Køb ejendomsoplysninger

Køb ejendomsoplysninger

Rigsarkivet kan hjælpe med at finde skøder og servitutter mod betaling.

alt

Det skal du oplyse i din bestilling

1.

Ejendommens adresse

Oplys adressen på ejendommen.

2.

Tinglysningsdato

Skriv tinglysningsdatoerne i blanketten eller marker dem på en vedhæftet tingbogsattest.

3.

Renskrift

Overvej om du vil have os til at renskrive servitutterne, hvis de er håndskrevne.

De oplysninger har vi

Rigsarkivet har alle dokumenter, som er tinglyst før d. 1. april 1927. Derudover har vi aflyste eller annullerede dokumenter (dog ikke pantebreve) op til 2006.

Gældende servitutter, som er tinglyst efter 1. april 1927 skal findes hos Tinglysningsretten.

Pris og ekspeditionstid

Prisen pr. påbegyndte time er:

  • 645 kr. uden moms.
  • 806,25 kr. med moms.

Som tommelfingerregel vil det sige:

  • 1 servitut = ca. 1 times arbejde
  • 2-3 servitutter = ca. 1½ times arbejde
  • 4-6 servitutter = ca. 2-3 timers arbejde

Det kan dog tage længere tid at finde nogle servitutter. Det drejer sig bl.a. om servitutter tinglyst efter 31. marts 1927 (og som ikke ses i akten), servitutter tinglyst med datoen 11.11.1111 eller servitutter på ejendomme i Sønderjylland.

Efter første time fakturerer vi pr. påbegyndte halve time. Hertil kommer et ekspeditionsgebyr på 20 kr. eksklusiv moms / 25 kr. inklusiv moms. Prisen gælder i indeværende år.

Vi bestræber os på at behandle din bestilling indenfor 1 arbejdsdag, og du modtager vores svar digitalt.

Faktura sendes fra Statens Administration.

Læs mere om vilkår for køb af undersøgelser og ydelser i Rigsarkivet

Kontakt os

Har du spørgsmål til bestilling af arkivundersøgelse mod betaling?

Send en mail eller ring mandag-torsdag kl. 9.00-15.00 eller fredag kl. 9.00-13.00.

Mere om ejendomsoplysninger

Tinglyste dokumenter bruges typisk i forbindelse med ejendomshandel og til afklaring af forhold omkring fx hegnspligt og vejrettigheder. Tinglyste dokumenter kan også fortælle noget om en ejendoms historie.