Søfolk i handelsflåden – Kom godt i gang!

Fra 1695 skulle alle, der ville tage hyre på handelsskibe, lade sig registrere med henblik på mulig udskrivning til flåden. Søfolkene blev indskrevet i Søindrulleringens ruller (dvs. lister).

Sørullerne indeholder en række personoplysninger og oplysninger om søfolkenes togter med handelsskibe. Der er dog kun bevaret ruller for København og delvis for Sjælland. Dertil er søfolkene indskrevne efter patentnummer, og de er derfor vanskelige at finde.

Læs mere i vejledning til søruller

En mulig indgang til sørullerne fås i fortegnelser over søfolkenes forhyringer. De kan findes i arkivskaber Waterskouten i København. Waterskouten certificerede og registrerede skippernes forhyringskontrakter med mandskabet for hvert togt. Fra 1746 er der bevaret arkivserie Forhyringsprotokoller, hvori forhyringskontrakterne blev kopieret. Kontrakterne oplyser skibets navn, størrelse, rejsens mål og varighed. Desuden fortegnes mandskabet med oplysning om navn, alder, fødested, stilling og aftalt hyre, samt udskrivningsdistrikt, udskrivningsby og patentnummer i byens sørulle. Arkivserie Register til forhyringsprotokoller fortegner de skippere, som fik forhyringskontrakter registreret.

Det skal du vide for at finde en sømand

Søfolkene er indført i sørullerne efter patentnummer. Der er ikke navneregistre. Søfolkenes patentnumre er dog indført i Waterskoutens Forhyringsprotokoller. Du kan finde sømanden i forhyringsprotokollen, hvis du kender:

1. Hvornår lod sømanden sig forhyre?
2. Skibsfører. Hvad hed skibsføreren (eventuelt)?

Oplysning om søfolks udmønstring til togter i handelsflåden skulle egentlig noteres i sørullerne frem til 1912, men det skete stadig sjældnere. Mønstringskontorerne sendte dog stadig løbende fortegnelser over søfolks forhyringer til udskrivningskredsene. I arkivskaber Mønstringskontoret i København udarbejdedes en arkivserie Annotationsrulle. Heri blev søfolkene registreret i kronologisk orden for hver udskrivningskreds.

Hvis en sømand af- og påmønstrede flere gange på et år fra København noteredes alle togterne i samme rubrik, således at sømanden kun figurerede en gang hvert år.

Fra 1904 er der bevaret årlige arkivserie Register til annotationsrulle. Ligeledes førtes fra 1904 et alfabetisk Register over ikke-værnepligtige og udlændinge. Heri anførtes mønstringsdato og skibets navn.

Man kan få yderligere oplysninger om skibet, dets besætningsmedlemmer og dets togter i arkivserie Skibsbemandingslister. Fra 1900 er der bevaret arkivserie Register til skibsbemandingslister, som alfabetisk fortegner navnene på de udmønstrede skibe og skibsbemandingslistens nummer. Bemærk, at registrenes numre henviser til de numre, som er påført med blåt kridt bag på skibsbemandingslisterne. Er der for et år flere numre for et skib, så skal skibsbemandingslisten søges under det sidste nummer.

De oplysninger finder du i annotationsruller

• Navn
• Fødested
• Fødselsår
• Nummer i lægdsrullen/sørullen
• Dato for på- eller afmønstring
• Hvor skibet kom fra, eller hvor det skulle hen
• Skippers navn
• Skibets type og skibsnavnet

Arkivskaber Sømandsskattekontoret førte fra 1952 arkivserie Centralkartotek over søfolk. Kartoteket optegnede den enkelte sømands påmønstringer og afmønstringer på danske skibe i nogle tilfælde tilbage til 1945. I 1972 afløstes registeret af arkivskaber Statsskattedirektoratet den elektroniske arkivserie Sømandsskatteregistret. Registeret er dog kun bevaret 1984-1988. I 1988 ophørte den særlige sømandsskat. Herefter kan sømænds forhyringer søges i de almindelige skatteregistre.

Det skal du vide for at finde en sømand

1. Hvad hed sømanden?

De oplysninger finder du i sømandsskatteregistret

• Navn og adresser
• Fotografi (ind til ca. 1958)
• Søfartsbogsnr. og lægdsrullenr.
• For hvert togt:
  • Mønstringsdato
  • Stilling på skibet
  • Skibsnavn, fra ca. 1958: Rederinummer og skibsnummer
  • Togtets mål efter type (IF=Indenrigsfart, UE= Udenfor Europa m.m.)