Født på Fødselsstiftelsen – Kom godt i gang!

Født på Fødselsstiftelsen – Kom godt i gang!

Fra 1750 til 1910 kunne kvinder fra hele landet føde anonymt på fødselsstiftelsen i København. Stiftelsen ydede plejehjælp til børnene. I perioden 1910 til 1937 varetog Rigshospitalet muligheden for at føde anonymt.

alt

Det skal du vide for at finde en fødsel

1.

Tidspunkt

Hvornår blev barnet født?

2.

Navn

Hvad hed barnet?

Der blev ikke fundet nogen elementer

De oplysninger finder du i Fødselsstiftelsens arkiv

  • Barnet: Arkivet rummer oplysninger om barnets fødsel og dets pleje i de første år, hvis stiftelsen ydede støtte hertil.
  • Moren: Hvis moren valgte at føde anonymt er der frem til 1908 ingen oplysninger. Ellers er der oplysninger om morens navn, alder, civilstand og eventuelt antal fødsler. Hvis moren beholdt barnet kan der være oplysninger om plejehjælp, adresse m.m.
  • Faren: Der er stort set ingen oplysninger om fædre.
  • Plejeforældre: Hvis barnet blev sat i pleje af stiftelsen, findes der oplysninger om plejeforældrene.

Her skal du søge

Her søger du i Daisy

Arkivskaber

  • Den kongelige Fødsels- og Plejestiftelse
  • Det Kongelige Opfostringshus
  • Den Kongelige fødsels- og Plejestiftelse (sogn)

Arkivserie

  • Hovedprotokol (afdeling A)
  • Protokoller over kassebørnene
  • Register til udsætterprotokoller
  • Udsætterprotokoller
  • Kirkebog

Fremgangsmåde

  • Fra 1759 er bevaret arkivskaber Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse (sogn), arkivserie ‘Kirkebog’. Men kirkebogen oplyser kun barnets fornavn.
  • Fra 1774 er bevaret arkivskaber Den kongelige Fødsels- og Plejestiftelse arkivserie ‘Hovedprotokol (afdeling A)’. Slå op under fødselsdato. Protokollen oplyser om barnet er “udbragt”, dvs. at moren, dennes familie eller andre har taget barnet til sig, eller om barnet er bragt “på kassen”, dvs. overført til Opfostringsstiftelsen.
  • Er barnet bragt ’på kassen’ kan du fra 1770 slå op i Den Kongelige Opfostringsstiftelse i arkivserien ‘Register til udsætterprotokoller’ under barnets fornavn. Registeret oplyser sidetal og nummer i ‘Udsætterprotokoller’. I udsætterprotokollerne får du oplyst navn og bopæl for plejeforældre samt fortegnelse over plejeudbetalinger i barnets første syv år.
  • Finder du ikke barnet i Register til udsætterprotokoller, kan du fra 1771 søge i ‘Protokoller over kassebørnene’ under den dato, som hovedprotokollen anfører for barnets indsættelse på kassen.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber

  • Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse

Arkivserie

  • Hovedprotokol (afdeling A)
  • Udsætterprotokol

Fremgangsmåde

  • Slå op i Den kongelige Fødsels- og Plejestiftelse i arkivserien ‘Hovedprotokol (afdeling A)’ under fødselsdato. Hvis barnet blev udsat til pleje hos moren eller hos plejeforældre oplyser protokollen dato for udsættelse og barnets nummer i udsætterprotokollen.
  • Slå op i arkivserien ‘Udsætterprotokol’ på barnets nummer. Her oplyses navn og adresse på plejeforældre, eller morens navn og adresse, hvis hun fik plejehjælp.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber

  • Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse

Arkivserie

  • Hovedprotokol (afdeling A)
  • Hovedprotokol over de hos jordemødre her i byen fødte børn
  • Hovedprotokoller for filialerne (afdeling B)
  • Udsætterprotokoller
  • Protokol over ugifte fødende (hemmeligfødende)

