Danmarks grundlove
Danmarks grundlove
I anledning af grundlovens 175 års jubilæum har vi sammen med en række eksperter set nærmere på de fire udgaver af grundloven, som opbevares i Rigsarkivet. Se og læs om dokumenternes unikke visuelle og skjulte detaljer og symbolik.
Eksperternes blik på grundlovenes unikke visuelle og skjulte detaljer
Kongeloven fra 1665 og ét eksemplar af alle udgaver af grundloven opbevares til dagligt i Rigsarkivets sikrede magasiner. I anledning af grundlovens 175-års jubilæum den 5. juni 2024, har vi sammen med en række eksperter fundet dem frem for at kaste et blik på deres unikke visuelle og skjulte detaljer og symbolik, der bærer tydelige præg af den tid, de blev til i.
Vi ser her bl.a. nærmere på kongen på den pompøse snirklede hest, edderkopper i hjørnerne, minimalistisk enkelhed, håndværksmæssig kunnen, fancy teknikker, ordinær pergament, heraldiske symboler og betydningen af den visuelle fremstilling af kongen og Danmark.
Der findes kun én original udgave af grundlovene fra 1849 og 1866, som begge ligger trygt i Rigsarkivet. De seneste to udgaver fra 1915 og 1953 er der to eksemplarer af; en i Rigsarkivet og en i Folketinget.
Danmarks første grundlov fra 1849 udstilles i begrænset periode
I anledning af grundlovens 175-års jubilæum har den forladt Rigsarkivets magasiner for at blive udstillet i Folketinget. Her vil alle besøgende til omvisninger kunne se den i Grundlovsværelset fra den 5. juni 2024 til og med efterårsferien i oktober 2024.
Mød eksperterne:
Iben Bak Christensen
Konservator og sektionsleder, Det kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling
Asger Svane Knudsen
Arkivar og konserveringsspecialist, Rigsarkivet
Jiří Vnouček
Ph.d. og konservator, Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling
Ronny Skov Andersen
Heraldisk konsulent, Rigsarkivet
Nina Fonnesbech Targalski
Konserveringstekniker, Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling
Kongeloven 1665
Kongeloven af 1665 er den dansk-norske enevældes forfatningsdokument og kongens bevis på sin retmæssige suverænitet. Peder Griffenfeld udformede den endelige lovtekst med input fra kongen, og kongen underskrev loven på sin navnedag den 14. november 1665.
Danmark var det eneste land med en enevældig kongemagt, der havde et skriftligt regeringsgrundlag.
Kongeloven skulle udstråle værdighed med sin indbinding i fin sort silke og et segl af guld. Foto: Tom Jersø
Visuelle detaljer – Sølv, papegøjer og værdighed
Frederik III ønskede formentligt, at dokumentet skulle udstråle en tilsvarende værdighed og har placeret loven i en æske af kostbart sølv med snore af silke og et segl af guld.
På forsiden af seglet kan vi se Frederik III siddende på tronen, bærende kongekronen, scepteret og rigsæblet. Bagsiden bærer det kongelige våbenskjold, som det ofte var udformet i 1600-tallet: Danmarks våben lagt på Dannebrogskorset og rundt om våbenskjolde for de andre riger og lande, som den danske konge herskede over. Oven over det hele er kongekronen og nederst Elefantordenen. Seglsnoren er dannet af flettede sølv- og guldsnore.
Dokumentet er bundet ind i fin sort silke og guldtråde, der er et svært stof at vedligeholde. I dag ligger sølvæsken og selve Kongeloven derfor i sin egen æske, hvor selve formen på bindet er udstanset, så de sensitive tråde ikke bliver slidt.
Lusket edderkop i hjørnet og pompøs hest med konge
Kongeloven har været til konservering én gang, hvor nogle af de løse tråde er limet fast. Resten af Kongeloven har det godt. Siderne er nemlig lavet af pergament (altså dyrehud), som er ekstremt holdbart. Inden i Kongeloven kan vi se en dekorativ kant af forgyldte ornamenter med tekst skrevet i midten og på en af siderne ses fx en hest med rytter, hvor det ligner, at der efterfølgende er tilføjet tegning af Frederik III’s ansigt.
