Hans Schultz Hansen
Hans Schultz Hansen
Sønderjylland og grænselandets historie, særlig besættelses- og efterkrigstiden, er omdrejningspunkt for Hans Schulz Hansen, der er forskningsleder i Rigsarkivet.
Ekspertområder
Sønderjylland og grænseland
Indsigt i Sønderjylland og Slesvig-Holsten fra 1800-tallet til i dag – herunder grænser, tilhørsforhold, spændinger og krige i grænselandet.
Besættelsen 1940–45
Viden om 9. april 1940 og livet under besættelsen i grænseområdet.
Mindretal og identitet
Perspektiver på danske og tyske mindretal, national identitet og politiske konflikter.
Kontaktoplysninger
Hans Schulz Hansen
Forskningsleder, adj. professor, dr.phil.
Hans Schultz Hansen besvarer henvendelser fra forskere og journalister om forskningsområdet, forskningssamarbejde og medvirken i medier.
For spørgsmål om Rigsarkivet som myndighed eller aktuelle sager kontaktes presseafdelingen.
Sønderjylland og grænselandets historie
Grænser, identitet og nationale bevægelser
Sønderjylland og Slesvig-Holsten er et centralt omdrejningspunkt i Hans Schultz Hansens forskning, der tidsmæssigt er afgrænset til 1800- og 1900-tallet. Her viser Hans Schultz Hansen, hvordan skiftende grænser, nationale bevægelser og politiske konflikter har formet identitet og tilhørsforhold – fra 1840’erne til nutidens hverdagsliv i grænselandet.
Besættelse og efterkrigstid i grænselandet
Besættelsen den 9. april 1940 og tiden efter 1945 udgør et andet hovedspor. Her belyser Hans Schultz Hansen, hvordan krig, politiske beslutninger og internationale forhold påvirkede hverdagsliv, loyaliteter og relationer mellem danske og tyske mindretal.
Identitet og europæiske perspektiver
I et bredere perspektiv arbejder Hans Schultz Hansen med mindretal, national identitet og grænselandspolitik i Europa. Med afsæt i arkivalier viser han, hvordan historiske erfaringer kan bruges til at forstå både fortidens konflikter og nutidens debatter.
Aktuel forskning
Eliter i dansk-tyske nationalkonflikter
I arbejdet med Nordslesvig og Flensborg undersøger Hans Schultz Hansen, hvordan danske og tyske nationale bevægelser mellem 1815 og 1920 udviklede deres egne eliter som forudsætning for 1800-tallets nationalstatsprojekter. Her analyserer han, hvordan eliterne organiserede sig socialt og politisk, og hvordan de formede konflikterne mellem dansk og tysk national mobilisering i en region præget af skiftende grænser og stærke nationale spændinger.
Sammenlignende eliteanalyse på tværs af bevægelser
Projektet tager afsæt i Hans Schultz Hansens bidrag til antologien Sønderjyske eliter – fra oldtiden til industrialderen (2024), som omarbejdes og oversættes med henblik på international publicering. I den forbindelse arbejder han med en systematisk og sammenlignende eliteanalyse, hvor sociale grupper, institutioner og netværk i de to nationale bevægelser sættes op mod hinanden for at afdække både ligheder og forskelle i deres politiske og kulturelle strategier.
Historisk viden til europæisk nationalismeforskning
Gennem projektet bidrager Hans Schultz Hansen med et historisk casestudie, der gør erfaringerne fra Nordslesvig og Flensborg relevante for international forskning i nationalisme, grænseregioner og sociale eliter. Resultaterne formidles i en engelsksproget artikel, som gør dansk-tyske erfaringer tilgængelige for forskere, studerende og en bredere offentlighed.
Frygt for fri bevægelighed og ændret grænsedynamik
I analysen af europadebatten i det dansk-tyske grænseland kortlægger Hans Schultz Hansen, hvordan EEC blev opfattet som et trusselsbillede fra Romtraktaten i 1957 til folkeafstemningen om dansk medlemskab i 1972. Her undersøger han, hvilke sønderjyske miljøer der frygtede fri bevægelighed for arbejdskraft og kapital, hvordan bekymringerne blev formuleret, og hvordan politikere, organisationer og meningsdannere forsøgte at berolige vælgerne. Forskningen giver et historisk perspektiv på euroskepsis, national nostalgi og forestillinger om en styrkelse af tyskheden i Sønderjylland.
Aktør- og argumentationsanalyse i grænselandets debat
Projektet baseres på en aktør- og argumentationsanalyse af tidsskrifter som Grænsevagten, Sønderjysk Månedsskrift og Grenzfriedenshefte, den sønderjyske presse, herunder Hejmdal via Mediestream, samt arkivmateriale fra blandt andet Udenrigsministeriet og De sønderjyske Danske Samfund. Her undersøger Hans Schultz Hansen både de politiske aktører, de argumenter der prægede debatten, og hvordan forestillinger om trusler blev formet og anvendt.
