Sommerens åbningstider i Rigsarkivet

6. maj 2025

Sommerens åbningstider i Rigsarkivet

Rigsarkivet har ændrede åbningstider om sommeren. Læs om hvordan læsesale, fjernlån, og myndighedslån holder åbent over sommeren 2025 her.

alt

Ekstra åbent på læsesale i juli

Planlægger du at besøge Rigsarkivet over sommeren, er det en god idé at tjekke åbningstiderne først, da nogle læsesale har sommerlukket og andre har kortere åbningstid end normalt.

Som noget nyt vil Rigsarkivets læsesale hver især holde åbent én uge i juli, hvor der vil være åbent mandag-fredag. Odense, Aabenraa og Viborg holder altså åbent en uge, hvor der normalt er sommerlukket, og København udvider med to ekstra dage. Vær opmærksom på, at det ikke er samme uge på alle læsesale.

Bemærk: I de uger i juli vi holder ekstra åbent, kan du kun benytte forudbestilte arkivalier.

Odense læsesal

Læsesalen er lukket 7. juli – 5. august. Fra og med 6. august er læsesalen åben og følger normale åbningstider.

Ekstra åbent i uge 27

Vi holder åbent mandag-fredag i uge 27 (30. juni-4. juli) kl. 10.00-15.00. Rigsarkivet tilbyder vejledning onsdag og torsdag. Du kan ikke få vejledning mandag, torsdag og fredag. Det vil kun være muligt at benytte forudbestilte arkivalier.

Ekstra frivillig vejledning

I uge 27 vil du desuden kunne få hjælp af de frivillige vejledere på læsesalen torsdag kl. 10.15-12.00.

Tjek hjemmesiden og se hvilke dage, du kan møde de frivillige i juli.

Aabenraa læsesal

Læsesalen er lukket 7. juli – 4. august. Fra og med 5. august er læsesalen åben og følger normale åbningstider.

Ekstra åbent i uge 27

Vi holder åbent mandag-fredag i uge 27 (30. juni-4. juli) kl. 10.00-15.00. Rigsarkivet tilbyder vejledning tirsdag og onsdag. Du kan ikke få vejledning mandag, torsdag og fredag. Det vil kun være muligt at benytte forudbestilte arkivalier.

Ekstra frivillig vejledning

I uge 27 vil du desuden kunne få hjælp af de frivillige vejledere på læsesalen tirsdag og torsdag kl. 10.00-14.00.

Tjek hjemmesiden og se hvilke dage, du kan møde de frivillige i juli.

Viborg læsesal

Læsesalen er lukket 30. juni – 4. juli og igen fra 14. juli- 4. august. Fra og med 5. august er læsesalen åben og følger normale åbningstider.

Ekstra sommeråbent i uge 28

Vi holder åbent mandag-fredag i uge 28 (7.-11. juli) kl. 09.00-16.00.

Rigsarkivet tilbyder vejledning tirsdag og torsdag. Du kan ikke få vejledning mandag, onsdag og fredag. Det vil kun være muligt at benytte forudbestilte arkivalier.

Ekstra frivillig vejledning

I uge 28 vil du desuden kunne få hjælp af de frivillige vejledere på læsesalen tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10.00-14.00.

Tjek hjemmesiden og se hvilke dage, du kan møde de frivillige i juli.

København læsesal

Læsesalen i København har forkortet åbningstid

I København kan du over sommeren besøge Rigsarkivets læsesal i Den Sorte Diamant tirsdag, onsdag og torsdag som altid. Men fra 1. juli til 31. august 2025 kører vi med sommeråbningstider og lukker derfor to timer før end sædvanligt. Det skyldes, at Rigsarkivets må følge åbningstiderne hos Det Kongelige Bibliotek. Fra 1. september følger læsesalen normale åbningstider.

Åbningstiderne i København fra 1. juli til 31. august er således:

  • Læsesalen er åben tirsdag, onsdag og torsdag kl. 9.00-16.00
    (OBS: i uge 29 også mandag og fredag)
  • Vejledning på læsesalen tirsdag, onsdag og torsdag: kl. 11.00-14.30
  • Udlevering af arkivalier på læsesalen: kl. 9.00-15.30

Ekstra åbent i uge 29

Vi holder åbent mandag-fredag i uge 29 (14.-18. juli). Der vil ikke være vejledning mandag og fredag. Det vil kun være muligt at benytte forudbestilte arkivalier.

OBS: der er ikke frivillige vejledere på læsesalen i København i sommerferien.

Særlige frister for at bestille arkivalier i sommerferien

I de uger hvor vi holder ekstra sommeråbent på læsesalene, kan du kun benytte arkivalier, som du har forudbestilt. For at sikre at dine bestillinger ligger klar til dig, skal du sørge for at bestille dem i god tid. Ved bestilling skal du altså anføre en benyttelsesdato, der ligger en uge før, du faktisk skal bruge arkivalierne.

På den måde kan vi nå at ekspedere dine bestillinger, selv som om mange af Rigsarkivets medarbejdere holder sommerferie.

Vær opmærksom på at arkivalier fra de øvrige læsesale (fjernlån) skal være bestilt senest den 19. juni, hvis du ønsker at benytte dem allerede fra den 30. juni.

Så snart arkivalierne er klar, modtager du en mail om, at arkivalierne er på læsesalen. Arkivalierne er ikke tilgængelige før du modtager denne mail. Det gør ikke noget, hvis arkivalierne er klar før dit besøg og ligger og venter på dig.

Hvornår skal jeg bestille arkivalier til?

Odense og Aabenraa

Hvis du vil kunne bruge materiale i uge 27 (30. juni til 4. juli):

  • Bestil senest: 21. juni
  • Angiv som benyttelsesdato: 23. juni
  • Bestil fjernlån senest: 19. juni

Viborg

Hvis du vil kunne bruge materiale i uge 28 (7. til 11. juli):

  • Bestil senest: 27. juni
  • Angiv som benyttelsesdato: 30. juni
  • Bestil fjernlån senest: 26. juni

København

Hvis du vil kunne bruge materiale i uge 29 (14. til 18. juli):

  • Bestil senest: 5. juli
  • Angiv som benyttelsesdato: 7. juli
  • Bestil fjernlån senest: 26. juni

Fjernlån er lukket i juli

På grund af sommerferie bliver der, som sædvanlig, ikke sendt arkivalier eller film i fjernlån mellem læsesalene i juli måned. Ferielukningen gælder fjernlån af arkivalier mellem alle afdelinger og læsesale i Rigsarkivet.

Sidste frist for bestilling af fjernlån til ekspedition på læsesalene mellem 30. juni og 1. august er torsdag den 26. juni 2025 kl. 12.00.

OBS: Vær opmærksom på at fjernlån til Odense og Aabenraa til brug i uge 27 skal være bestilt senest den 19. juni, hvis du ønsker at benytte dem allerede fra den 30. juni.

Læs om at fjernlåne arkivalier

Omstilling og telefoner

Rigsarkivets telefoner holder åbent hele sommeren. Det gælder både vores vejledningstjeneste og receptionen på Kalvebod Brygge.