Retten til egen historie
Retten til egen historie
Projektet ”Retten til egen historie” skal gøre det nemmere at finde oplysninger om anbringelser af børn og unge i perioden 1945-2006.
Rigsarkivet deltager i projektet ”Retten til egen historie” sammen med Danmarks Forsorgsmuseum, Tabuka og Københavns Professionshøjskole.
Projektet består af otte delprojekter, der skal gøre det lettere for nuværende og tidligere anbragte at finde oplysninger om deres anbringelse – men også at gøre mødet med sagsakterne nemmere.
Rigsarkivets bidrag
Rigsarkivet bidrager med to delprojekter:
Dels med udvikling af kortet ”De anbragtes danmarkskort”, der skal vise alle institutioner inden for børne- og ungeforsorgen i perioden 1945-2006.
Dels med en række vejledningsprodukter med information om, hvilke oplysninger man kan forvente at finde i anbringelsessagerne.
De anbragtes Danmarkskort
De Anbragtes Danmarkskort skal gøre det nemmere for både tidligere anbragte, sagsbehandlere og forskere at finde oplysninger om anbringelser af børn og unge i perioden 1945-2006.
Kortet skal rumme oplysninger om:
- Institutioner inden for børne- og ungeforsorgen, dvs. spædbørnehjem, børnehjem, pigehjem, opdragelsesanstalter osv.
- Kommunerne før og efter 1970, fordi kommunerne stod for anbringelser af børn og unge uden for eget hjem
Hurtig og nem adgang til viden
“De anbragtes Danmarkskort” skal fungere som en ressource, der giver borgere og sagsbehandlere let adgang til al den tilgængelige information om institutioner inden for børne- og ungeforsorgen.
Borgeres egen undersøgelse
Kortet vil give borgere mulighed for selv at undersøge hvilke arkivalier, der findes fra den eller de institutioner, de har været anbragt på. Det vil blandet andet give bedre mulighed for, at borgere kan forberede deres ansøgning om egenaccess mere præcist, og dermed få mere præcise svar.
Overblik for sagsbehandlere
Kortet vil give sagsbehandlere et overblik over hvilke arkivalier der findes, og hvor de befinder sig. Det håber vi vil støtte en mere effektiv sagsbehandling.
Kortets oplysninger
Ambitionen med kortet er at vise flest mulige af de børne- og ungeinstitutioner, der har eksisteret i perioden 1945-2006. Kortet skal blandt andet rumme oplysninger om institutionernes:
- navne og adresser
- hvornår de blev oprettet og nedlagt
- om der er bevaret sager (arkivalier) fra den pågældende institution – og hvor de i så fald befinder sig.
Det er særligt det sidste punkt, der er hele omdrejningspunktet for kortet. Det er nemlig ikke altid nemt at finde ud af, om der findes sager fra børneforsorgens institutioner, og hvor de befinder sig, hvis de er bevaret. Arkivalierne kan f.eks. være blevet afleveret til et stadsarkiv, et lokalarkiv eller til Rigsarkivet – men de kan også befinde sig i institutionen, hvis den stadig eksisterer.
Det er desværre ikke ualmindeligt, at en del arkivalier er blevet kasseret i tidens løb. Kortet skal derfor også oplyse om de institutioner, hvor det ikke har været muligt at finde frem til deres arkivalier.
Kommunerne stod for anbringelser af børn og unge. De Anbragtes Danmarkskort skal derfor også rumme oplysninger om, hvorvidt der er bevaret sager om anbringelse inden for de enkelt kommuner, og hvor sagerne i så fald befinder sig rent fysisk. Kommunernes arkivalier kan nemlig enten befinde sig i et stadsarkiv, i Rigsarkivet eller fortsat være bevaret i kommunen.
Det er ikke alle anbringelsessager, der er blevet bevaret gennem tiden. Kommunerne har haft ret til at kassere en betydelig mængde anbringelsessager/børnesager gennem tiden – men de havde ikke pligt til at kassere dem.
Det betyder, at nogle kommuner har kasseret meget (helt efter reglerne), mens andre har beholdt en hel del af deres sager. På De Anbragtes Danmarkskort kan man blive klogere på, hvad der er bevaret af anbringelsessager – og hvor de i så fald befinder sig.
Udarbejdelsen af De Anbragtes Danmarkskort sker i tæt samarbejde med en række stads- og lokalarkiver rundt om i landet.
De bidrager aktivt til kortet med oplysninger om de arkivalier, som de har i netop deres arkiv. På den måde bliver kortet mest muligt komplet.
Vejledningsprodukter
Rigsarkivets bidrag til Retten til egen historie skal også omfatte en række visuelle vejledninger.
De skal vise, hvor der kan findes oplysninger om anbringelser (fra lokalt til centralt niveau i forvaltningen), men også hvilke informationer sagerne typisk indeholder – og måske ikke indeholder. Hvad har forvaltningen f.eks. typisk valgt at skrive ned, og hvilke stemmer høres (ikke) i materialet over tid?
Læs mere om vejledningsprodukterne her (Delprojekt 3: Udvidet arkivvejledning)
Læs mere om Retten til egen historie
Projektet er et samarbejde mellem Danmarks Forsorgsmuseum, Københavns Professionshøjskole, Rigsarkivet og TABUKA – Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte. Ud over at trække tråde til fortiden skal projektet inspirere til nye måder at arbejde med børne- og ungesager – både nu og i fremtiden.
Man kan læse om de øvrige delprojekter på Retten til egen histories hjemmeside. Her kan man bl.a. læse om, hvordan man som tidligere anbragt kan få hjælp og støtte til at søge efter sin egen sag.
Du kan også se Danmarks Forsorgsmuseums film om mennesker med anbringelseserfaringer. I filmen fortæller Line og Peer om mødet med deres egen historie gennem deres børnesagsakter, og hvad det har betydet for dem at kende deres anbringelseshistorie.
Projektet har fået økonomisk støtte fra Finanslovens reserve til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden. Projektet løber frem til 31. maj 2026.
Kontaktinfo
Hvis du vil vide mere om Rigsarkivets deltagelse i Retten til egen historie, kontakt venligst Rigsarkivets projektgruppe: anbragt@rigsarkivet.dk