privatarkiver.

Oplægsholder: Jette Holmstrøm Kjellberg, specialkonsulent, Rigsarkivet.

15:00-16:00: Session 5

Konklusioner, refleksioner & afslutning

Mette Seidelin og Barbara Revuelta-Eugercios præsenterer læring fra dagen og faciliterer diskussion i grupper samt opsamling og afslutning.

Der er frokost kl. 12:15-12:45 for alle deltagere. Husk at give besked om evt. allergier ved tilmelding.

Praktiske informationer

Rigsarkivet ligger tæt på Odense Banegård. Der er gratis parkering bag bygningen, men kun få parkeringspladser. Vi anbefaler derfor offentlig transport.

Find Rigsarkivet i Odense på Google Maps.

Arrangører

Seminaret arrangeres af Rigsarkivets Team Socialhistorie i samarbejde med forskningssamarbejdet FInD (Familie Individ Data) mellem Rigsarkivet og SDU samt projektet Missing, Distorted and Normalized: Effects of Large-Scale Datafication.

Kontakt

Har du spørgsmål til seminaret, kan du kontakte seniorforsker ved Rigsarkivet Mette Seidelin via e-mail: mfms@rigsarkivet.dk