Michael Nobel Hviid
Michael Nobel Hviid
Michael Nobel Hviid forsker i perioden mellem 1500 og 1800, hvor han beskæftiger sig med katastrofehåndtering, forholdet mellem konge, adel og kirke og sønderjysk historie.
Ekspertområder
Ret, magt og religion
Indsigt i magtforhold mellem konge, adel, lokale myndigheder og bønder samt retsforhold, -kultur og -praksis i 1500–1700-tallet.
Katastrofehistorie
Viden om epidemier, krige og stormfloder 1500-1850 og indsigt i håndtering og forebyggelse af katastrofer – for individ, lokalsamfund og stat.
Sønderjylland og hertugdømmerne
Perspektiv på kultur-, social- og retshistorie i perioden 1500-1800 i Sønderjylland og Slesvig-Holsten.
Kontaktoplysninger
Michael Nobel Hviid
Forsker, ph.d.
Michael Nobel Hviid besvarer henvendelser fra forskere og journalister om forskningsområdet, forskningssamarbejde og medvirken i medier.
For spørgsmål om Rigsarkivet som myndighed eller aktuelle sager kontaktes presseafdelingen.
Ret, magt og katastrofer i et syd- og sønderjysk perspektiv
Ret, magt og religion i tidlig moderne tid
Michael Nobel Hviid har forsket bredt i forbrydelse, retspraksis og retskulturelle fænomener i tidlig moderne tid (ca. 1500-1850). Bl.a. har han gennem omfattende tingbogsstudier vist, hvordan retslige begreber som hals- og håndsret og værnsforholdet, som knytter sig til fæstevæsnets herre-tjener forhold mellem hhv. kongen og adelen på den ene side og deres bønder på den anden, udfoldede sig i retspraksis. Desuden har han arbejdet med aspekter af religionens påvirkning af lovgivningen og statens syn på bestemte forbrydelser.
Katastrofehistorie: epidemier, krige og stormfloder
Katastrofer og katastrofehåndtering udgør et andet hovedtema i Michael Nobel Hviids forskning. Her belyser han, hvordan fænomener som krige, epidemier og stormfloder påvirkede og var med til at præge og i visse tilfælde forandre lokalsamfund kulturelt, socialt og økonomisk både på kortere og længere sigt. Samtidig belyser han også, hvilken rolle stat og myndigheder spillede i forhold til håndteringen af indtrufne katastrofer og i forebyggelsen af fremtidige.
Et syd- og sønderjysk perspektiv
Syd- og Sønderjylland udgør det geografiske omdrejningspunkt i Michael Nobel Hviids forskning, der dækker tidlig moderne tid (ca. 1500-1800). Det var grænseområdet mellem kongeriget og hertugdømmet Slesvig, og dermed også mellem forskellige magtstrukturer, lovgivning og administrative systemer, men også et kulturelt, religiøst, økonomisk og politisk kontaktfelt mellem Danmark og det øvrige Europa. Gennem arkivalier fra denne brogede region udfolder Michael Nobel Hviid, hvordan grænseområdet på forskellig vis spillede en særlig rolle i den store danmarkshistorie. Dette har Michael Nobel Hviid bl.a. vist i sine studier i anlæggelsen af Brødremenighedsbyen Christiansfeld.
Aktuel forskning
Stormflod – Når vandet kommer!
Globale klimaforandringer forventes at medføre hyppigere og voldsommere stormfloder langs Danmarks kyster. Samtidig har befolkningens tætte bosætning i kystnære “risikozoner” øget de potentielle skader ved oversvømmelser. Michael Nobel Hviid kortlægger i sin forskning, hvordan de hyppigt forekommende stormfloder gentagne gange har oversvømmet marskområderne langs den sønderjyske og slesvig-holstenske vadehavskyst og påvirket bosætning og digebyggeri fra 1500- til midten af 1800-tallet.
Michael Nobel Hviid undersøger gennem nedslag i perioden 1500–1850, hvordan gentagne stormfloder påvirkede samfundsstrukturer og menneskers leveforhold i Vadehavsområdet. I projektet stiller han bl.a. spørgsmål som:
- Hvordan formede stormfloder bosætningsmønstre, digeanlæg og hverdagsliv i kystsamfundene?
- Påvirkede risikoen for oversvømmelse planlægningen af landsbyer, bygninger og jordbrug i marsken?
- Hvordan håndterede myndigheder og befolkning stormfloderne?
Kilder og metode: kommissionsarkiver og transskribering
Michael Nobel Hviid baserer sin forskning på en bred vifte af kilder i Rigsarkivet. Af centrale kildetyper anvendes lokale kirkebøger og retsprotokoller, gods- og amtsregnskaber samt arkivalier fra de inddigede koger. Særligt vigtige er optegnelser fra en række stormflodskommissioner, der på den ene side dokumenterer skader og myndighedernes vurderinger af skadernes omfang, men også rummer mange bønskrivelser og skadesindberetninger fra befolkningen.