Fremgangsmåde

  • Fødslen kunne foregå på selve fødselsstiftelsen eller i filialerne, dvs. hos jordemødre andre steder i København. Der førtes separate protokoller for hver gruppe. Hvis du ikke ved på hvilken af stederne fødslen blev registreret, må du søge i begge protokolserier.
  • På fødselsstiftelsen: Slå op i arkivskaber Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse i ‘Hovedprotokol (afdeling A)’ under fødselsdato.
  • I filialerne: Slå op i arkivskaber Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse fra 1844-1846 i ‘Protokol over de hos jordemødre her i byen fødte børn’, fra 1846-1910 i ‘Hovedprotokoller for filialerne (afdeling B)’. Søg barnet under fødselsdato.
  • Hvis barnet blev udsat til pleje hos moren eller hos plejeforældre oplyser begge protokoller dato for udsættelse og barnets nummer i udsætterprotokollen. Slå op i arkivserien ‘Udsætterprotokol’ på barnets nummer. Her oplyses navn og adresse på plejeforældre, eller morens navn og adresse, hvis hun fik plejehjælp.
  • Fra 1. juli 1908 skulle fødende, som ønskede deres navn hemmeligholdt, have deres navn, fødselsdato og fødested registreret i arkivserien ‘Protokol over ugifte fødende (hemmeligfødende)’. Slå op på barnets fødselsdato og hovedprotokolnummer, og se morens navn.

Her søger du i Daisy

Arkivskaber

  • Rigshospitalets Præsteembede
  • Rigshospitalet Fødeafdeling A
  • Rigshospitalet Fødeafdeling B
  • Rigshospitalet Fødeafdelingerne A og B med Plejeafdeling og afdelinger for Gynækologi og Svangre

Arkivserie

  • Kirkebog
  • Hovedprotokol (afdeling A)
  • Hovedprotokoller for filialerne (afdeling B)
  • Udsætterprotokoller
  • Protokol over ugifte fødende (hemmeligfødende)

Fremgangsmåde

  • Slå op i arkivskaber Rigshospitalets Præsteembede i arkivserien ‘Kirkebog’ under barnets fødselsdato.
  • Fødende, som ønskede deres navn hemmeligholdt, skulle have deres navn, fødselsdato og fødested registreret i arkivskaber Rigshospitalet Fødeafdelingerne A og B med Plejeafdeling og afdelinger for Gynækologi og Svangre, arkivserien ‘Protokol over ugifte fødende (hemmeligfødende)’. Slå op på barnets fødselsdato og hovedprotokolnummer, og se morens navn.
  • Rigshospitalets hovedprotokoller indeholder i enkelte tilfælde yderligere oplysninger om den fødendes adresse eller hvor et barn var sat i pleje. I kirkebogen er oven over barnets navn anført nummeret i hovedprotokollerne. A-numre henviser til Fødeafdeling A arkivserie ‘Hovedprotokol (afdeling A)’. B-numre henviser til Fødeafdeling B arkivserie ‘Hovedprotokoller for filialerne (afdeling B)’. Hovedprotokollerne ophørte i 1925.
  • Hovedprotokollerne registrerer hvis Rigshospitalet betalte understøttelse til mødrene med angivelse af barnets nummer i udsætterprotokollen. Slå op i arkivskaber Rigshospitalet Fødeafdelingerne A og B med Plejeafdeling og afdelinger for Gynækologi og Svangre, arkivserien ‘Udsætterprotokol’ på barnets nummer. Her er i enkelte tilfælde yderligere oplysninger om morens adresse, evt. adresse for hvor barnet udsattes i pleje. Udsætterprotokollerne ophørte i 1918.

På nettet eller på læsesalen?

Arkivserierne er skannet og kan ses på Arkivalieronline. Vi anbefaler, at du slår op gennem arkivdatabasen Daisy, hvorfra vi linker til Arkivalieronline.

 

Bestil arkivalier i Daisy

Tips til din søgning

Særligt om hemmeligfødende

På Fødselsstiftelsen kunne kvinder føde hemmeligt. Formålet var at undgå drab på nyfødte, og moderen blev lovet anonymitet til “evig tid”. Denne regel blev dog ændret i 2007.

 

Nogle hemmeligt fødende kan identificeres, mens andre ikke kan identificeres. Hvis du vil prøve at finde navnet, skal du kende barnets navn og helst også fødselsåret på forhånd.

 

Start i kirkebogen

 

Start med at tjekke fødselsstiftelsens kirkebøger. Her finder du hovedprotokolnummer på mor og barn. Nummeret henviser til ‘hovedprotokol over fødte’, hvor det blandt andet fremgår, om barnet kom i pleje. Hvis det var tilfældet, henviser hovedprotokollen til udsætterprotokollen, der rummer oplysninger om plejeforældrene.