Spørger vi Asger Svane-Knudsen, specialkonsulent og bevaringsteknisk koordinator i Rigsarkivet, så gætter han på, at disse plante- og dyrefigurer måske er købt færdigdekorerede et sted i Europa, hvorefter tekst og symbolik er fyldt ud, der hvor kunstneren har lavet plads til det, men vi ved det ikke med sikkerhed.
Der er også en papegøje og en edderkop, men hvad har de dyr med Danmark at gøre?
”Ikke ret meget”, siger Asger Svane-Knudsen. Heraldisk konsulent Ronny Skov Andersen tilføjer om elefanten på en af siderne; “Den peger helt sikkert hen mod Elefantorden og siden er også dekoreret med våbenmærker fra det kongelige danske våben, og Frederik III’s portræt, der holdes af løver.”
Klik på billederne og læs mere
Grundloven 1849: Danmarks første grundlov
Segldåsen er af sølv og forestiller det kongelige danske kronede våben som det så ud i 1849 med de to vildmænd som skjoldholdere.
Grundloven fra den 5. juni 1849, også kaldet Junigrundloven, er Danmarks første grundlov og grundstenen i det danske demokrati. Den afløser Kongeloven fra 1665, der er Danmarks forfatning under enevælden, hvor kongens magt efter sigende var legitimeret af Gud.
Grundloven gør Danmark til et såkaldt konstitutionelt monarki med demokratisk styreform, og vi får formelt en tredeling af magten. Kongen (og hans regering) var den udøvende magt. Rigsdagen, der bestod af Landstinget og Folketinget, var den lovgivende magt, mens domstolene var den dømmende magt.
Med grundloven får 15 % af Danmarks befolkning stemmeret i 1849. På det tidspunkt er det i europæisk sammenhæng en meget bred, demokratisk valgret.
Se filmen og følg grundloven
Følg grundloven fra 1849, når specialkonsulent Asger Svane Knudsen viser den frem i Rigsarkivet. (Filmen har ingen lyd).
Undersøgt til mindste detalje
Denne, Danmarks første grundlov, blev i omkring et år undersøgt til mindste detalje og fremtidssikret af eksperter i Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling. En af dem, der for alvor har nærstuderet grundlovens håndgribelige detaljer, er ph.d. og konservator Jiří Vnouček, som er en af verdens førende eksperter inden for fremstilling, bevaring og restaurering af pergamenter.
Det har bl.a. været Jiří Vnoučeks opgave at undersøge, hvordan siderne i grundloven af 1849 er fremstillet, hvilke materialer der er benyttet, og hvordan dens tilstand er, da denne viden har været med til at skabe grundlaget for de mest kvalificerede valg om, hvordan vi skulle fremtidssikre Danmarks første grundlov. Han har bl.a. fundet frem til, at dele af Danmarks første grundlov er skrevet på et sort får, og at den pergament, der er brugt, ikke er af super høj kvalitet, men mere ordinær, og at det er overfladebehandlingsteknikken, der nok har været anset som ganske fancy for sin tid. Siderne er behandlet med et tykt lag overfladebehandling, fordi det skulle understrege tyngden i dokumentets indhold.
Læs meget mere om undersøgelserne af grundloven fra 1849 i artiklerne Grundloven og det sorte får og Følg konserveringen af grundloven.
Kemisk sammensætning
Nina Fonnesbech Targalski, konserveringstekniker hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling, har målt Grundlovens kemiske sammensætning med en ikke-destruktiv analysemetode, der sender røntgen fluorescens ned i materialet.
Undersøgelsen har bl.a. blandt andet haft til formål at undersøge, om Grundloven af 1849 indeholder giftige stoffer som blyhvidt, der ikke blev betragtet som giftigt dengang, men er sundhedsskadeligt for dem, der håndterer den. Giftige stoffer kan fx være i guldet, overfladebehandlingen af siderne eller segldåsen.
Specialkonsulent Asger Svane-Knudsen er tilfreds med resultaterne af undersøgelserne. ”Grundloven har det godt, og den er ikke giftig. Det er vi rigtig glade for.”
Det umiddelbart synlige
”Den primære udtryksform i de to første grundlove fra 1849 og 1866 kan ses i sølv- og guldseglet og i deres silke, som var meget dyre materialer i disse perioder. Derudover var de relativt simple i både udtryk of form, men man skal man lægge mærke til farverne,” fortæller Asger Svane-Knudsen. “Vi har det røde fløjl udenpå, og en hvid silkeinderside. Det er selvfølgelig de danske farver, for på det her tidspunkt, dyrkede man en ny nationalforståelse af Danmark.”
