Kenn Tarbensen

Svindel og bedrageri i dansk erhvervsliv

Kenn Tarbensen undersøger økonomisk kriminalitet i dansk erhvervsliv i perioden 1900-1925. Hvor forskningen især har beskæftiget sig med markante sager som Alberti-sagen (1908) og Landmandsbankens krak (1922), rummer perioden en lang række mindre kendte sager. De viser mønstre og mekanismer, som også kendetegner nutidens økonomiske kriminalitet.

Projektet undersøger svindel og bedrageri begået af fremtrædende erhvervsfolk og sætter udviklingen ind i et længere historisk perspektiv. Arbejdet udspringer af Kenn Tarbensens seneste bog om Poul Glindemanns finans- og ejendomssvindel 1940-1960 og udvider perspektivet til de første årtier af det 20. århundrede.

Motiver, metoder og kontrolmekanismer

Undersøgelsen fokuserer på gerningsmændenes baggrunde, motiver og metoder samt på de kontrolmekanismer, der svigtede. Sagerne omhandler især virksomhedsejere og direktører i betroede stillinger. Centrale spørgsmål er kriminalitetens omfang, de involverede personer, lovovertrædelsernes karakter og fremgangsmåder samt de begrundelser, gerningsmændene anvendte.

Politi-, rets- og virksomhedsarkiver

Projektet bygger primært på politi- og retsarkiver i Rigsarkivet samt virksomheds- og organisationsarkiver. Til kortlægning af sager anvendes Erhvervsarkivets seddelkartotek med oplysninger om domfældte, der er omtalt i Ugeskrift for Retsvæsen 1867-1968. Digitaliserede aviser i Mediestream bruges til at identificere sager og belyse samtidens opfattelser.

Originale kilder til økonomisk kriminalitet

Kilderne giver adgang til originale dokumenter og detaljerede beskrivelser af både de kriminelle handlinger og deres samfundsmæssige sammenhæng. Materialet gør det muligt at identificere mønstre, som hidtil kun har været sparsomt belyst. Projektet udfolder dermed et forskningsområde, der kun i begrænset omfang er undersøgt tidligere, på baggrund af originale kilder.

Parallelt gennemføres mindre arkivhistoriske undersøgelser samlet under titlen Studier i enevældens erhvervslovgivning og myndighedspraksis. Fokus er arkivdannelse fra og om virksomheder før 1862 samt betydningen af Anordning angående Handelsberettigelse m.v. af 23. april 1817, der kan betragtes som Danmarks første egentlige firmalov.

Arkivdannelse og den første firmalov

Undersøgelserne belyser, hvordan arkiver fra industrielle virksomheder blev skabt og bevaret, samt hvilken betydning anordningen fra 1817 fik for erhvervslivet. Projekterne udspringer af forskningsspørgsmål, som hidtil har manglet tilfredsstillende svar, og skal styrke grundlaget for videre forskning i ældre dansk erhvervshistorie.

Projekterne knytter an til Kenn Tarbensens artikel i Erhvervshistoriske Årbog: Butikken, værkstedet og fabrikken – centrale kilder til dansk virksomhedshistorie efter 1862.