Køb hjælp til håndtering af skadede arkivalier

Køb hjælp til håndtering af skadede arkivalier

Rigsarkivet kan hjælpe med at rense og/eller digitalisere arkivalier, der er skadede af fx fugt, svamp eller mus.

alt

Når du kontakter os, må du gerne oplyse:

1.

Skadens karakter

Beskriv typen og omfanget af skaden.

2.

Hvilket arkiv?

Angiv arkivets størrelse og typer af materiale.

3.

Beskriv opgaven

Uddyb, hvad I gerne vil have os til at hjælpe med.

Det kan I købe hjælp til

  • Registrere og minimere arkivet efter gældende bestemmelser
  • Rense og støvsuge skadede arkivalier
  • Scanne og affotografere skadede arkivalier
  • Lave arkiveringsversioner af scannede og affotograferede arkivalier

Hvis arkivalierne kun er let angrebet, er det ofte muligt at støvsuge og rense dem, hvorefter de kan bruges igen. Hvis arkivalierne er hårdt angrebet, er den bedste og billigste fremgangsmåde oftest at scanne dem, før de kasseres. På den måde går vigtige oplysninger ikke tabt, men bevares i digital form.

Jo før der sættes ind, jo billigere bliver det, og desto større er chancen for, at vigtige data ikke går tabt.

Kontakt os

Få et uforpligtende tilbud

Hvis I ønsker et tilbud, en vurdering af jeres arkiv eller har spørgsmål i øvrigt, kan I sende en mail eller ringe direkte til Jesper Steffensen, chef for Rigsarkivets enhed for Indtægtsgivende Aktiviteter.