Retten til egen historie
Retten til egen historie
Med De Anbragtes Danmarkskort gør Rigsarkivet det nemmere at finde oplysninger om arkivmateriale, som handler om børn og unges anbringelser 1945-2006. Danmarkskortet er en del af projektet Retten til egen historie.
Retten til egen historie er et samarbejde mellem Danmarks Forsorgsmuseum, Tabuka (Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte), Københavns Professionshøjskole og Rigsarkivet.
De Anbragtes Danmarkskort
Rigsarkivets bidrag er De Anbragtes Danmarkskort, der skal gøre det lettere for borgere med anbringelsesbaggrund at finde oplysninger om, hvilke arkiver der kan have arkivmateriale om deres anbringelse.
Har du kommentarer til kortet
Kortet er stadig under udvikling, så har du kommentarer til kortet, kan du hjælpe os ved at sende en e-mail til anbragt@rigsarkivet.dk.
På Danmarkskortet kan du finde oplysninger om anbringelsesinstitutioner inden for børne- og ungeforsorgen og kommunerne før og efter 1970 – samt deres arkivmateriale. Se nærmere under Kortets oplysninger.
Vejledning
De Anbragtes Danmarkskort vil komme til at indeholde en række vejledninger.
Der vil være film om, hvordan du bruger kortet, og hvordan du kan bruge kortets oplysninger, hvis du f.eks. ønsker at se din egen sag.
Vejledning på film og skrift fortæller om, hvad man kan forvente og hvordan det kan opleves at læse sin egen anbringelsessag.
Dertil kommer en række skriftlige vejledninger, hvoraf nogle indeholder tips til søgningen eller tricks i forhold til at skabe overblik over sagsakter, mens andre f.eks. sætter kommunernes anbringelse af børn ind i en ramme og giver et view over lovgrundlaget.
Hurtig og nem adgang til viden
“De anbragtes Danmarkskort” skal fungere som en ressource, der giver borgere og sagsbehandlere let adgang til oplysninger om den tilgængelige historiske dokumentation om anbringelser inden for børne- og ungeforsorgen.
Borgeres egen undersøgelse
Kortet vil give borgere mulighed for selv at undersøge hvilket arkivmateriale, der findes fra anbringelsesinstitutioner og kommuner.
Overblik for sagsbehandlere
Kortet vil give sagsbehandlere et overblik over hvilket arkivmateriale der findes, og hvor de befinder sig. Det håber vi vil støtte en mere effektiv sagsbehandling.
Kortets oplysninger
Kortet viser alle de børne- og ungeinstitutioner, der har eksisteret i perioden 1945-2006, som det har været muligt at finde oplysninger om. Det vil sige spædbørnehjem, børnehjem, pigehjem, opdragelsesanstalter og mange flere.
Kortet indeholder blandt andet oplysninger om anbringelsesinstitutionernes:
- navne og adresser
- hvornår de blev oprettet og nedlagt
- om der er bevaret sager (arkivalier) fra den pågældende institution – og hvor de i så fald befinder sig.
Det er særligt det sidste punkt, der er hele omdrejningspunktet for kortet. Det er nemlig ikke altid nemt at finde ud af, om der findes sager fra børneforsorgens institutioner, og hvor de befinder sig, hvis de er bevaret. Arkivalierne kan f.eks. være blevet afleveret til et stadsarkiv, et lokalarkiv eller til Rigsarkivet – men de kan også befinde sig i institutionen, hvis den stadig eksisterer.
Det er desværre ikke ualmindeligt, at en del arkivalier er blevet kasseret i tidens løb. Kortet skal derfor også oplyse om de institutioner, hvor det ikke har været muligt at finde frem til deres arkivalier.
Kommunerne stod for anbringelser af børn og unge. De Anbragtes Danmarkskort rummer derfor også oplysninger om, hvorvidt der er bevaret sager om anbringelse inden for de enkelte kommuner, og hvor sagerne i så fald befinder sig rent fysisk. Kommunernes arkivalier kan nemlig enten befinde sig i et stadsarkiv, i Rigsarkivet eller fortsat være bevaret i kommunen.
Det er ikke alle anbringelsessager, der er blevet bevaret gennem tiden. Kommunerne har haft ret til at kassere en betydelig mængde anbringelsessager/børnesager gennem tiden – men de havde ikke pligt til at kassere dem.
Det betyder, at nogle kommuner har kasseret meget (helt efter reglerne), mens andre har beholdt en hel del af deres sager. På De Anbragtes Danmarkskort kan man blive klogere på, hvad der er bevaret af anbringelsessager – og hvor de i så fald befinder sig.
Udarbejdelsen af De Anbragtes Danmarkskort sker i tæt samarbejde med en række stads- og lokalarkiver rundt om i landet.
De bidrager aktivt til kortet med oplysninger om de arkivalier, som de har i netop deres arkiv. På den måde bliver kortet mest muligt komplet.
Læs mere om Retten til egen historie
Projektet er et samarbejde mellem Danmarks Forsorgsmuseum, Københavns Professionshøjskole, Rigsarkivet og TABUKA – Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte. Ud over at trække tråde til fortiden skal projektet inspirere til nye måder at arbejde med børne- og ungesager – både nu og i fremtiden.
Man kan læse om de øvrige delprojekter på Retten til egen histories hjemmeside. Her kan man bl.a. læse om, hvordan man som tidligere anbragt kan få hjælp og støtte til at søge efter sin egen sag.
Du kan også se Danmarks Forsorgsmuseums film om mennesker med anbringelseserfaringer. I filmen fortæller Line og Peer om mødet med deres egen historie gennem deres børnesagsakter, og hvad det har betydet for dem at kende deres anbringelseshistorie.
Projektet har fået økonomisk støtte fra Finanslovens reserve til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden. Projektet løber frem til 31. maj 2026.
Gå til Retten til egen histories hjemmeside
Kontaktinfo
Hvis du vil vide mere om Rigsarkivets deltagelse i Retten til egen historie, kontakt venligst Rigsarkivets projektgruppe: anbragt@rigsarkivet.dk