 

Efter 1812 kom barnet ofte i pleje hos den biologiske mor. Derfor er udsætterprokokollen den vigtigste kilde til identificering af moren.

 

For børn født før 1910 skal du kigge i kirkebøgerne fra det sogn, der hedder Den Kgl. Fødsels- og Plejestiftelse. Efter 1910 skal du kigge under Rigshospitalets Præsteembede.

 

Gå til kirkebøgerne på Arkivalieronline

 

Søg i indtastede protokoller

Frivillige i Rigsarkivet arbejder med at indtaste udsætterprotokoller og hovedprotokoller fra Fødselsstiftelsen. Du kan søge i indtastningerne i søgemaskinen Søg i samlingerne.

 

Gå til Søg i samlingerne

 

Fremgangsmåde

  1. Vælg “Avanceret søgning”.
  2. Skriv barnets navn i feltet fritekst.
  3. Skriv ‘fødsels’ i feltet arkivskaber.
  4. Sæt kryds i “Afskrifter af arkivalier”.
  5. Klik på “Søg”.

Du kan se præcis hvilke protokoller, der bliver indtastet, via vores indtastningsportal.

 

Gå til Fødselsstiftelsen på Rigsarkivets indtastningsportal

Det må du se

Det materiale, der er nævnt i vejledningen, er over 75 år og derfor umiddelbart tilgængeligt. Det betyder, at der ikke kræves særlig tilladelse til at se materialet.

Mere om fødselsstiftelsen

På Fødselsstiftelsen kunne ugifte kvinder føde uden at opgive hverken deres eget eller farens navn til myndighederne. Man håbede med oprettelsen i 1750 at forebygge ”den så ofte forekommende barnefødsel i dølgsmål og oftest derpå følgende fostrenes ombringelse”. Det skulle ske ved at give mødrene mulighed for at føde anonymt, ved at give dem gratis fødselshjælp og ved at mødrene kunne overlade børnene til stiftelsens forsorg.

 

I 1770 deltes opgaverne mellem Fødsels- og Plejestiftelsen og Den kongelige Opfostringsstiftelse, som varetog udsættelse af børnene til plejeforældre. I 1804 samledes opgaverne igen i Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse.

Stor viden om vanskelige fødsler

Fødselsstiftelsen var også centrum for uddannelsen af jordemødre i Danmark og oparbejdede stor viden om vanskelige fødsler. Derfor var der også mange gifte mødre, som mod betaling, fødte på Fødselsstiftelsen.

Assistance fra private jordemødre

I 1844 var Fødselsstiftelsens bygninger for små til alle de mødre, som ønskede stiftelsens hjælp. Derfor lod man efterhånden halvdelen af fødslerne foregå hos privatpraktiserende jordemødre i København. Disse fødsler blev registreret i Hovedprotokoller for filialerne.

Ophævelse af muligheden for hemmeligholdelse

I 1908 fastsatte en ny lov, at hemmeligholdelsen af navnet på moren ikke kunne gælde for barnet eller dettes værge. Derfor blev Fødselsstiftelsen og senere Rigshospitalet pålagt at føre en protokol over ugifte fødende (hemmeligfødende). Barnet kunne da på et senere tidspunkt henvende sig og få et bevis for, hvem deres mor var.

Nye institutioner kommer til

1910 nedlagdes Fødselsstiftelsen, og dens opgaver med hemmeligfødende og med ydelse af plejehjælp blev overtaget af Rigshospitalets fødeafdelinger.

 

I 1900-tallet blev støtte til ugifte fødende i stigende grad overtaget af mødrehjælpsinstitutioner og de kommunale sociale myndigheder. I 1937 afskaffedes muligheden for at moren kunne føde hemmeligt uden at opgive sit navn.

 

I 1910 oprettedes, i Aarhus, Fødselsanstalten i Jylland, hvor mødre på samme måde, som på stiftelsen i København, fik tilbud om fødested og ophold i den første tid efter fødslen. Anstalten varetog også pleje af børn som skulle adopteres eller sættes i pleje. Fødselsanstalten i Jylland tilbød dog ikke at hemmeligholde morens navn.