Kommunalvalg kommer også til Rigsarkivet

Tirsdag den 18. november 2025 skal vi bestemme, hvem der skal stå i spidsen for vores kommuner og regionsråd de næste fire år. Valgresultaterne bliver arkiveret i Rigsarkivet, så vi kan dokumentere lokaldemokratiets historie. Og så der ikke er tvivl om valgresultatet.

Rigsarkivet bevarer valgresultatet og det digitale valgsystem, så data kan benyttes til at underbygge eller forske i den demokratiske proces.

Den enevældige Christian 8. indførte i 1841 lokalt selvstyre på landet. Der var nemlig et politisk ønske om lokalt selvstyre i landdistrikterne, ligesom man havde fået det i købstæderne i 1837. Derfor skulle lokale borgere i de 1.021 sognekommuner nu stå for det lokale socialvæsen, skolevæsen og vejvæsen.

I spidsen for sognekommunerne var et sogneforstanderskab (sogneråd). Det bestod af dels ”fødte” medlemmer og dels valgte medlemmer. De fødte medlemmer var sognepræsten og de lokale godsejere. Det var nemlig dem, der havde de fornødne administrative kundskaber til at drive en kommunal forvaltning, som f.eks. de lokale gårdmænd ikke havde. Og så kunne de sætte foden ned, hvis de valgte medlemmer fik alt for mange gode ideer.

De valgte medlemmer skulle vælges af en lille gruppe vælgere. Kun mænd over 25 år kunne stemme, hvis de ejede eller fæstede jord eller ejede bygninger, der var mere værd end 1.000 rigsdaler. Og så skulle man(d) også bo i kommunen og være ustraffet.

Det betød, at kvinder, husmænd og fattige ikke fik indflydelse på det nye lokaldemokrati. Det fik derimod gårdmænd og embedsmænd. Gårdmændene udgjorde kun 8 % af befolkningen, men de sad på 95 % af jorden. Magten kom til at ligge hos den besiddende klasse, så man undgik for revolutionære tanker ude i kommunerne, f.eks. store skattestigninger til sognets godsejere.

Første kommunalvalg fandt sted i oktober 1841, fordi de nye kommuner skulle træde i kraft pr. 1. januar 1842. Der var derfor vigtigt at få forstanderskaberne på plads hurtigst muligt.

Alle kommunalvalg var offentlige indtil 1908. Vælgeren mødte personligt frem – der var ingen brevstemmer -og fortalte valgbestyrelsen tydeligt, hvem man stemte på. Valgbestyrelsen skrev så i valgprotokollen, at gårdmand Niels Hansen havde stemt på møller Peter Jensen. Så fik man dokumenteret, at valget var gået korrekt til.

Den offentlige afstemning åbnede op for valgtryk, dvs. at en vælger blev påvirket udefra til at ændre sin stemme. Hvis den lokale godsejer både sad med i valgbestyrelsen og stillede op, kunne det måske være svært for hans fæstere at stemme på hans modkandidat.

I 1908 besluttede politikerne at demokratisere den kommunale valglov efter mange års diskussioner, så flere kunne stemme og blive valgt.

For det første blev den lige og almindelige valgret indført. Det betød, at godsejere og gårdmænds andel af ”sognerødderne” blev reduceret. Til gengæld kom der flere husmænd, håndværkere og arbejdere ind i kommunalbestyrelserne.

For det andet fik kvinder valgret i 1908. Kvinder havde fået valgret til menighedsråd i 1903, til børneværnet i 1905 og til den kommunale hjælpekasse 1907. De mandelige politikere mente, at netop kirke, børn og socialt lå godt til kvindernes naturlige ”omsorgsgen”.

Derfor var det ganske naturligt, at kvinder nu også kunne komme i kommunalbestyrelsen. Det blev springbrættet til den fulde politiske valgret med Grundloven af 1915.

En anden vigtig del af 1908-reformen var indførelse af hemmelige valg. Fremover afgav man sin stemme på en stemmeseddel, der kom ned i en valgboks, så ingen kunne se, hvem man stemte på. Ved kommunalvalget i 1909 stillede ikke blot de kendte partier op – der var også et hav af lokallister.

På Nordfalster var politikerne i Nørre Alslev ikke opstillet efter parti, men efter bopæl. Der var bl.a. lokallister for Nørre Alslev Landsby, for Nørre Alslev Stationsby og så Stationsbyens Kvindeliste. I Gjellerup Kommune ved Herning opstillede tre lokallister: Indre Mission, Grundtvigianerne – og så De Utilfredse. Indre Mission vandt kommunalvalget med 5 ud af 8 mandater, men De Utilfredse fik dog valgt en kandidat ind.

I Danmark har partierne haft faste bogstaver siden 1943. Formålet med partibogstaver var formentligt at gøre optællingen nemmere. Tabeller og beregninger kan nemmere opstilles, når der kun skal bruges et bogstav i stedet for et langt partinavn.

Nogle bogstaver har byttet parti undervejs. D var oprindeligt Venstres partibogstav frem til 1971. Herefter har det været benyttet af Centrum-Demokraterne 1989-2005 og Nye Borgerlige siden 2016. Liberal Alliances I blev i 1980’erne benyttet af Socialistisk Arbejderparti. Og K var Danmarks Kommunistiske Parti, men er senere blev overtaget af Kristendemokraterne.

Siden 1978 har kommunalvalget fundet sted på tredje tirsdag i november. Her møder alle vælgere op, får udleveret en stemmeseddel og kan i valgboksen sætte kryds ved den person eller det parti, man holder med.

Stemmerne for hvert parti og kandidat bliver indført i det fælleskommunale digitale valgsystem, når de er blevet talt op og fintalt på valgnatten. Når klagefristen er udløbet, afleverer KL på vegne af kommunerne en arkiveringsversion af valgsystemet til Rigsarkivet.

Rigsarkivet har nemlig sat systemet til bevaring siden 2005, så vi får dokumenteret, hvem der blevet valgt ind og dermed skal bestemme over lokalsamfundet de næste fire år.

Kommunerne skal også gemme opstillingslister, så vi kan se, hvem der stillede op, og hvem der ikke kunne stille op, fordi de ikke levede op til valgreglerne. Kommunerne bevarer ligeledes sager med valgklager, så vi får dokumenteret, at alle demokratiske spilleregler er blevet overholdt.

Landets valgforskere arkiverer også deres undersøgelser hos Rigsarkivet. De spørger et udsnit af os vælgere, hvorfor vi stemmer, som nu gør. Er det udfordringer med det kommunale serviceniveau? Har vi skiftet pari siden sidst? Eller tager vores borgmester ikke den grønne omstilling alvorlig nok?

Når vi bevarer forskellige data om kommunalvalg, sikrer vi demokratisk indsigt og gennemsigtighed, så der ikke er tvivl om valgresultatet.