Når vi åbner segldåsen på grundloven af 1849, kan vi se Frederik VII’s segl, og seglsnoren er flettet af guld og rødt, som er det kongelige hus Oldenborgs farver.
Klik på billederne og læs mere
Grundloven 1866: Den gennemsete Grundlov
I 1866 kommer der en revision af 1849-grundloven – den bliver kaldt Den gennemsete Grundlov. Den sikrer mere magt til kongen, godsejerne og de øverste lag i samfundet, og indskrænker valgretten til Landstinget.
Grundloven af 1866 er indbundet i rødt fløjl og på segldåsen ses Christian IX’s kronede navnetræk, omgivet af en laurbær- og en egegren.
Måske en billigere grundlov
Modsat grundloven fra 1849 er der ikke et dekorativt guldmønster på forsiden. Men begge grundlove indeholder røde og hvide farver, som muligvis kan referere til de danske farver.
Når vi åbner segldåsen, afsløres selve voksseglet med det kongelige danske våbenskjold, omgivet af Elefantordenens og Dannebrogordenens ordenskæder samt kongens navn og titler på latin. Ikke desto mindre blev grundloven fra 1866 udarbejdet på et tidspunkt, hvor der ikke var samme behov for at skabe et monument som i 1849. Danmark havde netop været i krig, så man anså det måske ikke som nødvendigt at bruge for mange penge på dekorationer for en mindre ændring.
Klik på billederne og læs mere
Grundloven 1915
I 1915 bliver den lige og almindelige valgret indført i Danmark. Paragraf 30 er den afgørende ændring i grundloven, der gav kvinder og tjenestefolk stemmeret, og kvinder kan nu vælges til Rigsdagen. Her fra kan vi tale om et repræsentativt demokrati. Grundloven af 1915 er et opgør med husbondretten, hvor det mandlige overhoved repræsenterer alle i sin husstand. Desuden individualiseres valgretten.
Grundloven af 1915 er den mest dekorerede af de danske grundlove. Den er designet i samtidens populære skønvirkestil med sin detaljerede udsmykning af grønne, snoede blade og røde blomster.
Uden tvivl den mest dekorerede grundlov
Den mest dekorerede af alle Danmarks grundlove er uden tvivl grundloven fra 1915, hvor også kvinder og tjenestefolk får stemmeret. Udenpå har man beholdt den røde farve fra før, men bindet er lavet i læder i stedet for fløjlssilke. Indeni har man erstattet det enkle udtryk, der prægede grundlovens tidligere udgaver, med et meget mere detaljeret og fabulerede design, hvor grønne, snoede blade, iblandt røde blomster, omfavner teksten.
”Stilen er påvirket af skønvirke, en dansk parallel til art nouveau, og en stil du måske genkender fra gamle Carlsberg-mærkater”, fortæller Asger Svane-Knudsen.
Kongeligt våbenskjold og den frie borgerstand
Dens omslag domineres af det kongelige danske våben, der er udformet i den stil, der var almindelig i midten af 1600-tallet. Våbenskjoldet viser Danmarks våben, lagt på det kronede Dannebrogskors, omgivet af en kreds af andre våbenskjolde, der igen er flankeret af ordenskæder fra Dannebrogordenen og Elefantordenen. Omkring det kongelige våbenskjold er en krans af kongekroner, der matcher en række såkaldte murkroner langs bindets kanter.
På bagsiden kan du finde dekorative elementer såsom løver og hjerter fra Danmarks våben, og langs bagsidens kant er flere murkroner, der fortsætter temaet fra forsiden.
Moderne fabulerende stil
Possementerne – snorene, segldåserne, kvasterne og knuderne – er blevet modificeret, og guldsnorene er trådt i baggrunden og domineres nu af røde og hvide farver. Snoren er rød, hvid og af guld, altså Dannebrogs nationale farver og de oldenborgske.
På indersiden af bindet er de kongelige symboler tonet ned, og det visuelle fokus er nu mere rettet mod riget Danmark.
