Niklas Thode Jensen

Frie og ufrie befolkningsgrupper i Charlotte Amalies blomstringstid

Niklas Thode Jensen undersøger den demografiske sammensætning af frie og ufrie befolkningsgrupper i havnebyen Charlotte Amalie på St. Thomas i perioden ca. 1841-1870. Projektet placerer sig i den internationale forskning om Caribien, der i de seneste to årtier i stigende grad har fokuseret på “byernes verden”, bl.a. migration og sociale grupper. Den vinkel står stadig relativt svagt i historieskrivningen om Dansk Vestindien, selv om Charlotte Amalie var en af Caribiens vigtigste havne- og handelsbyer.

Migration, erhverv og overgangen fra slaveri til frihed

Forskningsspørgsmålene knytter sig til, hvor befolkningsgrupperne oprindelige kom fra, hvilke erhverv der karakteriserede dem, og hvilke ændringer grupperne gennemgik i overgangen fra slaveri til frihed. Perioden er valgt, fordi den både rummer byens blomstringstid og spænder over tiden før og efter ophævelsen af slaveriet i 1848. Niklas Thode Jensen bruger dermed Charlotte Amalie som en indgang til at undersøge sammenhængen mellem migration, arbejde og sociale omformninger i en kolonial by.

Folketællinger, projektet Mapping Freedom og Rigsarkivets arkivalier

Undersøgelsen bygger på statistisk bearbejdning af transskriberede folketællinger fra perioden 1841-1870. Disse data er en del af kildegrundlaget for Mapping Freedom, et igangværende forskningsinfrastrukturprojekt ledet af professor Gunvor Simonsen ved Københavns Universitet, som Rigsarkivet og Niklas Thode Jensen deltager i.

Projektet er finansieret af Carlsbergfondet.

Se mere om Mapping Freedom op Københavns Universitets hjemmeside.

Gennem projektet bidrager Niklas Thode Jensen med et historisk casestudie, der gør data fra Mapping Freedom-infrastrukturen relevant for den internationale forskning i caribisk socialhistorie og demografi. Resultaterne formidles i en engelsksproget artikel.

Økologisk modernisering i miljø- og erhvervspolitik

Niklas Thode Jensen undersøger, hvordan ideen om ”økologisk modernisering” udviklede sig til officiel strategi i danske ministerier fra ca. 1971 til 2001. Projektet tager udgangspunkt i, at denne forestilling om en kobling mellem miljømæssige principper og økonomisk vækst gennem teknologisk innovation har været styrende for den måde, grøn omstilling er blevet tænkt politisk. Denne idé kan spores blandt virksomheder fra begyndelsen af 1970’erne og blev senere en strategi i Miljøministeriet.

Aktører, roller og idéens udmøntning

Forskningsspørgsmålene er, hvordan ideen om økologisk modernisering udviklede sig gennem perioden, hvilke aktører der spillede hvilke roller, og hvordan ideen blev omsat i konkrete initiativer. Niklas Thode Jensen undersøger især Miljøministeriet og ser på industri, NGO’er, videnskabelige eksperter og embedsmænd som aktører i udviklingen.

Ministerier, journalsager og interessevaretagelse

Projektet baserer sig på arkivmateriale i Rigsarkivet fra Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Erhvervsministeriet og Industrirådet. Niklas Thode Jensen analyserer aktørernes interessevaretagelse som den afspejler sig i journalsagerne, f.eks. i interne møder, partshøringer, indhentede ekspertudredninger m.m. På den måde undersøger han idéudviklingen indefra – i det ministerielle maskinrum – i stedet for at se den udefra igennem trykte medier.

Grøn teknologi som historisk strategi

Projektet bidrager med en analyse af centrale, indre kilder til ideen om økologisk modernisering, som tidligere primært er blevet undersøgt udefra. Samtidig giver det et historisk perspektiv på debatten om Danmark som leverandør af grøn teknologi. Resultaterne formidles i både dansk og engelsksprogede tidsskrifter.