For at håndtere det omfattende håndskrevne materiale benytter Hviid digitale værktøjer: bl.a. programmet Transkribus, som bruger maskinlæring til at transskribere bl.a. kommissionsarkiver. Denne digitale metode muliggør både kvantitativ og kvalitativ analyse af større tekstmængder og styrker Rigsarkivets indsats med at åbne arkiverne for klimahistorisk forskning.
Klimaforandring, kultur & formidling
Projektets resultater bidrager til forståelsen af historiske klimahændelsers sociale konsekvenser og har potentiale til at sætte nutidens klimadebat i perspektiv. Michael Nobel Hviids forskning taler dermed ind i aktuelle klima- og samfundsdebatter ved at vise, hvordan tidligere generationer håndterede og tilpassede sig ekstremt vejr og naturfænomener. Indsigterne belyser dels menneskers risikovillighed og tilpasningsstrategier over tid, dels myndigheders historiske rolle i at beskytte kystsamfundene. Arbejdet fremhæver også de forskningsmæssige muligheder i sjældent udnyttet arkivmateriale.
Projektet har international interesse gennem samarbejde med arkiver i Tyskland og Holland og vil blive formidlet bredt – fx i historiske tidsskrifter og lokalpressen samt ved foredrag.
Udgivelser & aktiviteter
Få overblik over Michael Nobel Hviids publikationer, aktiviteter og projekter på forskningsportalen Pure.
- Nobel Hviid, M. (2016). En adelig troldkvinde anskuet gennem Luthers sociallære. I Herregårdshistorie. Bind 11 Auning. Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.
- Nobel Hviid, M. (2016/2021). “Mett hals, handt och ald andenn herlighedt och rettighedt”: Retslig interaktion mellem adel og bønder i Hvetbo herred i 1630’erne. Ph.d.-afhandling. Aarhus AU Library Scholarly Publishing Services. https://doi.org/10.7146/aul.436
- Nobel Hviid, M. (2021). Pestudbruddet i Kolding i 1654: “…strax beschicket til jorden formedlest fare for smitte”. I Tings Tale, Bind 3.
- Nobel Hviid, M., Petterson, C. Bøytler, J. (red) (2023). En by på kongens mark. Grundlæggelsen af Christiansfeld 1773. Aarhus Universitetsforlag.
- Nobel Hviid, M., Grøn, K. (2023). Stepping Præstegård og Brødremenigheden. I En by på kongens mark. Grundlæggelsen af Christiansfeld 1773. Aarhus Universitetsforlag.
- Nobel Hviid, M. (2023). Nyttige netværk: Brødremenighedens netværk og grundlæggelsen af Christiansfeld. I En by på kongens mark. Grundlæggelsen af Christiansfeld 1773. Aarhus Universitetsforlag.
- Nobel Hviid, M. (2025). Mellem “venner” og fjender: Kaos, kulturmøder og fjendebilleder fra Karl Gustavkrigene. I Hikuin Nr. 43.
- Nobel Hviid, M., Kaiser-Hansen, V., Skovgaard Jakobsen, R., Klinker Hansen, E. (2026). KAOS. Krige og overlevelse i 1600-tallet. Nord Academic/Gads Forlag.
- Medlem af Censorkorpset for historie.
- Medlem af Landbohistorisk Selskab.
- Medlem af Dansk Komité for Byhistorie.
- Foredrag og forelæsninger i Folkeuniversitetet, foreninger, kulturinstitutioner, mm.
- Har bidraget med en lang række formidlingsartikler til danmarkshistorien.dk, nu lex.dk:
- Laver løbende anmeldelser af nye bøger
Vejledning og presse
Vejledninger og guides
Brug Rigsarkivet vejledninger til slægtsforskning, personundersøgelser eller hjælp til at finde arkivalier og information fra arkiverne.
Skriv til Rigsarkivet
Hvis du ikke selv kan finde det du søger, kan du få hjælp af en arkivar til at søge i og bruge Rigsarkivets samlinger.
Kontakt presseafdelingen
Kontakt Rigsarkivets presseafdeling om aktuelle sager, interviews og mediehenvendelser.
Se også
Find ekspert: Forskere i Rigsarkivet
Rigsarkivets forskere samarbejder og bidrager med viden til forskere, medier og offentlighed. Find Rigsarkivets eksperter her.
Rigsarkivets forskningsresultater
Se Rigsarkivets årlige beretning om forskningen resultater.
Ny forsker – Kom godt i gang!
Få en introduktion til hvordan du kommer i gang med at bruge arkiver i din forskning. Brug originale kilder fra Rigsarkivets samlinger af arkivalier og data fra 1100-tallet til i dag.