Klik på billederne og læs mere
Grundloven 1953: Den nyeste
I 1939 blev der fremsat et forslag til en grundlovsændring, som ikke blev stemt igennem ved folkeafstemningen. Et af de bærende emner i 1939 havde været spørgsmålet om Rigsdagens og især Landstingets sammensætning. Efter Besættelsen blev spørgsmålet om grundloven taget op igen, og et af de andre væsentlige spørgsmål var valgretsalderen, som mange gerne så nedsat. I offentligheden blev det dog især spørgsmålet om ændringen af tronfølgen, der tog opmærksomheden. Frederik IX havde tre døtre, og ønsket om kvindelig tronfølge var aktuelt. I 1953-grundloven blev kvindelig tronfølge indført, men på den måde at søn gik forud for datter. Siden er tronfølgeloven i 2009 blevet ændret, så den førstefødte uanset køn arver tronen.
Med grundlovsændringen blev Landstinget nedlagt, og Folketinget var dermed det eneste kammer i parlamentet. Spørgsmålet om valgret blev skrevet ud af Grundloven i 1953, og er siden blevet reguleret ved almindelig lov, og bekræftet ved folkeafstemning. En folkeafstemning om valgretten i 1953 nedsatte den fra 25 til 23 år. Den nuværende valgretsalder på 18 år blev vedtaget i 1978.
En anden vigtig ændring var at Grønland ændrede status til amt.
Lovens design er enkelt og funktionelt. Datoen er i diskret guld og er sammen med våbenskjoldet præget i læderet.
Minimalistisk og funktionalistisk
Denne udgave af grundloven er den mest minimalistiske version. Forsiden af bindet har Danmarks kronede rigsvåben præget i et lysebrunt læder. Grundloven afspejler den enkle og funktionalistiske stil, der prægede Danmark på dette tidspunkt.
Det enkle lovdokument
Den røde silke, vi så på udgaverne i 1849 og 1866, og det røde læder vi så i 1915, er nu skiftet ud med lysebrunt naturlæder, der næsten leder tankerne hen på en Børge Mogensen sofa.
Segldåsen er langt mere enkel i sit design end foregående udgaver, og det er først, når den bliver åbnet, at Frederik IX’s kongevåben afsløres. Også siderne i denne udgave af grundloven er enkelt udført. Fx er der ingen dekorativ ramme, og teksten er ikke håndskrevet på pergament, men nu trykt på papir.
Grundloven fremstår nu primært som et lovdokument i en mere forfinet form. Læg mærke til, at teksten ”Danmarks riges grundlov” nu er visuelt større end kongens navn.
Den mere skrøbelige grundlov
Papir er langt mere skrøbeligt end pergament, og allerede i dag kan vi se en let brun misfarvning i papirets kanter. Det kan skyldes træfibre i papirets produktion, som indeholder en syre, der med tiden udvikler sig og kan gøre papiret mere skrøbeligt. Heldigvis vil drastiske ændringer først kunne ses langt ude i fremtiden.
Vi passer godt på grundlovene, og denne version fremvises heller ikke så ofte som de, der er lavet af det slidstærke pergament, fortæller specialkonsulent og bevaringsteknisk koordinator i Rigsarkivet, Asger Svane-Knudsen.
Klik på billederne og læs mere
Mere om grundloven
Folketingets side om grundloven
På ft.dk kan du læse mere om grundloven og læse den gældende lov med forklaringer.
Grundlovens historie på danmarkshistorien.dk
På danmarkshistorien.dk kan du læse mere om grundlovene i historisk sammenhæng og se en transskription af Kongeloven.
Følg konserveringen af grundloven og få nyt fra Danmarks hukommelse
Landets dygtigste konservatorer arbejder netop nu for at fremtidssikre Danmarks første grundlov af 5. juni 1849. Følg det spændende arbejde og få arkivalsk luksus direkte i din indbakke.
Den originale grundlov udstilles nu i Folketinget
I anledning af 175-året for Danmarks første grundlov bliver den originale grundlov fra 1849 udstillet i Folketinget. Her kan den ses fra den 5. juni 2024 og frem til efteråret. Læs mere på ft.dk.
Grundloven og det sorte får
Er grundloven fra 1849 skrevet på papir eller dyrehud? Og hvad betyder det, når den skal sikres for fremtiden?