Fødevarepriser og forbrug i Danmark

Perioder med høje fødevarepriser eller fødevareknaphed sætter dybe spor i danskernes hverdag og løsningsforslagene har gennem tiderne gået fra fødevarechecks og momsændringer til rationeringsmærker.

Fordi fødevarepriserne kan give så mærkbare problemer, er det også et område, som den danske statsmagt altid har interesseret sig for at kunne følge gennem undersøgelser og indsamling af data hos Danmarks Statistik.

Derfor kan Rigsarkivet dokumentere prisernes udvikling siden 1600-tallet, og kilderne kan ikke kun give os værdifuld information om landets økonomi, de lader os også komme helt tæt på det enkelte menneske og deres daglige forbrug.

Tidligere var landbruget danskernes hovederhverv, og langt de fleste af os boede på landet. Derfor fylder landbrugsstatistik rigtig meget i Danmarks Statistiks arkiv. De lavede opgørelser over høstudbytte tilbage til 1875, ejerforhold tilbage til 1849 og arealopgørelser helt tilbage til 1837.

En af de længste statistikker målt i antal indsamlingsår er kornpriser, som vi har tilbage til år 1600 – den såkaldte kapitelstakst.

En kapitelstakst er en årlig middelpris på priserne for korn og andre afgrøder. Oprindeligt var det domkapitlerne, der fastsatte taksten – deraf navnet – fordi gennemsnitsprisen skulle bruges, når afgifter til kirken skulle beregnes.

I gamle dage blev mange andre ting også afregnet efter kornprisen, f.eks. fæstebondens afgifter til godsejeren: ”At han svarer i årlig afgift 1 – skriver en — tønde byg til godset, som betales med penge efter kapitelstakst.” I dag anvendes kapitelstakster først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter.

I et dansk samfund, hvor korn var den hårde valuta, er kapitelstaksterne en værdifuld kilde for historikere, som vil følge den langsigtede prisudvikling for landbrugsvarer og konjunkturudviklingen.

Danmarks Statistik har målt forbrugsmønstre i danske familier siden 1897. Siden 1994 er undersøgelsen foretaget årligt. Her kommer vi helt ned i folks indkøbskurv og dagligdagens trummerum.

Ved forbrugsundersøgelsen i 1922 havde Danmarks Statistik udsendt 1.000 regnskabsbøger til familier, som meldte sig frivilligt. Mange af bøgerne kom tilbage, men mere eller mindre udfyldt. Derfor var det reelt kun 379 bøger, som kunne bruges i statistikken.

I Vejleby i Nordvestsjælland boede en pensioneret lærer på 80 år sammen med sine to søstre. Vi kan se af deres regnskabsbog, at den store udgiftspost var margarine (126 kr. om året), efterfulgt af sukker (82 kr. på årsbasis). 126 kr. svarer til 4.610 kr. i 2025-penge, mens 82 kr. vil være 3.000 kr. i dag. Familiens forbrug toppede i juli, hvor der både var årets største sukkerforbrug og kageindkøb. Måske til en fødselsdagsfejring?

Da Danmarks Statistik i 1948 lavede en forbrugsundersøgelse, interviewede man familierne. Hos en arbejderfamilie i Nykøbing Sjælland med to hjemmeboende voksne børn blev det bemærket, at børnene kun betalte meget lidt for kost og logi, selvom de tjente penge. Moderen havde også købt tobak til sønnen, selvom hverken hun eller manden røg!