Grevinde Danners dødsbo bliver digitalt

Hvad efterlod Grevinde Danner sig egentlig, da hun døde i 1874? Hvilke ejendele fyldte hendes hjem? Og hvordan levede den kvinde, der gik fra fattige kår til at blive en af landets mest omtalte skikkelser, som Kong Frederik 7.s hustru til venstre hånd og en central figur i fortællingen om socialt ansvar og kvinders rettigheder?

Nu kan alle få svar. For Rigsarkivet har digitaliseret Grevinde Danners skifte og detaljerede opgørelse over hendes dødsbo, som giver et sjældent indblik i både hendes liv og den tid, hun levede i. For første gang bliver hele materialet nu tilgængeligt online.

Det sker som en del af projektet ENB, der er en digitalisering af arkivalier af ’Enestående National Betydning’, der skal sikre og bevare Danmarks mest centrale historiske dokumenter og gøre dem tilgængelige for alle — forskere, journalister, studerende og nysgerrige borgere.

Projektet realiseres med støtte fra Aage og Johanne Louis Hansens Fond og Augustinus Fonden.

Louise Christine Rasmussen blev født i 1815 af en ugift tjenestepige. På trods af de fattige kår, hun voksede op under, blev hun først balletbarn og senere modehandlerske – den første i Danmark.

Som 25-årig fik hun selv et barn udenfor ægteskabet med avisudgiver Carl Berling, der var nær ven af Frederik VII, som hun havde mødt ved balletten. Sønnen måtte hun sætte i pleje, og Berling kunne hun ikke få. Familien modsatte sig kraftigt ægteskabet, og han turde ikke gå mod deres ønsker.

Da hun og kongen senere startede deres forhold, mødte det også modstand – denne gang både fra folket og hoffet. Men kongen bøjede ikke under for presset. ”Hende til kone, eller jeg er ikke konge mere,” erklærede Frederik, og sådan blev det. Frederik fik sin Louise, og Danmark fik lensgrevinde Danner, kongens hustru til venstre hånd.

Til trods for at folket i samtiden aldrig accepterede hende som kongens hustru, kender vi i dag bedst grevinde Danner for hendes arbejde for netop de svageste i samfundet.

I 1873, året før hendes død, grundlagde hun ’Kong Frederik den Syvendes Stiftelse for hjælpeløse og forladte Pigebørn af Almuen, oprettet af Louise Christine, Lehnsgrevinde af Danner’. Hun testamenterede den anseelige private formue, hun havde arvet fra Frederik VII til Stiftelsen, herunder bl.a. Jægerspris Slot, som kongen havde købt på grevindens fødselsdag i 1854, samt tilhørende ejendomme i Horns herred med inventar og genstande. Efter oprettelsen af Stiftelsen, blev der oprettet børnehjem på Jærgerspris slot.

I 1873 stiftede hun ’Kong Frederik VII’s Stiftelse for fattige Fruentimmere af Arbejderklassen’, hvis primære opgave var byggeri og drift, af den bygning, der skulle huse fattige kvinder. Det er den bygning, der i dag hedder Dannerhuset.

For arkivar i Rigsarkivet, Emma Paaske, er det en nøgle til at forstå, hvorfor Danner stadig optager os.

“Hvis man kender Grevinde Danner og historierne om hende, så vil man vide, at Frederiks 7.s stiftelse for forladte pigebørn, som er nævnt i materialet, er en af de ting, der er definerende for hendes eftermæle. Det fortæller også historien om en kvinde, som faktisk gerne vil give tilbage til det samfund, hun kommer fra,” siger hun.