Nye indsigter i europæisk integration og grænselandspolitik
Samlet bidrager Hans Schultz Hansen med en analyse af EEC-debattens dynamikker i grænselandet og bygger videre på tidligere studier af blandt andre Jørgen Elklit, Martin Klatt og ham selv. Forskningen giver nye perspektiver på europæisk integration, dansk-tyske relationer og historiske trusselsbilleder, og resultaterne formidles i både internationale og regionale historiske tidsskrifter.
Udgivelser & aktiviteter
Få overblik over Hans Schultz Hansens publikationer, aktiviteter og projekter på forskningsportalen Pure.
- Schultz Hansen, H. (1985). Det nordslesvigske landbrug og den danske bevægelse 1880-1914. Historisk Samfund for Sønderjylland. Bind 60 af Skrifter.
- Schultz Hansen, H. (1990). Danskheden i Sydslesvig 1840-1918 som folkelig og national bevægelse. Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.
- Schultz Hansen, H. (1994). Det sønderjyske landbrugs historie 1830-1993. Historisk Samfund for Sønderjylland. Bind 72 af Skrifter.
- Schultz Hansen, H. (2002). ”Dansk jord på danske hænder”. Foreningen Landeværnet og den nationale jordkamp i Sønderjylland 1927-2002. Historisk Samfund for Sønderjylland. Bind 84 af Skrifter.
- Schultz Hansen, H. (2005). Hjemmetyskheden i Nordslesvig 1840-1867 – den slesvig-holstenske bevægelse I-II. Historisk Samfund for Sønderjylland. Bind 93 af Skrifter.
- Schultz Hansen, H. (2018). De danske sønderjyders førstemand: H.P. Hanssen 1862-1914. Historisk Samfund for Sønderjylland. Bind 113 af Skrifter.
- Schultz Hansen, H. (2019). Genforeningen. Aarhus Universitetsforlag. Bind 28 af 100 danmarkshistorier.
- Schultz Hansen, H. (2020). Genforeningens arkitekt: H.P. Hanssen 1914-1936. Historisk Samfund for Sønderjylland. Bind 118 af Skrifter.
- Schultz Hansen, H., Porskrog Rasmussen, C. (2022). Sønderjylland – en særlig historie. Historisk Samfund for Sønderjylland.
- Schultz Hansen, H. (2025). Firetimerskrigen – 9. april 1940 i Sønderjylland. Historisk Samfund for Sønderjylland. Bind 126 af Skrifter.
- Forskningsleder for Rigsarkivet fra 1997.
- Medlem af styrelsen for Historisk Samfund for Sønderjylland fra 1987, formand 2005-24, næstformand fra 2024.
- Medlem af kuratoriet for Institut für Zeit- und Regionalgeschichte, Slesvig 1997-2009, derefter formand for instituttets Wissenschaftlicher Beirat 2009-16, menigt medlem af samme fra 2016.
- Medlem af tilsynsrådet for Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg 1999-2017, medlem af sammes rådgivende forskningsudvalg fra 2018.
- Medlem af Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie.
- Medvirken I TV-udsendelse om Firetimerskrigen på DKSYD. Se udsendelsen om Firetimerskrigen på Youtube.
- Medvirken i radioudsendelser og podcasts. Hør fx podcasten ‘Hitlers Æselører’ (episode fra 3. marts 2026).
- Forelæsninger og foredrag i Folkeuniversitet, foreninger, på højskoler m.m.
Vejledning og presse
Vejledninger og guides
Brug Rigsarkivet vejledninger til slægtsforskning, personundersøgelser eller hjælp til at finde arkivalier og information fra arkiverne.
Skriv til Rigsarkivet
Hvis du ikke selv kan finde det du søger, kan du få hjælp af en arkivar til at søge i og bruge Rigsarkivets samlinger.
Kontakt presseafdelingen
Kontakt Rigsarkivets presseafdeling om aktuelle sager, interviews og mediehenvendelser.
Se også
Find ekspert: Forskere i Rigsarkivet
Rigsarkivets forskere samarbejder og bidrager med viden til forskere, medier og offentlighed. Find Rigsarkivets eksperter her.
Rigsarkivets forskningsresultater
Se Rigsarkivets årlige beretning om forskningen resultater.
Ny forsker – Kom godt i gang!
Få en introduktion til hvordan du kommer i gang med at bruge arkiver i din forskning. Brug originale kilder fra Rigsarkivets samlinger af arkivalier og data fra 1100-tallet til i dag.