Forsker ved Rigsarkivet: vold mod kvinder blev ikke straffet

30. september 2022

Forsker ved Rigsarkivet: vold mod kvinder blev ikke straffet

Den første større historiske undersøgelse af vold mod kvinder i Danmark i perioden 1945-1970 viser, at det i praksis stort set var straffrit at slå sin kone. Forsker i Rigsarkivet har undersøgt politiets praksis omkring vold mod kvinder i hjemmet.

alt

”Husspektakler” var et privat anliggende

Rigsarkivet bugner af oplysninger om det danske samfund og vores fælles historie. Også de mere sårbare sider af familielivet, kan de give indblik i – blandt andet vold mod kvinder i hjemmet, eller ”husspektakler”, som de så populært blev kaldt og registreret som.

Sagerne førte meget sjældent til efterforskning, det viser flere hundrede dokumenter fra Odense Politi og i mindre omfang Københavns Politi, som seniorforsker Mette Seidelin har gennemgået i Rigsarkivet, og som hun beskriver i sin nye bog ”Husspektakler og vold mod kvinder 1945-1970”.

”Politiet kom ganske vist ud til de voldsramte kvinder, men de påtog sig en mæglerrolle, som gik ud på at stoppe ”spektaklerne” her og nu. De kom ikke ud til volden med en forventning om, at her var et gerningssted og en gerningsmand i en voldssag, der krævede videre efterforskning,” fortæller Mette Seidelin.

I stedet blev det håndteret som et privat anliggende, som politiet ikke kunne løse ud over at bilægge striden – og hvis det ikke var muligt, forsøgte de at få manden til at sove et andet sted. Hvis der var udsigt til, at han på grund af fuldskab eller hidsighed ville fortsætte ”spektaklerne”, kom han med på politigården og blev indsat i detentionen. Næste dag kunne han så vende tilbage til familien.

Et indblik i kønsrollerne

Bogen er den første større historiske undersøgelse af vold mod kvinder i Danmark. Den giver ikke bare et indblik i politiets praksis og i den vold, kvinderne lagde krop til. Den fortæller også historien om samtidens traditionelle kønsroller, som var med til at spænde ben for at volden blev set som et overfald – og som et samfundsanliggende.

”Sprogbrugen i sagerne taler også deres tydelige sprog, for kvinderne blev ofte beskrevet som hysteriske, uligevægtige og nogle der gerne ville lave en scene – og altså ikke som sagesløse ofre, også selv om de lige var blevet banket,” fortæller Mette Seidelin.

Her finder du kilderne

Rigsarkivets samlinger rummer flere forskellige muligheder for at undersøge vold mod kvinder gennem tiden.

Politiarkiverne

I politiarkiverne kan finde du finde sager om vold mod kvinder, som politiet har modtaget og håndteret. Det kan være spredt, hvad der er bevaret over tid. Fra 1919 og frem til 2006 var hver politikreds opdelt i et Ordenspoliti og Kriminalpoliti.

Husspektakelsagerne er typisk bevaret i Ordenspolitiets arkiv, mens efterforskningssagerne er henlagt under Kriminalpolitiet.

Et godt sted at starte er i de to afdelingernes journaler/hovedjournaler for at få et overblik over, hvordan de har struktureret og journaliseret deres sager. Ofte vil der være sager til journalerne, og her kan man finde de dokumenter, der er blevet udarbejdet eller indsamlet i forbindelse med de enkelte sager, hvis de er blevet bevaret.

I Københavns Politi, Ordenspolitiets sekretariat kan man finde pakker med husspektakler, der dækker perioden ca. 1945-1960.

Brug Rigsarkivets database Daisy til at finde oplysninger om, hvad der er blevet afleveret.

Dokumentation om krisecentrene

I Kvindehistorisk Samling finder du blandt andet materiale fra og om kvindekrisecentrenes oprettelse og kvindekampen i det hele taget.

Nyere forskningsdata om krisecentre kan du finde på Rigsarkivets samling af digitalt skabte data. Se materialet her.